Match 27,651 til 27,663 fra 27,663
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 27651 |
◦FT 1860 Rørup, Kilshøi Mark:
Hans Olsen Mand 28 1832 Gift Skrædder
Ane D. Hansen Kvinde 27 1833 Gift Hans Kone
FT 1870 Rørup, Aalsboe Mark:
Hans Olsen Mand 37 1833 Gift Indsidder Skrædder
Ane Dorthea Hansen Kvinde 36 1834 Gift Førstnævntes Hustru
Hans Jørgen Olsen Mand 5 1865 Ugift Barn f. Gjelsted
Jens Lauritsen Olsen Mand 4 1866 Ugift Barn do
FT 1880 Rørup, Aalsbo:
Hans Olsen Mand 47 1833 Gift Husfader
Ane Dorthea Olsen født Hansen Kvinde 46 1834 Gift Hans Hustru
Niels Ole Olsen Mand 7 1873 Ugift Deres Søn
Hans Jørgen Olsen Mand 15 1865 Ugift Deres Søn
FT 1890 Rørup, Aalsbo By:
Hans Olsen Mand 57 1833 Gift Husfader Skovfoged
Ane Dortea Hansen Kvinde 56 1834 Gift Husmoder
Jens Laurits Olsen Mand 24 1866 Ugift Søn Sømand [Midlertidigt hjemme]
FT 1901 Rørup
Hans Olsen Mand 68 1833 Enke(mand) Slægtning Arbejdsmand ved agerbrug
Niels Ole Olsen Mand 28 1872 Gift Husfader Maler. agerbruger
Anne Kathrine Johansen Kvinde 27 1873 Gift Husmoder
Karl Adolph Andersen Mand 83 1817 Ugift Slægtning Lever af formue
Mette Olsdatter Kvinde 73 1827 Ugift Slægtning Lever af formue
FT 1906 Rørup, Aalsbo By matr. 14b:
Olsen, Mette K 30. mar. 1827 U Formue og livrente, husejer
Olsen, Hans M 21. jan. 1833 E do
FT 1911 Rørup, Aalsbo By matr. 14b
Olsen, Hans M 21. jan. 1833 E Formue
Jorgensen, Ane Kirstine K 2. jan. 1847 U Husbestyrerinde | Familie (F2693)
|
| 27652 |
◦FT 1870 Aulum, Kilde:
Johanes Georgsen Eiler Mand 33 1837 Gift Husfader Jordbruger
Nielsine Magrethe Jørgensen Kvinde 45 1825 Gift Husmoder Medhjælper
Laura Katrine Eiler Kvinde 5 1865 Ugift Barn Forsørges af forældrene
Marius Jørgen Eiler Mand 4 1866 Ugift Barn Forsørges af forældrene
FT 1880, Aulum, Kilde, Gravlund, Tavlborg, et hus:
Johanes Gjorg Eiler Mand 45 1835 Gift Husfader og Eier
Nielsine Margrete Jørgensen Kvinde 55 1825 Gift Hustru
Laura Katrine Eiler Kvinde 15 1865 Ugift Barn
Marius Jørgen Eiler Mand 14 1866 Ugift Barn | Familie (F259)
|
| 27653 |
◦FT 1930 København, Aalekistevej 232 Stuen:
Villa, Stueetage, lejer:
Hans Carlo Nielsen, sejler som maskinmester i s/s Gunhild (fraværende)
Anges Poula Nielsen, Husmoder.
Birthe Helene Nielsen, barn.
De har senest opholdt sig i Hvalsø, Særløse Kommune.
Kaj Alexsander Johann Larsen, Ugift, slægtning, logerende, staldmedhjælper på Centralpostgaarden. Seneste adresse: Vester Fælledvej 78, 5.
Kaj er Agnes Nielsens bror. | Larsen, Kaj Alexander Johan Snedker, tvilling (I500179)
|
| 27654 |
◦Ft. 1834 Nøvling, Skibbild By:
Carl Ejler Mand 41 1793 Gift Gaardmand
Karen Pedersdatter Kvinde 34 1800 Gift Hans kone
Johannes Ejler Mand 12 1822 Ugift Hans børn
Trine Ejler Kvinde 9 1825 Ugift Hans børn
Peder Ejler Mand 8 1826 Ugift deres Børn
Abbelone Ejler Kvinde 6 1828 Ugift deres Børn
Ane Marie Eler Kvinde 3 1831 Ugift deres Børn
Else Pedersdatter Kvinde 28 1806 Ugift Tjenestepige
Ft. 1840 Nøvling, Skibbild:
Carl Eiler Mand 47 1793 Gift Gaardmand
Karen Pedersdatter Kvinde 40 1800 Gift Hans kone
Johannes Carlsen Mand 18 1822 Ugift deres Børn
Peder Carlsen Mand 14 1826 Ugift deres Børn
Trine Carlsdatter Kvinde 15 1825 Ugift deres Børn
Apelone Carlsdatter Kvinde 12 1828 Ugift deres Børn
Ane Marie Carlsen Kvinde 9 1831 Ugift deres Børn
Mette Kirstine Carlsen Kvinde 6 1834 Ugift deres Børn
Ft. 1845 Nøvling, Skibbild:
Carl Eiler Mand 52 1793 Gift Gaardmand
Karen Pedersdtr. Kvinde 45 1800 Gift Hans Kone
Johannes Carlsen Mand 23 1822 Ugift Deres Børn
Peder Carlsen Mand 19 1826 Ugift Deres Børn
Apelone Carlsen Kvinde 17 1828 Ugift Deres Børn
Anne Marie Carlsen Kvinde 14 1831 Ugift Deres Børn
Mette Kirstine Carlsen Kvinde 11 1834 Ugift Deres Børn
Anne Cathrine Carlsen Kvinde 4 1841 Ugift Deres Børn
Morten Thomsen Mand 62 1783 Gift Inderste og Daglejer
Margrethe Nielsdatter Kvinde 65 1780 Gift Hans Kone
Mads Chr. Andersen Mand 15 1830 Ugift Almisselem | Familie (F249)
|
| 27655 |
◦Fæster af Matr. 10 i Høsten 1755 til 1797
Simon blev trolovet i 1755 med Barbara Hansdatter, datter af Hans Henriksen i Rode, Barbara døde allerede året efter kun 31 år gammel, samme år blev han trolovet med Johanne Hansdatter, datter af Hans Jensen på matrikel 12 i Høsten.
Kilde: OE-1771
Mandens navn: Simon Henrichsen Mandens erhverv: Fæstebonde
Mandens alder: 43 Mandens civilstand: Gift
Mandens nr. ægteskab: 2 Mand død (ja/nej): Nej
Hustru død (ja(nej): Nej Hustrus alder: 33
Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1
Sogn: Sønder Dalby Herred: Fakse
Amt: Præstø Stednavn: 3
Indtastningsnr: C2372 Løbenr.: 95
FT 1787, Sønder Dalby, Høsten Bye:
Simon Henrichsen 62 Gift Hosbonde Bonde og Gaardmand
Johanne Hansdatter 50 Gift Madmoder
Jacob Simonsen 30 Ugift Deres Børn af Mandens sidste Ægteskab
Hendrich Simonsen 15 Ugift Deres Børn af Mandens sidste Ægteskab
Lars Simonsen 12 Ugift Deres Børn af Mandens sidste Ægteskab
Stefan Simonsen 9 Ugift Deres Børn af Mandens sidste Ægteskab
Barbara Simonsdatter 20 Ugift Deres Børn af Mandens sidste Ægteskab
Mette Jacobsdatter 70 Enke Konens Moder
Af beskrivelses forretning over Bregentveds bøndergods fra 1792 fremgår bl.a.
Simon fik fæstebrev på gården den 14. juli 1755 uden indfæstning.
Stue længen 8 fag, gammel og noget slet som behøver ombygning, søndre længe 18 fag i god stand, vester længe 13 fag, heraf 9 bygget i dette år.
Stræbsom, 60 år, har 5 børn, 4 sønner den ældste 36 år, 1 voksen datter. Hans kone omtrent 46 år har i 9 år været skrøbelig i sindet og sengeliggende, hendes moder en gammel kone over 80 år er ligeså hos beboeren og sengeliggende, og endelig hr han hos sig konens søster, som også er svagelig, en enke efter en mand, som blev ihjeldslagen på Vesterbro i København for nogen år siden.
Kilde: Aneopslag | Henriksen, Simon Gårdmand i Høsten (I3292)
|
| 27656 |
◦Fæster af Matr. 10 i Høsten 1797 til 1829
I 1795 blev Jacob trolovet med Sidse Pedersdatter, datter af Peder Larsen i Høsten, som forlover deres fædre.
Jacob fik fæste af gården den 26. juni 1797, den gård i Høsten hans far var fradød.
Præstø, Fakse, Sønder Dalby, , Høsten by, 24, FT-1801, B6409
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jacob Simonsen 43 Gift husbonde bonde og gårdbeboer
Sidse Pedersdatter 26 Gift hans kone
Johanne Jacobsdatter 5 Ugift deres barn
Lars Simonsen 26 Ugift mandens broder national soldat
Peder Larsen 18 Ugift tjenestefolk
Ane Nielsdatter 19 Ugift tjenestefolk
Matrikel 10 var en af de gårde, der blev udflyttet omkring 1799, dette gik ikke så godt for Jacob Simonsen. Majvang berettter:
I årene efter 1800 flyttedes gårdene ud. De blev ikke alle bygget på eet år. Hvordan gik det så for de gårdfolk, der skulle leve det isolerede liv. I de fleste tilfælde gik det godt, men ude på Bukkewrågården (matr. 10) gik det ikke så godt. 55 1829 indfinder gmd. Jacob Simonsen sig ved Bregentved godskontor og erklærer, at »han formedelst yderlig armod og aldeles mangel på sæd og foder ej ser sig i stand til at blive ved gården eller at få jorderne besåede dette forår«, og derfor vil fratræde. Da man kommer på gården, finder man alt i en meget ussel tilstand. De 6 heste er i en meget slet tilstand, 1 gI. sort ko og hvid kalv eller kvie ligeså af fodermangel, da der i det hele af hø og halm næppe er 2 læs og overhovedet ikke sæd. 2 vogne var i brugbar stand. Endvidere fandtes 1 ny plov, 2 harver i nogenlunde stand, 1 tromle, 1 slæde. Der er sået 3Y2 td. rug, men kun på en god td. land kan man se rug, de øvrige steder er det borte. Gårdens bygninger er en del forfaldne. Bohave er der kun lidt af, det vigtigste var: 3 senge med nogle usle sengeklæder, 1 bord, 1 gåsebænk, 1 skab, 1 gI. dragkiste, 1 stueur, og 1 kakkelovn, hvis varme i det hele er ubetydelig.
Anders Christensen, Kæderup, der er gift med Jacob Simonsens datter ansøger om gården, men han forestår gården i Kæderup for moderen og kan gøre sig håb om at få den i fæste efter moderen. Forvalteren har ikke hørt, at det var så yderligt mmed Jacob S. Når Jacob S. har ventet så længe med at meddele det, mener forvalteren, at det skyldes, at han vil have, at svigersønnen fra Kæderup skal have gården, da det ikke er let hurtigt at få en ny fæster. Men svigersønnen har ingen formue, så derfor besluttes det, at Bregentved skal tilså gården.
Jacob døde samme år som indsidder i Aas, forhenværende gmd i Høsten 70 år gammel.
Kilde: Aneopslag | Simonsen, Jacob Fæstebonde i Høsten (I3487)
|
| 27657 |
◦Fæster af Matr. 10 i Høsten ca 1716 til 1755
Han nævnes som fadder i 1718. Han var gift med Ellen Bertelsdatter.
I 1722 brændte 6 gårde i Høsten, her i blandt Hendrik Simonsens, nedenstående fra Majvang:
Man mente, at ilden var antændt af ”ugudelige mennesker«, hvorved beboerne er »stedt udi armelig tilstand og ej haver kræfter til at forrette nogen nybygning.« Gårdene hørte til Tryggevælde rytterdistrikt. Krigsasseoren foreslår, at gårdene mmed 3 td. hartkorn skal have 6 fag stuehus og 9 fag udhuse, gårdene med 7 td. 8 fag stuehus og 22 fag udhuse. Den delvis nedbrændte gård skal have 13 fag udhuse. Det vil koste ialt 759 rigsd. 74 skil. Hertil kommer, at sognets rytterbønder skal hjælpe at køre materialer, opsætte bygninger samt grave, køre ler, kline m. m.
De brandlidte får 1 rigsd. i hjælp pr. fag samt hartkornsfrihed i 2 år. Der kom strenge år for de 6 Høsten-bønder. I 1727 må en af dem kvittere sin gård på gr. af armod. I 1772 var der brand igen på en gård. Og flere brande fulgte senere.
Kilde: Aneopslag
Han må have fået ny kone, for 1 mdr. før sin egen begravelse begraves han søn Jacob på ½ år. | Simonsen, Henrich Gårdmand i Høsten (I3281)
|
| 27658 |
◦I Torstedbogen s. 104 beskrives skiftet efter Jep.
Han dør i Gintberg, som han havde overtaget i fæste efter Mads Jepsen. | Christensen, Jeppe (I264)
|
| 27659 |
◦inspektør i Nova Scotia, Canada | Ahlefeldt Laurvig, Gunnar Preben Greve (I5566)
|
| 27660 |
◦Intet andet dansk Slægtnavn fra Middelalderen har den Klang i danske Øren som Hvide'rnes. For den almindelige Bevidsthed ståer dets Bærere ikke alene som den ubetinget mest berømte, men også som den ældste og talrigste af vore MiddelaldersSlægter.
Hvad Berømmelsen angåer, da ville Navnene Skjalm Hvide, Absalon, Esbern Snare, Andreas Sunesen osv. utvivlsomt stedse sikkre den Forrangen, takket være Saxo Grammaticus, men ligesom Slægtens Ælde til en vis Grad har taget Skade, idet vor Tids Hstorikere afvise den Slægten tidligere tillagte Nedstamning fra Sagnhelten Palnatoke, saaledes har der også med Hensyn til dens Talrighed og Udbredelse dannet sig en overdreven Forestilling paa Grund af den Omstændighed, at Slægtens noksom bekjendte Begravelse, Sorø Kirke, efterhånden tillige blev sidste Hvilested for talrige Medlemmer af dens kognatiske Sidelinier, der så fik Plads i Flæng med Mandslinierne i de netop paa Mindesmærkerne i Sorø byggede genealogiske Optegnelser over Skjalm Hvides Afkom.
Det mest iøinefaldende af disse Mindesmærker, den oftere omhandlede Skjolde-frise, skulde desuden i den Skikkelse, hvori den nu er kommen til os, ikke ved sine heraldiske Oplysninger bidrage til at sondre mellem Agnater og Kognater. Da den tilllægger Helbrødre indbyrdes forskjellige Vaabenmærker (jvf. f. Ex. Esbern Snares og Oluf Glugs Sønner), lader en Svigersøn føre sin Svigerfaders Vaaben (f. Ex. tillægger den selve Esbern Snare hans tredie (!) Hustrus Fader, Hertug Guttorms Vaaben) og tildeler Agnater og Kognater eet og samme Vaaben (jvf. Niels Mule og Niels Falster), skulde Skjoldefrisen egentlig nærmest kunne tjene som Bevis paa, at arvelige Slægtvaaben overhovedet ikke vare i Brug i det 13. Aarh., men herimod taler rigtignok igjen den Omstændighed, at den lader det Vaaben, som den tillægger Skjalm Hvide selv: en stribet Falk i et fem Gange tværdelt Skjold, i en enkelt Linie gaae i Arv i hele fem Slægtled, altsaa fører arveligt Slægtvaaben tilbage lige til Midten af det 11. Aarh.(!). Skade, at netop dette Falkevaaben ellers er absolut ukjendt i den danske Heraldik.
Af Skjoldefrisen, hvis Kildeværdi er tvivlsom, såvel af Hensyn til dens Oprindelse som til senere Tiders Forvanskninger, der nu ikke lade sig kontrollere, vilde det falde vanskeligt at udfinde et fælles Slægtmærke for Skjalm Hvides Ætlinge paaandslinien; men gaae vi til en anden mere paalidelig Kilde, de gamle Sigiller, komme vi til det Resultat, at ialtfald Efterkommerne af Skjalm Hvides Søn Ebbe alle maa antages at have ført det af Hvidt og Blaat fem Gange tværdelte Skjold, der ellers er bedst kjendt som den til Hvide-Slægten paa det Nøieste forbundne Æt Galens Mærke.
Videre kunne vi foreløbig ikke komme, sålænge der ikke er fundet et eneste Sigil tilhørende agnatiske Descendenter af Skjalm Hvides øvrige Sønner, men da Galen - Vaabnet kjendes tilbage til den første Halvdel af det 13. Aarh., er det tilladtt tro, at dette Mærke har været det fælles Slægtvaaben for hele Skjalm Hvides Æt, Vist er det ialtfald, at der intet tilforladeligt Vidnesbyrd haves om, at Slægtens Mandslinie har ført noget af de andre forskjellige Våben, som forekomme i Skjoldefrisen, hvorimod disse vides at tilhøre helt andre Middelalders-Slægter (Saltensee, Due, Rani, Hviding, Ulfeld, Udsen osv.), der sandsynligvis alle have kognatiske Forbindelser med Skjalm Hvides Æt.
Det Vaaben med en springende Hjort, som tillægges Erkebisp Absalon, og som bl. A. findes paa den pragtfulde Grav-sten, som Abbed Henrik Christiernsen Tornekrands i det 16. Aarh. lod lægge paa Erkebispens Grav, skyldes uden Tvivl den i Slægten Tgenhus eller Tinhuus opbevarede Tradition om, at denne Slægts Stamfader var en Søstersøn af Erkebispen, thi Hjorten er Tinhuus'ernes Skjoldemærke.
Her følger nu en Slægttavle over Mandslinierne efter Skjalm Hvide, dog undtagen Ebbe Skjalmsens, der tidligere er meddelt under Slægten Galen. Disse Linier uddøde alle før Ebbe Skjalmsens, saaledes at Ebbes Sønnesøns Sønnesøns Sønnesøn Stig Jurrissen, der nævnes 1343, saavidt skjønnes, har været den sidste Ætling paa Mandslinien af Skjalm Hvides Slægt (jvf. D. A. A. 1893 S. 156). Henregnes imidlertid Våbenfællerne, de fortrinsvis med Navnene Galen og Litle betegnede Slægter, til Skjalm Hvides Mandslinie, hvortil de formodentlig høre, skjøndt kun en kognatisk Forbindelse nu lader sig paavise, føres Mandslinien ned til ved Aar 1520, da ogsaa denne Linie uddøde enten med Anders Galen eller med Peder Jakobsen Stygge; det er uvist, hvem af disse to, der levede længst.
Slægttavlen er hentet fra de af Langebek opstillede Tabeller i Scriptores Rerum Danicarum IV.
Til Skjalm Hvides Æt har man forhen henregnet den berømte Marsk Stig Andersen skønt hverken denne selv etter hans nærmeste Efterkommere førte Hvide-Navnet. Efter at Kong Frederik I. havde rettet sin bekjendte Henstilling til den danske Adel omntagelsen af faste Slægtnavne antog en enkelt Linie af Marskens Efterkommere virkelig Navnet Hvide, hvad der ganske vist tyder paa , at der i den har været bevaret en Tradition om en Slægtforbindelse med den gamle Skjalm Hvide-Æt. En saadan Forbindelse kan nu ogsaa for Spindesidens Vedkommende paavises, thi Marskens Hustru var en Sønnedatters Datterdatter af Skjalm Hvides Sønnesøn Toke Ebbesens og sidstnævntes Broder Sune Ebbesen skal have været Farmoders Morfaders Fader til Marskens tredie Hustru, og dennes anden Hustru synes ligeledes at have været knyttet til Hvide-Slægten. Marsken selv har muligvis ogsaa været det, men rigtignok heller neppe paa Mandslinien; thi det fem Gange tværdelte Skjold, der, som oven anført, nærmest synes at være Skjoldemærket for Hvide - Slægten, træffes ingensinde blandt Marskens Ætlinge. De føre Alle som Een en syvoddet Stjerne og have altsaa sandsynligvis fælles Oprindelse med Gyldenstierne'r, Pors'er og andre jydske Ætter, der føre samme Mærke. Rigtignok fore Gyldenstierne'rne til Hjelmtegn to Arme holdende et med Paafuglefjer besat Speil og Pors'erne to Arme holdende en Stjerne, hvorimod der tillægges Marsk Stigs Slægt to hvide Vinger; men disse Vinger fremstilles i Slægtens Sigiller som to med Paafuglefjer besatte Skjæme (jvf. hosstaaende Afbildning, efter den yngre Marsk Stigs Sigil), der noget nærme sig Gyldenstierne'rnes Speil, og de sidste Generationer af Slægten føre slet ikke Vingerne, men derimod ganske samme Hjelmtegn som Pors'erne. Disse Sidste førte Stjernen Sølv i blaat Felt, og ganske saaledes vare ogsaa Vaabenfarverne for Marskens Slægt, hvorimod Gyldenstierne'rne, saaledes som allerede Navnet antyder, førte en Guld-Stjerne i blaat Felt, men det er værd at lægge Mærke til, at der i Slægtens svenske Linie er bevaret en Tradition om, at ogsaa den oprindelig førte en Sølv-Stjerne, som først i det 15. Aarh. blev forandret til en Guld-Stjerne, og at den svenske Linies Stamfader, den ældre Hr. Erik Eriksen var den første, som foretog denne Forandring.
Medens nu en Slægtforbindelse mellem den yngre Hvide-Slægt og Gyldenstierne'rne sikkert maa søges før Marsk Stigs Levetid, er det derimod ikke usandsynligt, at Pors'erne nedstamme fra en af de yngre Sønner af Marsken eller af hans ældste Søn; ti Navnet Stig er lige betegnende for begge Slægter. Dette Navn , eller rettere sagt det deraf dannede Patronym havde forøvrigt ligesom enkelte andre (Maltesen, Strangesen osv.) en Tilbøilighed til at gjøre selve det berømte Hvide-Navn Bangen stridig som Slægtnavn; i den ene Linie af Slægtens sidste Generationer synes det ialtfald at være bleven brugt i to Slægtled i Træk, hvorpå forresten også haves Exempel fra et par andre Slægter, der førte det (Krognos og Ulfeldt)
I Reglen angives det, at Jakob Hvide til Rødkilde var Slægtens sidste Mand, men det er urigtigt. Såvidt skønnes kan, var den bekendte Søhane Otte Stigsen den sidste af Marsk Stigs Slægt.
Kilde: Dansk Adels Årbog 1898
Noter:
◦Til Eskebjerg
| Familie (F124)
|
| 27661 |
◦til Bjørnemose (1803-1805), 1788 kar. fænrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked, domkapitular i Lübeck 1794.
Ejer af kronegodset Tårnholm fra 1819-1824. Gården blev kaldt Taarnborg til 1774. Hovedbygningen er opført i 1798. | Ahlefeldt Laurvig, Vilhelm Carl Frederik Greve (I5582)
|
| 27662 |
◦til Stamhuset Lundsgaard (1774) og Bjørnemose med Thurø (1758), indskrevet 1755 i Roskilde adelige Kloster, blev 1768 Dame de l'union parfaite
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I1787&tree=2 | Juel, Elisabeth (I5594)
|
| 27663 |
◦til Tveden (Albæk sogn) (1893), 1886 realeksamen fra Ålborg, 1890 sekondløjtnant ved 5. bat., 1912 pladskommandant i Frederikshavn, 1915 kaptajn i res., 1917 bankrådformand i Østvendsyssels bank, 1913 næstformand for Dronninglund herreds landboforening | Ahlefeldt Laurvig, Johan Adolph Greve (I5544)
|
|
