Notater


Match 451 til 500 fra 18,134

      «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ... 363» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
451 81 aar, opslag 26 Huusher, Johanne Conradine (I4606)
 
452 82 aar - en lille regnefejl. Huusmand i hus nr. 29 i Næsby. opslag 83 Henrichsen, Peter Christian Husfæster i Næsby (I17049)
 
453 84 aar, opslag 11 Rasmusdatter, Birthe Margrethe (I4602)
 
454 84 år, opslag 188  Ebbesen, Hans Fæstegårdmand på Elmgaard (I9036)
 
455 86 aar Christensen, Hans Fæstegårdmand på Hinnerup Brogaard (I9683)
 
456 8p trinit Niels Hendrichsen af Boserup 1 Dreng døbt kaldt Jørgen baaren af Morten Perssens kone i Tvede.
Opslag 26 dfs 
Henrichsen, Jørgen Niels (I2443)
 
457 9 Aug. Gdr. Peder Hansens Hustru i Nielstrup Bodil Larsd. 51 Aar gl.
Opslag 56 gl. udg. dfs 
Larsdatter, Bodil (I2209)
 
458 9 børn i alt. De ikke anførte er piger, gift hhv: Sargent, Koss, Klinner, Olsson, Balis og Tomlin - iflg. MH Familie F2650
 
459 9 jan: lod indsidder i Bögezöe Hans Jørgensen og hstr Anne Pedersdatter daaben confirmere for deres søn Lars baaren af Mads Jörgensens kone Sopie i Störlinge. De övrige faddere var Niels Hansen lægdsmand ibid:, Jörgen Nielsen, Niels Jörgensen af Störlinge.
Opslag 59 dfs 
Hansen, Lars (I2756)
 
460 9. post. trin. opslag 28 Berg, Jørgen Peter Skovfoged (I8973)
 
461 90 aar. opslag 13 Jensen, Rasmus Gårdejer, Askehavegaard i Topshøj (I18234)
 
462 : Hmd. og Enkemd. af Næstelsø, sidste fæste og sidste fælles Bopæl med Margrethe Frederiksdatter: Søn af Gmd. Frands Jørgensen og H. Mette Larsdatter af Toksværd. Født der. : 79 Aar Frandsen, Søren Bonde (I3097)
 
463

 Peder Carstensen blev dimitteret fra Odense Skole, immatrikuleret ved Københavns Universitet den 19. juli 1660 og udvalgt til privat praeceptor (skolemester) for Mag. Christian Steenbuch. Baccalaureus-graden (den laveste akademiske grad) fik han den 20. april 1666 af Johannes Zoega. Peder Carstensen var først personlig kapellan hos
sin fader. 1670 blev han dennes efterfølger som kapellan ved Skt. Hans kirke i Odense og samtidig sognepræst til Højby Sogn. 1681 blev Peder Carstensen udnævnt af kongen til sognepræst ved Skt. Hans kirke efter magister Bech og indsat af magister Ludvig Stoud den 5. juni 1681. Peder Carstensen blev den 2. maj 1682 magister philosofiæ ved dr. Ole Borch. Peder Carstensen var gift 1. gang med Sophie Lauridsdatter Risbrich, der døde 1681.

Anna blev gift med Peder Carstensen, søn af Christen Lorentzen og Anne Sabine Nicolaisen Brandt, den 22. august 1683. Peder blev født den 26. oktober 1640 og døde den 16. april 1688 i en alder af 47 år.

• Peder Carstensen var magister og blev sognepræst ved Sct. Hans Kirke i Odense.

Anna blev derefter gift med Mads Jacobsen Hvid. Mads døde i 1706.

• Mads Jacobsen Hvid var magister, sognepræst til Sct. Hans Kirke i Odense.

 
Carstensen, Peder Sognepræst ved Sakt. Hans Kirke i Odense, magister i filosofi (I500238)
 
464

'''Carl Eugen Faye''' (1842-1847)

===Ministerialbok===

* Fødte og døpte 1842, Oslo fylke, Oslo Domkirke / Vår Frelsers menighet, Ministerialbok nr. 12 (1837-1845), side 355-356. sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=654&idx_id=654&uid=ny&idx_side=-180 Carl Eugen Faye] - 3 Aug 1842 - Oslo 

Faye, Carl Eugen (I502097)
 
465

'''Carl friherre von und zu Mansbach''', (1790-1867) Generalløytnant

He was a Hessian-Norwegian military officer and diplomat. He led the Norwegian Military Academy from 1822 to 1828, and later commanded Bergenhus Fortrortress and Fredriksten Fortress, reaching the rank of lieutenant general. His later career was spent as a Swedish-Norwegian diplomat.

===Early life===

He was born at Fredrikshald as a son of military officer Johann Friedrich von und zu Mansbach (1744–1803) and Isabella von Oldenburg (1769–1855). He spent his childhood in Denmark, and in December 1803 he became a corporal in the Infantry Regiment of Schleswig. He was promoted to second lieutenant in 1805. From January 1808 he served in the Royal Life Guards, and in March 1811 he became premier lieutenant.

In May 1812 in Fredrikshald he married his first cousin, Anna Sophia Maria Anker (1793–1860). Their daughter Eleonora Mansbach (1825–1869) married judge and politician Otto Joachim Løvenskiold in August 1845, and thus became the stepmother of Herman Severin Løvenskiold and Carl Otto Løvenskiold.

===Career iin Norway===

From 1814, when Norway won independence, Mansbach served Norway—his country of birth. He became a member of the General Staff, and was promoted to captain on 22 May 1814. After a hiatus between October 181814 and January 1815, he became major in September 1815 and lieutenant colonel in September 1821. He served as leader of the Norwegian Military Academy from August 1822 to June 1828. He advanced to colonel in July 1823, major general in June 1828 and lieutenant general in January 1839. He was the commander of Bergenhus Fortress from 1828 to 1838, and then commander at Fredriksten Fortress.

On 30 December 1847, Mansbach became a diplomat, as he was assigned as Swedish-Norwegian ambassador to The Hague. From 1851 to 1855 he was stationed in Vienna, and from 1855 to 1858 in Berlin and Dresden. In 1858 he retired to his family manor in Mansbach, Hesse, where he died in July 1867.

===Sources===

* English Wikipedia: [http://en.wikipedia.org/wiki/Carl_von_und_zu_Mansbach Carl von und zu Mansbach]

* Census 1801 Fredrikshald (Halden): [http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=f1801&gardpostnr=3698&personpostnr=46054&merk=46054#ovre Carl v. Mansbach]

* Kiærland, Lars (1940). "Mansbach, Carl von und zu". In Brøgger, A. W.; Jansen, Einar: Norsk biografisk leksikon. 9 (1st ed.). Oslo: Aschehoug. p. 67.

* Gjerløw, Olaf (1938). "Løvenskiold, Otto Joachim". In Brøgger, A. W.; Jansen, Einar: Norsk biografisk leksikon. 8 (1st ed.). Oslo: Aschehoug. pp. 597–600.

===Parish register===

* Birth and baptism records 1790, Østfold county, Halden, Parish register (official) nr. I 1 (1758-1791), page 448-449: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7415&idx_id=7415&uid=ny&idx_side=-228 Carl von Mansbach] - 26 Mar 1790 - Halden 

von und zu Mansbach, Carl friherre Generalløytnant (I502098)
 
466

1906 Tjæreby matrikel nr. 16 b. Ejer

 
Hansen, Christian Ludvig Slagter (I500944)
 
467

http://tom.brondsted.dk/genealogi/brondsted/2_4.php

 
Brøndsted, Frederikke Köes Petersdatter (I500267)
 
468

 

Data for Laurs Hansen   Id-nr: fst-46606

Tilbage        

Fæsteoplysninger
FornavnLaurs
EfternavnHansen
StednavnBrydegaard
EjendomGaard
Fæstedato10 Apr 1727
Kom fra eller fødestedBrydegaard
Navn forrige fæsterHans Hansen
Tidl. fæsters relation til ny fæsterFar
Sidetal i fæsteprotokol29
Billednr. i navneregister805
KildetypeNavneregister fæster
Bemærkning 1½ gård. HH er død
Bemærkning 2 
Indtasters kommentar 
IndtasterLise Vøhtz
Links
FamilySearchNavneregister til fæsteprotokol 1709-1762
WadschierNavneregister til fæsteprotokol 1709-1762
FamilySearchFæsteprotokol 1709-1762
Andre oplysninger
SkiftemyndighedFrederiksgave godsDaisy 
Nuværende navnHagenskov gods   
AmtOdenseWikipediaDaisyDigdag
StednavnBrydegaardGooglemaps

 

 

 

 

Data for Laurs Hansen   Id-nr: skf-168649

Tilbage        

Skifteoplysninger
FornavnLaurs
EfternavnHansen
StednavnBrydegaard
CivilstandGift
Stilling 
Skiftedato13 Jan 1730
Seneste ægtefælleDorte Lausdatter
Forrige ægtefælle 
Sidetal i SkifteprotokolI 158
Billednr. i Navneregister7
Kildetypenavneregister skifter
Bemærkning 1 
Bemærkning 2 
Indtasters Kommentar 
IndtasterLise Vøhtz
Links
FamilySearchNavneregister til skifteprotokol 1709-1832
WadschierNavneregister til skifteprotokol 1709-1832
FamilySearchSkifteprotokol 1709-1755
FamilySearchSkifteprotokol 1755-1796
FamilySearchSkifteprotokol 1796-1832
Diac.dkAfskrevet uddrag af skifteprotokol 1719-1755
Andre oplysninger
SkiftemyndighedFrederiksgave godsDaisy 
Nuværende navn WikipediaDaisyGooglemaps
AmtOdenseWikipediaDaisyDaisy
StednavnBrydegaardGooglemaps

 

 
Hansen, Lauritz Fæstebonde af Mullerød matr. 3 (I501429)
 
469

Det Stormæhriske Riges storhed og fald

 

 
Hertug St. Rastic 1. af StorMähren (I502392)
 
470

Laurits Tuxen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Gå til: navigation, søg

Disambig bordered fade.svg "Laurits Regner Tuxen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Laurits Regner Tuxen, se Laurits Regner Tuxen (flertydig).

 

Laurits Tuxen

Laurits (eller Lauritz) Regner Tuxen (9. december 1853 i København21. november 1927 i København) var en dansk maler, billedhugger og professor ved Kunstakademiet.

 

 

Kort oversigt[redigér

redigér wikikode]

Laurits Tuxen voksede op i København. Faderen, Nicolai Elias Tuxen, var søofficer og direktør for Orlogsværftet, og Tuxen ville egentlig helst være marinemaler. På Kunstakademiet blev han og P.S. Krøyer betragtet som de dygtigste elever, og derfor blev han opfordret til at beskæftige sig mere med figurmaleriet, som regnedes for den fornemste genre.

Tuxen kom første gang til Skagen i 1870, og han besøgte byen flere gange i løbet af 1870'erne. Det skulle imidlertid gå mere end 20 år, før han i 1901 igen kom til Skagen. I de mellemliggende år videreuddannede han og Krøyer sig i Paris, og han var initiativtager til oprettelsen af Kunstnernes Frie Studieskoler i København. Desuden rejste han meget rundt på store bestillingsopgaver fra Europas konge- og fyrstehoffer. Han malede bl.a. kæmpestore familieportrætter af kong Christian 9. og dronning Louise med deres familie, af den engelske dronning Victoria med hendes familie og af den russiske tsarfamilie.

 

Frederikkke (Peder Severin Krøyer, 1882)

Tuxens første hustru, den belgiske Ursule de Baisieux, døde af tuberkulose i 1899. I 1901 giftede han sig med den norske Frederikke Treschow, og de bosatte sig i København sammen med Tuxens to døtre, Yvonne og Nina. Samme år købte parret Madam Bendsens hus i Skagen, som de byggede om til en herskabelig sommerbolig og døbte den Dagminne.

I de følgende år malede Tuxen en lang række billeder i Skagen. Det var nu især de nære motiver, der optog ham: familien, vennerne, landskabet, havet og havens blomster. Desuden engagerede han sig stærkt i oprettelsen af Skagens Museum.

Tuxen rejste i 1879 til Nymindegab, hvor han blandt andet malede de lokale fiskere og trankogersker. Enkelte af hans værker fra dette fremmede, vestjyske land kan i dag ses på Nymindegab Museum.

Der findes malerier af Tuxen i samlingerne: Hermitage (Skt. Petersborg, Rusland), The Royal Collection (London, UK), Ny Carlsberg Glyptotek (København, Danmark), Statens Museum for Kunst (København, Danmark), Skagens Museum (Skagen, Danmark) og Den Hirschsprungske Samling (København, Danmark).

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Biografi fra DBL[redigér

redigér wikikode]

Lauritz Tuxen er søn af direktør Nicolalai Elias Tuxen. Omtrent 14 år gammel blev han elev af Kunstakademiet, hvor han arbejdede indtil 1872; privat vejledning i malerkunsten fiik han af H. Drachmann, senere af Vilhelm Kyhn, og udførte samtidig adskillige studier, dels landskaber, dels marinebilleder. På udstillingen debuterede hahan 1875 med et større billede, Fra Jyllands Vestkyst; en Flodbåd bemandet med Fiskere forsøger i hårdt Vejr at nå ud til et strandet Skib; det vakte opmærksomhed ved sit præg af åndfuldt og ejendommeligt natursyn og af evne til at give bevægelsen i luft og vand udtryk, mest dog ved den udprægede koloristiske begavelse, den unge maler allerede her lagde for dagen. Samme år rejste Tuxen for første gang udenlands, gjorde studier ved Englands og Bretagnes kyster og begav sig derfra til Paris, hvor han hele vinteren 1875-76 malede efter model under Léon Bonnat. Efter et kortere ophold i hjemmet arbejdede han igen 1877 i Bonnats atelier og udførte flere anselige arbejder, deriblandt en Susanna, der blev udstillet på Salonen. I Foråret 1879 vendte han atter hjem og udstillede et nyt billede af Susanna i Badet, der gjorde mere end almindelig opsigt; kompositionen var af sjælden skønhed, og figurerne vidnede om kunstnerens indgående formstudier; endnu mere interesserede værket dog i kraft af farvens ualmindelige fylde og det brede, marvfulde foredrag, den ypperlige gennemførelse af de nøgne partier og det virkningsfulde Clairobscur. Ved efterårstid samme år rejste Tuxen til Italien og malede der blandt andet udmærkede kopier efter Tizians Den himmelske og den jordiske Kjærlighed og Rafaels dobbeltportræt i Galleria Doria; de blev udstillet 1881 sammen med et dameportræt, der udmærkede sig ved rig farvevirkning og prægtig stofgengivelse, og det interessante frilufttsbillede Trankogning paa Jyllands Vestkyst, hvor karakteristikken af figurerne var lige så fortræffelig, som lysvirkningen fin og slående. I 1882 udstillede han en ny Susanna og de to gamle, smuk i farven, men mindre betydelig i Indholdet end den ældre behandling af emnet; i 1883 og de nærmest følgende år malede han på Frederiksborg de meget virkningsfulde loftsbilleder Søen og Havet, Den sejrende Venus og Danmark modtager Stændernes Hylding. Væsentlig var Tuxen dog i denne periode sysselsat med de store Fyrstebilleder, der have bragt hans navn ud til fjerne egne. Rækken indlededes af kolossalmaleriet af kong Christian 9. og hans slægt, som i 1883 var samlet p&på Fredensborg; arbejdet med de omfattende studier og dermed følgende rejser optog al kunstnerens tid og alle hans kræfter indtil foråret 1886. 6 6. marts 1886 ægtede han Charlotte Pauline Ursule de Baisieux (født i Brüssel 5. december 1862, – 6. august 1899), og rejste med sin hustru til Paris og der fra til omegnen af Boulogne sur mer, hvor han malede et større billede Fiskernes Hjemkomst fra Havet, der blev købt af kongen af Italien. I sommeren 1887 blev Tuxen kaldet til Windsor for der at male et billede af dronning Victoria og hendes slægt; i de følgende år udførte han de store malerier over lignende emner, hertugen af Yorks bryllup, kejseren af Ruslands bryllup, prins Carl af Danmarks bryllup samt et Garden-Party ved dronning Victorias diamantjubilæum, endelig et mindre billede af sørgehøjtiden i St. Georges kapel ved Windsor efter dronningens død. Alle disse kunstværker er ophængte i Buckingham Palace i London. I St. Petersborg findes to arbejder af samme art, kejserens bryllup, omarbejdelse af ovennævnte billede, og kejserens kroning. I 1902 udstilledes på Charlottenborg De fire Slægtled, kong Christian 4., kronprins Frederik, prins Christian og prins Frederik, nu på Frederiksborg; derefter har kunstneren været beskæftiget med 3 billeder af scener fra kong Edwards kroning, som de tidligere nævnte bestemte for Buckingham Palace. I vinteren 1888-89 opholdt Tuxen sig i Kairo og nogle år senere i Palæstina; fra begge rejser foreligger der billeder. I begyndelsen af halvfemserne udførte han et større historiemaleri, Arkonas Indtagelse, til museet på Frederiksborg. Tuxens omfangsrige Repræsentationsstykker udmærker sig ved en velovervejet komposition, teknisk virtuositet og slående virkning; af større indre værd er dog hans portrætter, blalandt hvilke general Bahnsons, professor William Scharlings oog P.S. Krøyers (1903) indtage en fremragende plads ved liv og træffende karakteristik, hans landskaber og ikke mindst hans friske og åndfulde marinebilleder. Som billedhugger har han udført smukke og livfulde buster. -- En ikke ringe virksomhed har Tuxen udfoldet som en af lederne af Kunstnernes Studieskole, som Danmarks repræsentant ved Verdensudstillinger og som medlem af Akademirådet.

Efter sin første hustrus død ægtede Tuxen 23. juni 1901 Frederikke Koës født Treschow (11. april 1856). I 1892 fik han titel af professor.

Kilder angivet i DBL[redigér

redigér wikikode]

  • Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
  • S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

 
Tuxen, Skagenmaler, billedhugger og professor ved Kunstakademiet Laurids Regnar Ridder af Dannebrog (I500277)
 
471

Holger Simon Paulli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Gå til: navigation, søg

 

H.S. Paullis visitkort med signatur og noder
Foto: Georg Rosenkilde

Holger Simon Paulli (22. februar 1810 i København23. december 1891 i København) var en dansk violinist, dirigent og komponist.

Paulli-familien boede i samme hus som Det Kongelige Teaters kapelmester Claus Schall og det var ham, der opmuntrede drengen til at følge en musikalsk løbebane og en overgang gav ham undervisning i violinspil. Senere blev han elev af Frederik Thorkildsen Wexschall, en anden af tidens fremtrædende danske violinister, og i 1828 blev han violinist i Det Kongelige Kapel. Wexschall forsøgte efter s sigende at overtale Paulli til at stile efter en rolle som violinvirtuos, men det var sjældent og modvilligt, at han optrådte i den rolle. Til gengæld var han hele livet en påskønnet kammermusiker. I 1838 udgav haan en lille violinskole, der udkom i mange oplag, og et hæfte violinetuder, ”Six caprices”, vidnede om hans grundige kendskab til dette instrument.

I 1836 kom han til første gang at dirigere i Det Kongelige Teater som musikalsk hjælper for et fransk vaudevilleselskab og i årene 1839-41 foretog en studierejse til udlandet (Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, England) finansieret af offentlige midler. Da han vendte hjem fik han 1842 en stilling som balletrepetitør, et job han i praksis havde bestridt længe. Balletmester August Bournonville opdagede hurtigt, at Paulli var en musiker, der med sin sikre rytmiske sans, sin evne til at gå ind på andres ideer og sin uopslidelige arbejdsevne, var velegnet til at arrangere, skrive og dirigere balletmusik. 1849 blev han tillige koncertmester (vicekapelmester) og kom i disse to egenskaber efter teatrets regler til at dirigere næsten alle forestillinger undtageen de egentlige operaer som Franz Joseph Glæser ledede. Efter dennes død 1861 overtog Paulli midlertidigt også operaerne, mens teaterdirektionen forhandlede med Niels W. Gade. Da Gade efter få måneders virksomhed i efteråret 1863 frasagde sig stillingen, var Paulli selvskreven til kapelmesterposten, en stilling han udfyldte med utrættelighed og dygtighed i 20 år til udgangen af sæsonen 1882-1883.

Samtidig med at han dirigerede og komponerede musik til mange balletter, var han også den, der hentede samtidens store operaer af bl.a. Wagner og Verdi til Det Kongelige Teater. 1870 førte han Lohengrin frem, 1872 Mestersangerne i Nürnberg, 1875 Tannhäuser. Også Charles Gounods Faust blev opført under hans ledelse. Han optrådte også som dirigent i andre sammenhænge. I en årrække dirigerede han det kongelige korpersonales påskekoncerter i Frue Kirke, 1865-70 var han Musikerforeningens og 1872-77 Cæciliaforeningens dirigent.

Ved musikkonservatoriets oprettelse i 1866 indtrådte han sammen med Gade og Hartmann i bestyrelsen og varetog undervisningen i ensemble- og orkesterspil frem til april 1891 og han var musiklærer ved Blindeinstituttet. Fra grundlæggelsen i 1868 til sin død var han formand for Kammermusikforeningen.

Paulli ægtede 22. november 1842 Nielsine Albertha Schouw, datter af læge Johan Henrik Schouw. De døde med få dages mellemrum, hun 18. december 1891 og han, som i sine sidste år led af en uhelbredelig sygdom, 23. december, få timer efter hustruens begravelse. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

 

 

Hædersbevisninger[redigér

redigér wikikode]

Værker[redigér

redigér wikikode]

H.S. Paulli var først og fremmest balletkomponist, og hans aktive år faldt sammen med ballettens gyldne tid, da August Bournonville stod i spidsen for den. Men han skrev dog også klavermusik, sange, skuespilmusik og nogle få orkesterværker.

  • Theoretisk-praktisk Violin-Skole for Begyndere (1838)
  • Koncertouvererture (opført i Musikforeningen 1841)
  • Napoli (ballet 1842), sammen med Niels W. Gade og Edvard Helsted
  • Bellman (ballet 1844)

  • Den hvide Rose (ballet 1847)
  • Konservatoriet (ballet 1849)
  • Kermessen i Brügge (ballet 1851)
  • Lodsen (syngespil 1851)
  • Zulma (ballet 1852)
  • Brudefærden i Hardanger (ballet 1853)
  • Abdallah (ballet 1855)
  • I Karpatherne (ballet 1857)
  • Blomsterfesten i Genzano (ballet 1858) sammen med E. Helsted
  • Six caprices (etuder for violin)
  • nogle kantater
  • sange med klaver (deriblandt Lille Viggo, vil du ride Ranke?)

 
Paulli, Holger Simon Kapelmester (I501630)
 
472

Frederik Wilhelm Treschow

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

 

Gå til: navigasjon, søk

Frederik Wilhelm Treschow (født 2. august 1814 i København, død 1901) ble døpt Michael Treschow, men tok senere navnet Frederik Wilhelm. Han var jernverkseier, og var en av de mest betydningsfulle i norsk industrihistorie på 1800-tallet. Han spilte også en avgjørende rolle for utviklingen i Larvik-distriktet.

<

Michael Treschow var født som sønn av daværende høyesterettsadvokat Willum Friedrich, eller som han senere alltid nyttet navnet, Frederik Wilhelm Treschow. Treschow-slekten kan vi følge tilbake kjøpmanann Niels Hansen i Næsted, Danmark, død 1593. Hans sønn Rasmus Nielsen brukte tilnavnet Træ skomager, noe som var i overensstemmelse med den tids navneskikk og ikke nødvendigvis hadde noe med skomakerfaget å gjøre. I alle fall var han en velstående handelsmann, og det samme gjaldt ætlingene videre fremover. Disse kalte seg etter hvert Treschou og så Treschow.

Historie[rediger

rediger kilde]

I 1837 kom Michael Treschow til Nes Jernverk i Norge, for å gå i lære hos Jacob Aall. Utdannelsen hos denne læremesteren var så vel teoretisk som praktisk, og den åpnet interessante perspektiver for Treschow.

Michael Treschow kom for første gang til Larvik høsten 1837, før han hadde avsluttet sin utdannelse. Selv om den innsikt han hadde fått under oppholdet p&arining; Nes var verdifull nok, trengte han å supplere sine kunnskaper. Han studerte videre blant annet i København med tidens ledende pedagoger, og senere i Østerrike og Tyskland. Han besøkte også England for ång; studere markedsmulighetene.

Den 4. mai 1839 giftet Treschow seg med Fredrikke ”Rikke” Brønsted, som var fra København. Etter bryllupsreisen til England, Belgia og Tyskland, og så til Danmark igjen, kom det unge par i august til Larvik og slo seg ned i den gamle 'Overinspektørgård' på Langestrand, der Treschow-Fritzøes kontorer senere var.

Michael Treschow kom i Larvik så absolutt ikke til dekket bord. Faren eide da Fritzøe verk, og det ble blant annet Michaels oppgave å gjenopprette arbeidssdisiplinen. Fritzøe Jernverk hadde vært landets desidert største jernverk helt siden slutten av 1600-tallet. Jernverket hadde blitt utviklet og kontrollert av Ulrik Frederik Gyldenløve på 1700-tallet, hvor han da hadde utnyttet seg av alle de fordeler hans tittel tillot. Det var Michael Treschow som for alvor moderniserte bedriften, og han ledet jernverket og sagbruksdriften ved Fritzøe Verk i de utfordrende tidene i midten av 1800-tallet.

Det ble etter hvert en krise ved Fritzøe Jernverk i 1865, som følge av at lagerbeholdningen av usolgt jern ble stadig større ettersom eksporten til Amerika ble sterkt redusert. Omkring 1870 var det nesten slutt med jernindustri i Norge, og Frizøe Jernverk ble også nedlagt rundt disse tider. Michael Treschow så da mulighetene i de enorme skogrikdommene, og utviklet sagbruket videre. Han overlot etter hvert det meste av driften til sin eldste sønn F. W. Treschow, som blant annet bygde Lågen dampsag.

Treschow var forretningsmann som ikke ønsket å sitte med foreldede privilegier, og etter forhandlinger med menigheten, fulgte Treschow opp grevlingenes intensjoner og overdro i 1840 Sandeherred, Hedrum og Brunlanes Kirker til deres respektive menigheter.

I 1861-63 ble Fritzøehus bygget. Antagelig har Michael Treschow da han bestemte stilen, italiensk ny renessanse, hatt i tanke eiendommen Fredriksgave, senere Fagertun, i Christiania, som han eidet i årene 1856-64. Opprinnelig var Fritzøehus ikke på langt nær så stort som nå. Med to tilbygninger, 1885-1889, og 1897-1898, er den samlede gulvflate 2302 kvm, inklusive tjenerfløy, garasje og andre lokaler. Komplekset inneholder 75 værelser, foruten 21 kjellerrom. Tårnet ble revet i 1983, men det er da også lenge etter Michael Treschows tid.

I 1870 årene overdro altså Michael driften av Frizøe til sin eldste sønn. Når han plutselig trappet ned, skyldtes dette følgende av en kjøreulykke da karjolen veltet under en reise fra Frroland Verk til Frizøe. Han fikk armen ut av ledd og hadde store smerter, og senere kunne han ikke bruke armen. Dette sammen med omstruktureringen av bedriften bidro muligens til at han trakk seg tilbake, nesten en menneskealder føh;r sin død i 1901.

Eksterne lenker[rediger

rediger kilde]

 
Treschow, Jerværksejer Frederik Wilhelm (døbt Michael) (I500265)
 
473

Treschow

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

 

Gå til: navigasjon, søk

 

Fremstilling av slekten Treschows våpen.
Ukjent tegner.

Treschow er en dansk og norsk adelsslekt. Noen slektsgrener er borgerlige. Slekten lever hovedsakelig i Danmark, Norge og Sverige, hvor flere medlemmer har hatt fremstående stillinger i samfunnet. På 1800-tallet eiet medlemmer av slekten store eiendommer og industri, særlig i Larvik-området. Mille-Marie Treschow er dagens eier av Fritzøehus, samt en av landets rikeste kvinner og største grunneiere.

 

 

Danmark[rediger

rediger kilde]

 

Brahesborg.
Tegning: J.P. Trap (1872)

Slekten Treschow nedstammer fra Niels Hansen (død i 1593), som var en av de mest velstående kjøpmenn i NæstvedSjælland. Hans sønn var kjøpmann Niels Nielsen (død i 1633) med tilnavnet Træskomager. Deretter fulgte kjøpmann Rasmus Nielsen (fl. 1605 –1629), som i likhet med faren kalte seg Træskomager. Derfra utviklet navnet seg til fast slektsnavn, og samtidig ble det forkortet til Træsko og gitt ny skrivemåte, nemlig Treschow.

Rasmus Nielsen var far til Giert Treschow (1623–1666), kjøpmann og rådmann i Stege. Blant dennes sønner var Rasmus Treschow (16554–1708), sokneprest, Gerhard Treschow (om, 1659–1719), industrimann og admiralitetsråd, og Herman Treschow (1665–1723), generaltollforvalter.

Brahesborg ble i 1828 kjøpt av Frederik Wilhelm Treschow. Mens Treschows sønn arvet Fritzøe, gikk Brahesborg til stesønnen Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow. Brahesborg var derfra i slektens eie frem til 1951, da den daværende eiers søstersønn av slekten Cederfeld de Simonsen overtok.

Norge[rediger

rediger kilde]

Gerhard Treschow

Gerhard Treschow (1659) var industripioner i Norge, og i dette henseendet en av de første som drev med større papirproksjon der i landet. Han grunnla flere bedrifter i dagens Oslo. Blant annet var han eier av teglverk, rederi og sagbruk med tilhørende trelasthandel. På det meste hadde Treschow 300–400 arbeidere under seg. Han var også stifter av et mindre legat. Hans bygård i Oslo kjennes idag som Fred. Olsen-gården i Tollbugata. Treschow hadde sønnen Justus Gotthard Treschow, som i 1716 overtok som leder.

Herman Treschow d.e. og d.y.

Gerhard Treschows yngre bror Herman Treschow var generaltollforvalter i Trondheim. Denne var far til Gerhard Treschow (1703–1765) og Herman Treschow (1705–1774), som begge var sokneprester. Den sistnevntes sønner var Herman Treschow (1739–1797), sokneprest, og Michael Treschow (1741–1816).

 

Fritzøehus slott.

 

Frederik Wilhelm Treschow.

Michael Treschow

Michael Treschow var sønn av Herman Treschow. Han giftet seg med Christine Elisabeth Wasserfall (1753–1823). Ekteparet hadde sønnene Herman Gerhard Treschow (1780–1836), amtmann, Willum Frederik Treschow (1786–1869; senere kjent som Frederik Wilhelm) og Michael Hendrich Johan Daniel Treschow (1791–1869) til Sjørupgård og Fuglsig. Fra Michael Treschow stammer den første adelige slekt Treschow. Den 9. oktober 1812 ble han tatt opp i den dansk-norske adelsstand.

Frederik Wilhelm Treschow til Brahesborg og Larvik

Frederik Wilhelm Treschow (1786–1869) til Brahesborg og Larvik var sønn av Michael Treschow. Han giftet seg med Jensine Palemona Aagaard (1786–1826). Ekteparet hadde sønnen Michael Treschow til Fritzøe (senere kjent som Frederik Wilhelm). Treschow var godsdseier, høyesterettsassessor og geheimekonferensråd.

Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow til Brahesborg

I tillegg adopterte Frederik Wilhelm Treschow sin stesønn Frederik Wilhelm Rosenkilde (1811–1869), som hustruen Jensine hadde fra sitt tidligere ekteskap med Jens Jacob Rosenkilde (død i 1811). Rosenkilde ble ved kongelig bevilling av den 24. mai 1867 tatt opp i adelsstanden med slekten Treschows navn og våpen. Fra denne stammer således den annen adelige slekt Treschow. Rosenkilde/Treschow ble gift med Andrea Bjørn Rothe (1814–1885), datter av Carl Adolph Rothe (1767–1834) og Benedicte Ulfsparre de Tuxen (1790–1877). Ekteparet hadde barnene Palemona Treschow (f. 1837), Carl Adolph Rothe Treschow (1839–1924), Benedicte Ulfsparre Treschow (f. 1841), Frederik Wilhelm Treschow (1842–1876), Christian Rosenkilde Treschow (1842–1905) og Charlotte Louise Treschow (1844–1907). Denne slekten til Brahesborg har i det vesentlige levet i Danmark.

Frederik Wilhelm Treschow til Fritzøe

Frederik Wilhelm Treschow (1814–1901) var godseier og industrimann. Han giftet seg i 1840 med Frederikke Koës Brøndsted (1818–1901), datter av Peter Oluf Brøndsted (1780–1842), professor, og Frederikke Koës (1790–1818). Ekteparet hadde sønnene Fredderik Wilhelm «Fritz» Treschow (1841–1903) til Fritzøe, kammerjunker, og Peter Oluf Brøndsted Treschow (1843–1881) til Askö og Tidö, kammerherre.

Treschow kjøpte i 1835 godset Fritzøe, samt industrien der. Han lot på godset oppføre forløperen til Fritzøehus slott. Byggingen skjedde i årene 1663–1665, og under den neste eier, Frederik Wilhelm «Fritz» Treschow, fulgte utvidelser i årene 1885–1889 og 1897–1898.

Utover 1800-tallet solgte Treschow de fleste større gårdsbruk på godset. Samtidig som leilendingene ble selveiende bønder gav salget kapital til n&ooslash;dvendig modernisering av jernverket. Verket ble i 1868 likevel nedlagt. Deretter ble det satset stort på mølledrift, tresliperi og cellulose. I tilknytning til denne virksomheten stod Fritzøes store skoger.

Fritz Treschow til Fritzøe

Fritz Treschow (1841–1903) var sønn av Frederik Wilhelm Treschow. Han giftet seg i 1865 med Franziska Siegfriede Sophie «Fanny» Løvenskiold (1842–1924), datter av Adam Christopher Løvenskiold (1804–1886; sønn av statsråd Severin Løvenskiold) og Catharina Kirsten baronesse af Wedel-Jarlsberg (1815–1894).

Treschow var i sin tid en av Norges største industrimenn. Han stod for fornyelse av industrien under Fritzøe. Treschow fikk også bygget blant annet Laagen Dambsag og Larviks første elektrisitetsverk. Treschow la stor vekt på velferdstiltak som skulle forbedre arbeideres kår. Blant annet grunnla han i 1879 Fritzøe Arbeideres Sygekasse og i 1890 et pensjonslegat. Treschow gav også et større pengebeløp til utgravingen av Gokstadskipet.

Fritz Michael Treschow til Fritzøe

Fritz Michael Treschow (1879–1971) var sønn av Peter Oluf Brøndsted Treschoww. Han giftet seg i 1911 med Anna Faye (1882–1971), datter av Fredrik Emil Faye (1844–1903), godseier og kammerhere, og Sigrid Marie Dahll (1857–1934). Etter farbroren Fritz Treschow ble Treschow i 1904 arving av Fritzøe. Han ble dermed en av Norges største godseiere, og han omtales også som foregangsmann innenfor treforedling og elektrisk industri.

 

Niels Treschows HusBlinderen.

Idag er Mille-Marie Treschow (f. 1954) eier av Fritzøehus. Hun overtok eiendommen etter sin far, Gerhard Aage Treschow (1923–2001), sønn av Fritz Michael Treschow.

Treschow i Moss[rediger

>rediger kilde]

Der finnes i Norge en annen, borgerlig slekt med navnet Treschow. Denne skal visstnok nedstamme fra en uekteskapelig sønn av generaltollforvalter Herman Treschow i Trondheim.

Den angivelige sønn var Just Hermansen Treschow, kjøpmann i Moss. Han hadde foruten datteren Birgitte Treschow sønnene Peter Treschow (1718–1773), kjøpmann på Strømsø i dagens Drammen, og Albert Treschow (1720–1783), tollinspektør i Fredrikshald. Den sistnevnte var far til blant andre Niels Treschow (1751–1833), filosof og statsråd.

Sverige[rediger

rediger kilde]

 

Michael Treschow i forbindelse med kronprinsessebryllupet i 2010.

Brødrene Peder Oluf Brønsted Treschow og Michael A. Treschow flyttet i henholdsvis 1873 og 1874 til Sverige. Den førstnevnte ble kammerherre, samt i 1873 eier av Tidö slott. Etter hans død valgte enken å selge Tidö og kjøpe Målhammar. Dette slottet forble i slektens eie frem til salg i 2011. Den annen av brødrene kjøpte i 1872 Sannarp i Halland, som hans sønn Niels Treschow i 1907 slo sammen med nærliggende Hjuleberg. Disse gårdene eies fremdeles i slekten.

Flere av slektens medlemmer er vært fremtredende i svensk næringsliv, blant annet i Kramfors, Atlas Copco og Electrolux. Særlig kjent er Michael Treschow og Marianne Treschow.

Der i landet tilhører slekten den uintroduserte adel.

Navn[rediger

rediger kilde]

Treschow betyr tresko. Dette navnet stammer fra og er en forkortelse av slektens tidlige tilnavn, Træskomager.

Våpen[rediger

rediger kilde]

 

Våpenskjold ved inngangen til Fritzøehus.

Ved adlingen i 1812 mottok Michael Treschow og hans etterkommere dette våpenskjoldet: i sølv skjold tre (to over ett) sorte kaiehoder med gull nebb og gull halsbånd. Hjelmtegn er et tilsvarende hode prydet med tre påfuglfjær.

Dette er en variant av den tyske slekten Treskows våpen med tre andehoder. Mens kaiehodene har spisse nebb, så har andehodene et flatere nebb.

Før adlingen brukte norske og danske, med slektsnavnet Treschow, forskjellige våpenskjold i sine segl, blant annet Peter Treschow i 1761 med en tresko som skjoldmerke.[1] Gerhard Treschow i Christiania hadde et våpen gravert på et sølvbeger fra ca. 1670-1680, og det har i skjoldet en stående villmann med klubbe og på hjelmen en due med oljekvist i nebbet.[2]

Kjente medlemmer[rediger

rediger kilde]

Norge

Sverige

Se også[rediger

rediger kilde]

Referanser[rediger

rediger kilde]

  1. ^ Nissen og Aase (1990), s. 143: auksjonsforvalter Peter Treschow i 1761 med i skjoldet en tresko og på hjelmen to vinger.
  2. ^ Nordheim:Norske sølvbegre: gullsmedkunst i 300 år fra 1550-1850, Oslo 1997 side 79.
  3. ^ «Den nordiske adel: Treschow og Bille 24.06.2013». NRK TV. s. ca. 5 min. inn i programmet. Besøkt 24. juni 2013.

 
Treschow, Geheimekonferensråd og Godsejer Willum Frederik Kong Frederik d. 6. rådgiver (I500264)
 
474

Arp Lütchen Kop

Fra OdsWiki

 

Skift til: Navigation, Søgning

Kapellan ved Højby kirke, Arp Lütchen Kop er født på Ørum Hovedgård i Jylland hvor hans far var forpagter.

Han gik på Viborg og Århus skoler, kom derefter til København, hvor han blev can. teol. 1752. Året efter blev han præst ved fortet Christiansborg i den daværende danske koloni i Guinea.

Samme år giftede han sig, men hustruen døde 1761.

Efter at have været præst i Guinea i 6 år vendte han tilbage til København. 1762 blev han en kort tid feltpræst i Lübeck, hvor der må have været nogle danske soldadater.

Han havde nogle problemer med stridigheder mellem ham og soldaterne, og også en faderskabsag, hvor han måtte betale en erstatning på 200 rdl., som var mange penge dengang.

Lütchen Kop bliver kapellan ved Højby kirke 16. oktober 1763.

Snart efter at Lütchen Kop var blevet kapellan blev han gift med Else Dorothea Schow, som var datter af sognepræst ved kirken Johan Henric Hansen Schow.

Ifølge alle optegnelser var det et ulykkeligt ægteskab, da Lütchen Kop ikke var så from og god alligevel. Han drikker og prygler sin frugtsommelige kone, tager til København og drikker og driver utugt.

Efter nogle retssager kommer sagen i Højesteret hvor det kundgøres: "Han bør have sit kald som personel kapellan i Højby, og sit præstelige embede forbrudt samt aflægge den kristelige habit, og må ej bruges til gejstelige forretninger".

15. marts 1773 bliver dommen forkyndt for ham, hvor han 1772 havde fået en gård i fæste, da den tidligere fæster, Søren Nielsen, måtte afstå den på grund af fattigdom. Men allerede 1773 m&arinng; L¨tchen afstå den til landsoldat Jens Hansen "formedelst sygdom og armod".

Han havde fået kønssygdomme i en sådan grad, at en læge beordrede ham indlagt på hospital. Også hans hustru må han havde smittet, for hun blev også indlagt.

Hans hustru kommer vist tilbage til sin moder. Derefter kommer hun i generalinde v. Schindels hus. 1777 må hendes moder igen tage sig af hende, da hun er svagelig.

Lütchen Kop antages at være død i Skåne.


Kildehenvisning: Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 13. nov 2011, 13:06 (CET)

 
Lütken Kop, Arp (I501617)
 
475

No 794. Sognecapellaner (fra 2/3 1742 residerende) i Middelfart og Kauslunde,

 

[Vends Herred, Odense Amt, Fyens Stift]

 

Lkm. 2/444; M. S. 2-4/93.

 

Anm.

Disse Capellaner synes, fra først af at have boet i og bestyret Kauslunde.

 

12. o. 26/2 1617. Erik Nielsen Arensbach; [see Asperup-R.].

6. 1619 [r. Cap. Middelfart-K., k. 17/2 17] Erik Nielsen Arensbach, f. 84; ~ Ellen Sørensendtr.; see Etm.; [† 6/11 1654; lærte Biskoppens Tjener at fiske („D. Ericus in A. ostendit servis meis artem piscandi“); Eptph.]

 
Arensbach, Erik Nielsen Sognepræst i Asperup-Rorslev (I500124)
 
476

Gostomysl (Russian: Гостомысл)

From Wikipedia, the free encyclopedia http://en.wikipedia.org/wiki/Gostomysl

Gostomysl is a legendary 9th-century posadnik of Novgorod who was introduced into the historiography by Vasily Tatishchev, an 18th-century historian. Gostomysl's rule is associated with the confederation of Northern tribes, which was formed to counter t the Varangian threat in the mid-9th century and embraced the Ilmen Slavs, Krivichs, Merya, and Chud. Sergey Platonov and Aleksey Shakhmatov believed that the capital of the confederation was in modern Russa and that Gostomysl could have been one of its leaders.

According to Tatishchev, who claimed to have derived his information from the now-lost Ioachim Chronicle, Gostomysl was elected by the Ilmen Slavs their supreme ruler and expelled the Varangians from Russia. Once he had a dream of a large tree growing from the womb of his daughter, Umila. This was interpreted by pagan priests as a prophecy of Umila's son becoming a great leader and of his issue coming to rule a large territory. Indeed, after a period of civil disorder, Umila's son Rurik succeeded his grandfather in Novgorod and his progeny came to rule the largest state in Europe.

The legend of Gostomysl was much aired by the writers and composers working in the nationalist milieu of Catherine II's reign. However, the historians Gerhardt Friedrich Müller and Nikolay Karamzin gave no credit to Tatischev's story, believing that the very name of Gostomysl resulted from a misinterpretation of two Slavic words - gost' ("guest") and mysl' ("thought").

Although Gostomysl's existence is doubted by virtually every modern historian, the name is not an artificial derivation as was previously thought. It was indeed recorded in 844, when Louis the German defeated "rex Gostomuizli" of the Obodrites. Besides, the story of Umila's dream bears striking similarities to the account of Harald Fairhair's birth in some of the Norse sagas, which treat the genealogical tree seen in a dream by his mother on the eve of the childbirth as a symbol of the Fairhair dynasty of which Harald was the author.

References

Danilevsky, Igor. «Рюрик — это легенда» (in Russian). Русская Планета. Retrieved 12 November 201 2014.

--------------------

History about Gostomysl presented in most detaile wothin so-called "Ioakimovskaya Chronicle", a controversial source, published by historian VI Tatishchev in the XVIII century:

   "Burivoy, with a heavy war with the Vikings, repeatedly defeated them and began to enjoy with all Byarmieyu cumene. Finally, at the river thereof defeated was, all his men killed, he barely escaped, went to grad Byarmy that the island was tightly arranged, where the prince remained subordinate to, and staying there, he died. Varangians just came immediately, and others hail the Great conquered and laid a heavy tribute to the Slavs, Rus and Chud.

People are born with a greaat burden on the Vikings, were sent to Burivoyu, to ask his son Gostomysla that reigned in the great city. And when Gostomysla took power, they were once Vikings which beat any expelled, and a tribute to the Varangians refused to pay, and, havining gone to them, defeated, and hail in the name of his eldest son choice [source not specified 570 days] in the sea built, concluded with the Vikings peace, and silence was over all the earth. This was a man of great Gostomysla courage, the same wisdom, all the neighbors were afraid of him and his people loved him, and the review of cases for the sake of justice. For the sake of all the people close to him, and honored the gifts and tributes were given, buying world of him. Many of ththe same prince from far countries came by sea and land to hear the wisdom, and his court to see, and ask for advice and exercise it, as so famous everywhere. "

Three daughters were married to neighboring princes of Gostomysl, and hihis four sons died during his lifetime. Grieving over the lack of male offspring, Gostomysl once saw in a dream, that out of the belly of the middle of his daughter, Umila, grew a huge tree and its branches covered the big city. Priests explainened it that one of Umila's sons was ment to be his heir. Gostomysl before his death, collected "elders of the lands of the Slavs, Russia, Chud, villages, worlds, and Krivichy dryagovichey" and told them about the dream, and they sent a request to the Varangians to the princes for his daughter to be grooms. The answer to the call came after the death of Gostomysl, it was Rurik with his two brothers

 
Konge Gostomysl af Obodritterne (I502394)
 
477

About Alhed Turesdatter Dyre

 

http://www.nermo.org/slekt/d0030/g0000028.html#I13010 Hans MULE 1368 - 1439 RESIDENCE: (g.m. en d. av Ture Knudsen Dyre ?) OCCUPATION: Borgermester i Odense

BIRTH: 1368 DEATH: 1439, Odense, Danmark Family 1 : +Hans Mule HINTZON

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Wx4F2K2fOywJ:home.online.no/~oharstad/genealogy/web/np385.htm+%22ture+knudsen+dyre%22&cd=1&hl=no&ct=clnk&gl=no

LAGE NIELSEN URNE Til H²rby i Tudse Herred, han var 1385 sammen med HANS MULE Arving efter TURE KNUDSEN DYRE og til dennes Gods i Flakkenbjerg Herred

 
Dyre, Alhed Turesdatter (I500101)
 
478

About Lage Jenson Dyre

Dyre – dansk adelsslekt Forfatter: Terje Bratberg

 

Dyre – dansk adelsslekt, dansk adelelsslekt. Slektens eldste kjente mann, Offe Dyre, er nevnt 1208. En jysk gren kan føres tilbake til Jens Lagesen til Tirsbæk, nevnt 1406–32. Fra hans sønnesønn Iver Clausen stammer den eldre linje, som døde ut 1718. Fra en annen sønnesønn, Vincens Iversen til Tirsbæk (død 1497), som var gift med Kirsten Tygesdatter Lunge, stammer den yngre Lunge-slekt. Vincens Iversens søster Mette Iversdatter Dyre (ca. 1460–ca. 1527) var først gift med den norske riksråden Anders van Bergen, deretter med Knut Alvsson, og til sist med den svenske riksforstander Svante Nilsson Sture.

Navnet Dyre ble også brukt som tilnavn (ofte arvelig) i flere andre danske adelsslekter i middelalderen (Due).

http://www.snl.no/Dyre/dansk_adelsslekt -----------------

Offesen (son of Offe Dyre) died date unknown.

Children of Offesen are: +Jens Dyre, d. date unknown. Niels Dyre, d. date unknown. +Knud Dyre, d. date unknown.

 

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:ZozKFY9_CTgJ:familytreemaker.genealogy.com/users/k/e/t/Rainer-Ketelhut-Gera/WEBSITE-0001/UHP-1034.html+%22offe+dyre%22&cd=4&hl=no&ct=clnk&gl=no&source=www.google.no

----------------------------

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Dyre/forfaedre.htm

 
Dyre, Lage Jenssøn (I500104)
 
479

About Moritz Carl Theodor Philipsen

 

Han var søn af den jødiske silke- og klædehandler Aron Philipsen (1767-1831) og Sophie Amalie Warburg (1785-1869), gik i Borgerdydskolen på Christianshavn indtil 1831, studerede landvæsen på Store Frederikslund ved Sorø og på Mariendal ved Egernførde 1832-37. Philipsen købte dernæst proprietærgården Højagergård i Slangerup, som han ejede til 1867. Nevøen, den senere maler Theodor Philipsen, kom på Højagergård, hvor han fik en landbrugsuddannelse og grundlagt sin interesse for dyr.

Philipsen var desuden landvæsenskommissær, repræsentant i Sjællands Stifts Brandassuranceforening, direktør i Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse og til sin død branddirektør i Frederiksborg Amt. Han var fattigkommissær og skolepatron i Slangerup fra 1838, medlem af sogneforstanderskabet 1842-50 og 1856-58, deraf en tid formand, medlem af Frederiksborg Amtsråd 1854-55 og 1856-68 samt formand for Frederiksborg Amts Landboforening 1856-66. Han blev Ridder af Dannebrog 1866.

Han blev kåret til folketingsmand for Frederiksborg Amts 3. valgkreds (Hillerødkredsen) ved valget 1. december 1854 og sad på tinge til 14. juni 1855. Han søgte i 1864 forgæves valg til Rigsrådets Folketing i Frederikssund, men blev i stedet valgt til Rigsrådets Landsting, hvor han sad 1864-66. Ved valget 23. juni 1866 blev han også valgt til Rigsdagens Landsting, blev genvalgt ved oktobervalget samme år og sad til 1. oktober 1874. Han tilhørte i begyndelsen venstrefløjen af De Nationalliberale, men blev senere konservativ. (Gengivet fra wikipedia)

 
Philipsen, Folketingsmedlem, Branddirektør og Prperitær Moritz Carl Theodor Af Højargergaard (I500566)
 
480

About Niels Lauritzen Kotte, til Hallegaard

Se videre:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,39905,39905 -------------------- Mand: Niels Kotte til Hallegaard - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 55760

Note: Hallegaard (kan være Hollufgaard, Fraugde Sogn, Aasum Herred)

 

Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien, side 7. Hans far: Laurids Kotte - Hans mor: Ukendt

Gift

Hustru: Mette Friis - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 55761 Hendes far: Bonde Friis til Aslo - Hendes mor: Ukendt Tiinhus Barn: Laurids Kotte til Dalby Begravet: ca. 1480 i Odense, Gråbrødre Kirke - Stilling: Væbner - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 27880

Note: Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien. Worsøe: Væbner i Dalby 1473.

 

Levede 1480 Flyttede til Odense og startede med handel.

Familier: Margrethe Jensdatter http://www.j-man.dk/lillerosendal/slaegter/KristianHelmersen/fam000xx/fam00080.htm

Købte Eskelund 1410 http://www.olifanten.dk/total.web/per00411.htm#0

 
Kotte, Niels Lauritzen Til Hallegaard (I500156)
 
481

About Thord Jepsen

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:a7RiTZ-qGUIJ:www.lillerosendal.dk/KristianHelmersen/fam000xx/fam00085.htm+%22thord+ibsen%22&cd=7&hl=no&ct=clnk&gl=no

Note: Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien. Thord Ibsen nævnes også som: Thoro Ipson. Han har sikkert været købmand i Svendborg

------------------

Det skal også lige nævnes, at den bekendte rådmand i Odense, Niels Kotte ifølge Poul Enemark var gift med Marine Tordsdatter, datter af Tord Jepsen fra Svendborg. Fra et tidligere &aellig;gteskab med Marcus Mule fra Odense havde hun en datter Mette, som blev gift først med Jørgen Bonde, søn af tidligere borgmester Peder Bonde, og senere med Herman Vale. Begge datterens ægtefæller optræder som oksehandlere i toldregnskabet for Assens 1519/20. Marine Kotte førte mandens forretning videre efter Niels Kottes død 1518 og havde i 1520-21 livlig handel med - navnlig klædeleverancer til - dronning Christine. Og skriver Poul Enemark videre i sin bog om Dansk Okseeksport 1450-1550, hun førte også oksehandelen videre. I Odense byfogedregnskab betalte hun told af 118 okser i foråret 1519.

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:lX1OWNziN5UJ:www.fynhistorie.dk/node/14379+tord+jepsen+svendborg&cd=1&hl=en&ct=clnk&source=www.google.com

 
Jepsen (Ibsen), Købmand Thord (I500162)
 
482

 

 

 

Census Year

1860

Name

Cathrine Margrethe Stoltze
GenderFemale
Age14

 

CountySorø
HundredRingsted
ParishHaraldsted
PlacenameValsømagle Skoledistrikt, Bentskov By

 

Born date1846
Born PlaceStore Taastrup Sogn, Holbæk Amt
 
House RoleKonens Datter
Business 
Marital StatusSingle
 
Family No214 - F1
Matr NoEt Hus
Record No1287
Source referenceOptællingsliste side 107

<>

No of Marriages 
When married 
Living Children 
Dead Children 
 
ReligionLutheraner
Handicaps 
 
Address 
Matrikel 
No. of fam. in house 

<>

Business place 
Business area 
When moved til area 
Last place 
Temp place 
 
Income 
Savings 
State Tax 
Area Tax 

Comments 
Dataentry Comments 

Household

>

 Rec. no.NameSexAgeBorn YearMarital StatusInformation
1285Hans SørensenMale591801MarriedHusfader. Husmand. Lever af sin Jordlod
1286Ane Marie. f. BøgelFemale551805MarriedHans Kone
1287Cathrine Margrethe StoltzeFemale141846SingleKonens Datter
1288Karen Sophie MadsenFemale71853SinglePlejebarn
1289Mandix JensenMale51855SinglePlejebarn
1290Ole OlsenMale21858SinglePlejebarn

Data obtained from Danish Demographic Database Ref. DDA-26082, Kipno. D5734. Parish: Haraldsted. Hundred: Ringsted. County: Sorø. Record no. 1287 of 1382. Dataentry User: Ena Eiberg. View documentation of the data entry. View the original dataentry record at Danish Demographic Database on http://ddd.dda.dk/ddd_en.htm

Indlæser original siden. Vent venligst.

0%

 

Rapportering af fejl i kildeafskriften

Only registered users can report errors

 
Sørensen, Hans Husmand i Bentskovhuse (I500404)
 
483

 

Dyreslægten

 

Dyre hedder nogle af de ældste slægter i norden. Navnet nævnes i slutningen af det 13. århundrede. En fælles stamfader for de forskellige linier er ikke påvist.
Vindingelinien førte tilnavnet Sosaddel, Hesselballelinien Skeel og Tirsbæklinien Dyre og Lunge.
Dyrenes våben er to hvide vesselhorn i blåt og på hjelmen to hvide vesselhorn. Det kendes fra både Sjælland og Jylland i det fjortende århundrede.
Den først kendte man er Offe Dyre, der er nævnt 1308.
Slægtens sidste mand er justitsråd Palle Dyre til Trinderup. Han blev Marie Grubbes anden ægtemand i 1673. I medgift fik Palle Dyre blandt andet Trinderup. 1691 blev de skilt ved dom. Han dør i 1707.
Kong Erik Glipping havde en kammermester ved navn Offe Dyre. Han blev uenig med kongen i en pengesag og flygtede til den svenske kong Magnus. Han deltog i drabet på kongen i Finderup Lade og blev dømt fredløs i 1287, hvorefter han flygtede til den norske kong Erik. Det er usikkert, om han tilhørte adelsslægten Dyre.
Dyreslægten har efterladt sig et spor i form af en slidt figursten over Erik Christoffersen, der døde i 1554, og hans to hustruer og en søn. Manden står mellem sine to hustruer og med en lille dreng. Mester for denne ligsten kan være Martin (Morten) Bussert- Død efter 1552. Han var stenhugger og kongelig bygmester i 1500-tallets første halvdel. Hans efternavn sses også i varianterne Bossart eller Busshart.
Stenen lå oprindeligt tæt uden for kordøren midt i gangen. Her tegnede Abildgaard den i 1756. I dag står den på nordre korfløjs vestvæg.
Et udsnit af stenen er vist nedenfor. Billedteksten stammer fra hvælvingen over kordøren.

 

Erik Christoffersen Dyre, til Vindinge, søn af Christoffer Dyre, og Ide Dresselberg, var første gang gift med Margrethe Hollinger, datter af Tage Hollinger og Karen Tornekrans, og havde med hende sønnen Christoffer, hans anden hustru Sidsel Skave var datter af Mourids Skave og Eline Bille og døde på Vindingegård 1592.

 

 

Var 1286 indblandet i drabet på Erik Klipping

 
Dyre, Kongelig Kammermester Offe (I500105)
 
484

 

 

 

 

 

 

 

Barndom

 

 

 

 

 

 

 

Tid og sted for hendes fødsel er kendt fra hende og mandens gravsten i Stenstrup Kirke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familieliv

 

 

 

 

 

 

<

 

Boede ved sin død i Brogade i Svendborg.

BØRN

-1) Edvard Nielsen Friis (1659-). Forpagter af Løjtved (Skjoldmose) og Borgmester i Svendborg. Gift med Kirsten Poulsdatter, datter af Poul Boesen, Rådmand i Svendborg og Bodil Madsdatter Friis fra Norge.

-1) Peder Nielsen Friis. Sognepræst i Skælskør i 1720 og Provst 1753. Gift med Dorothea Anhalt Kyssing

-1) Ane Sophie Nielsdalsdatter Friis. Først gift med Hans Hansen (d. 1712) og dernæst med Mathias Ulemensen Schinchel (1683-1728), Rektor i Svendborg og søn af Rektor Ulemen Clausen Schinchel.

-1) Johannes Nielsen Friis (d. 1634). Tolder i Svendborg og gift med Birgitte Tønnesdatter Rosenberg, der var datter af Tønnes Madsen, Borgmester i Svendborg og Kirstine Jensdatter Rosenberg.

-1) Margrethe Nielsdatter Friis (1662-1738). Se neden for.


Se børnenes efterkommere her: http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41457

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Otium

 

 

 

 

 

 

 

Indskriften ved hendes og hendes mand, Niels Edvardsen Friis' gravsten i Stenstrup Kirke

"Herunder hvileler i Herren den ærlig og agtbar og velfornemme Mand Niels Efvertsen Friis, Forpagter og Ridefoged paa Skjoldemose, som var barnefødt paa Dam.. (?)i Holstein Aar 1627 den 13 Januar, døde paa Skjoldemose 1682. Hans Alder var 5 55 Aar. Hans ærlig og gudfrygtige Hustru Maren Jensdatter Tommerup, som var barnefødt i Tranderup i Fyen Aar 1630, døde Anno 1708 i hendes Alders 78 Aar. Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse paa den yderste Dag. Her hviler nu vor Krop, vor Sjæl er i Guds Rige, See til Menneske, vi samles der tillige. Jeg veed vor Frelser Jesus lever, og han skal opvække mig paa Dommedag"


http://www.fynhistorie.dk/node/11200

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maren Pedersdatter Tommerups og gemals gravsten - </p><p>Niels_Edvardsen_Friis.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Tommerup, Maren Jensdatter (I500081)
 
485

 

Iflg. faderskabsskrivelse af 20-09-1949 Politimesteren i Nykøbing Falster

 

 

Aarhus Stiftstidende

 

Nederst på formularen

 

Søndag den 14. juli 2013, 10:03

 

Dødsfald

 

Henrik Jørgensen voksede op i Lundby ved Næstved.

 

Som ung var han landbrugsmedhjælper men kom så til Aarhus, hvor han som 24-årig blev voksenlærling på Hans Nielsens Maskinfabrik på Aarhus Havn. Han blev derefter kranfører for DLG på havnen, inden han omkring 1970 igen skiftede branche og blev annoncesælger for Mostrups Forlag, hvor han solgte annoncer til kommunale velkomstbøger. Han trivedes her, blev supersælger og fortsatte, til han var næsten 70 år.

 

Helen og Henrik Jørgensen giftede sig i 1951. I nogle år boede familien i Niels Juuls Gade men i 1966 byggede de hus i Risskov, hvor de nogle år havde haft sommerhus.

 

Henrik Jørgensen spillede som ung håndbold i KFUM men kom så over i Christiansbjerg Idrætsforening, hvor han kom til at tilbringe en stor del af sit liv. Da han selv sluttede som spiller, blev han træner for flere damehold, kom i bestyrelsen og var i næsten 40 år formand for CIF Håndbold. Desuden var han nogle år hovedformand.

 

Han var blandt andet med ved sammenslutningen med Vorrevangens Boldklub i 1988 og arbejdede også for, at en fond kunne overtage vandtårnet i 1989.

 

Henrik Jørgensen var en af initiativtagerne til bankospillene i Vanggaard Centret, hvor han i mange år var frivillig for CIF. Senere var han sammen med sin kone aktiv i CIF’s Venner og stod blandt andet bag de bankospil, som Vennerne holdt i Storcenter Nord.

 

Helen og Henrik Jørgensen flyttede i 1991 i andelsbolig i Lisbjerg, men fen for 10 år siden lejede de en lejlighed på deres yngste datters og svigersøns landejendom i Todbjerg. Det tætte naboskab betød meget for alle. Ikke mindst nød Helen og Henrik Jørgensen at vær;re i nærheden af deres eneste børnebørn, som nu er 11 og 15 år, og som de derfor fulgte tæt, fra de var små.

 

Henrik Jørgensen efterlader sig sin kone og tre døtre samt børnebørn.

 

 
Jørgensen, Henrik uægte, Konsulent (I500147)
 
486

10 børn i ægteskabet

 

 
Hviid, Elisabeth Marie Axeldatter Svinninge sogn (I500036)
 
487

3 børn i ægteskabet

 

 
Tønnesdatter Rosenberg, Birgitte (I500068)
 
488

Du har søkt på: "faye"

Fotografi:

Motiv

Passfoto av kvinne m/ hatt

Avbildede personer

Avbildet person, sikker: Aall, Eugenie, født Faye

Historikk

Fotografering: 1935 - 1940 (Registrator antar)

Fotograf, sikker: Galleries Lafayette

Antagelig tatt under utenlandsreise før krigen. Bildene befinner seg i spesiallaget liten pappfolder.

Motivtype

Figur: portrett

Motivklassifikasjon

Levnetsbeskrivelser (OU 159)

Reiseforskrifter (OU 486)

Bestill bilde

>

Identifikasjonsnr.: UA-F1521 abcd

Samling: Ulefos Hovedgaard

utskriftsvennlig side

Wikipedia-kode for sitering av kilde{{cite web

url=http://digitaltmuseum.no/things/passfoto-av-kvinne-m-hatt/TEM/UA-F1521%20abcd

title=DigitaltMuseum: UA-F1521 abcd

publisher=DigitaltMuseum

accessdate= 27. oktober 2011}}

Brukerkommentarer:

Ingen kommentarer. Bli den første til å legge til en!

Skriv en kommentar:

Vet du mer om dette objektet? Vi tar gjerne imot informasjon om objektets historie, bruk, motiv eller annet som kan være interessant for andre. Skriver du en kommentar i skjemaet under, vises den her på siden slik at andre besøkende også kan dra nytte av informasjonen. Vil du heller sende din kommentar direkte til museet, bruk lenken ”Gi museet tilbakemelding” til venstre.

Du er selv ansvarlig for at innholdet i din kommentar er innenfor gjeldende lovverk. Vi forbeholder oss retten til å slette upassende kommentarer.

Angi type kommentar:

Tilleggsinformasjon (publiseres)Henv. til museet (sendes museet, publiseres ikke)Melding om feil (sendes museet, publiseres ikke)

Kommentar:

Navn:

E-post: (publiseres ikke)

 
Faye, Eugénie (I502094)
 
489

http://www.roskildehistorie.dk/

Lauritz (I) var gift med Margretha Kjeldsdatter og havde 2 børn Kirsten Lauritzdatter Kotte og Niels Lauritzen Kotte (II), der er far til Laurids N.K. (III), der er far til Mette Lauridsdatter Kotte og Marcus d.1590. -------------------- Adlet 1473

Mand: Laurids Kotte til Dalby Begravet: ca. 1480 i Odense, Gråbrødre Kirke - Stilling: Væbner - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 27880

Note: Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien. Worsøe: Væbner i Dalby 1473.

 

Levede 1480 Flyttede til Odense og startede med handel.

Hans far: Niels Kotte til Hallegaard - Hans mor: Mette Friis

Gift

Hustru: Margrethe Jensdatter - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 27881

note Hendes far: Jens Mikkelsen af Eskelund - Hendes mor: Ukendt Barn: Niels Lauridsen Kotte Født: ca. 1460 - Død: 1518 i Odense - Stilling: Raadmand & Handelsmand - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 13940

Kilde http://www.j-man.dk/lillerosendal/slaegter/KristianHelmersen/fam000xx/fam00079.htm

Han var borger i Odense og ejede Hallegård. Han mistede sit adelsskab p.g.a. sit borgerlige giftermål. Han ejede Eskelund (v Ringe) 1510. Eskelund var en "målsgård", d.v.s. gården skulle levere fødevarer til kongens slot (Nyborg Slot), når kongen opholdt sig her. http://familytreemaker.genealogy.com/users/l/e/n/Finn-Lendal/WEBSITE-0001/UHP-0484.html

 
Kotte, Byfoged i Kerteminde Lauritz Nielsen Væbner og Herre til Dalby (I500157)
 
490

http://books.google.dk/books?id=RFSORbjsTroC&pg=PA190&lpg=PA190&dq=%22ture+knudsen+dyre%22&source=bl&ots=99Bu-Xwl1o&sig=P82WwOtyRQIJNBQByIL1Q7yK6yQ&hl=da&sa=X&ei=-j54VPL7KIuw7AalsoGACA&ved=0CDYQ6AEwBQ#v=onepage&q=%22ture%20knudsen%20dyre%22&f=false

Om Margrethe I konfiskation af Ture Dyres godser

 
Dyre, Ridder Ture Knudssøn Til Vittfugleberg (Fuglebjerg) (I500102)
 
491

 I 1790 var han forlover i Kongsted sogn ved trolovelsen mellem Peder Hansen og Maren Rasmusdatter (51728) - sandsynligvis for hende - sammenhæng ikke gennemskuet.
Han var sandsynligvis forlover for sønnen Hans i 1807/8. Da ikke oplyst hvor han boede.

Adresse : (Væverhusene) Atterup, Øster Egede sogn / Babberup, Sønder Dalby sogn

 
Pedersen, Niels Husmand i Væverhuset (I501098)
 
492

Hans Laursen.
Født 1690 død 1739
Fæster fra 1718 til 1739
 
Fæstebrevet er dateret den 1. maj 1719 på Kielstrupgpgaard, den gård han nu beboer, det må derfor formodes, at han har overtaget fæstet i forbindelse med, at han blev gift i 1718 med Kirsten Bendtsdatter i Vråby.

Hans og Kirsten fik sønnen Bendt i 1722 og samme år døde Kirsten.
 
Året efter giftede Hans sig med Karen Erichsdatter fra Skrosbjerg.
Hans og Karen fik 2 børn, inden Hans døde i 1739.
 
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 125-128. Registrerings- og vurderingsforretning den 23. januar / skifte den 13. februar 1739 efter afdøde Hans Larsen, der levede og døde på Kielstrupgården.
Enke: Karen Erichsdatter - med lavavværge fæstemanden Hans Pedersen Jordhøi.
Arvinger var hans børn:
1) Bent Hansen, 17 år gammel.
2) Lars Hansen, 13 år gammel.
3) Erich Hansen, 10 år gammel.
Lavværge for enkens egne børn (de 2 yngste) var Seign. Gerias Hansen Skøtte i Babberup Mølle / Friderich Smeltz birkeskriver og gartner ved Egedegård. Lavværge for Bent Hansen var en af hans kongelige Majestæts bønder, Christen Andersen i Børsted.
Registrerings- og vurderingsmænd: Tvende dannemænd Niels Jensen Ladefoged på Egedegård og Niels Larsen Heide af Heidegården.
Stort og rigt bo; men alligevel underskud – bl.a. p.g.a. en post på 150 rdl. i indestående arv til sønnen Bent efter hans mor.
Vurderingsmænd: Niels Jensen i Atterup og Niels Larsen i Hejedegårde.

Lidt bbemærkelsesværdigt, Hans døde i januar 1739, og den 25. marts 1739 udstedes fæstebrev på gården til Hans Pedersen Jordhøj, så kunne enken jo gifte sig eller flytte, hun valgte at gifte sig den 12. august 1739.

 
Laursen, Fæster Hans på Kielstrupgaarden (I501238)
 
493

Adresse : Druebrogård, Druestrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev - 2005 (biografi for Niels Rasmussen på Kjelstrupgården, Dalby sogn).
I 1800 var han forlover for datteren Ingeborg.
Nævnt i skiftet efter sønnen Hans i 1808. Han var da aftægtsmand på stedet

 
Pedersen, Niels Fæstebonde på Druebrogård i Druestrup (I501102)
 
494

Adresse : Druestrup Overdrev, Sønder Dalby sogn

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820; hun var da 19 år gammel, ugift, tjenende hos hr. pastor Brandt i Dalby.

 

 
Pedersdatter, Maren (I501159)
 
495

Adresse : Estrupgården, Druestrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 467-469, 492-493. Registrerings- og vurderingsforretning den 5. marts 1818 / skifte den 11. december 1820 efter Gårdmand Peder Nielsen i Estupgården, udflyttet fra Druestrup.
Enke: Ellen Nielsdatter - med lavværge broderen husmand Niels Nielsen i Babberup.
Arvinger - børnene:
11) En datter Maren, 19 år gammel, ugift, tjenende hos hr. pastor Brandt i Dalby.
2) En datter Marie, 18 år gammel, hjemme.
3) En datter Malene, 16 år gammel, tjenende hos gårdmand Peder Nielsen i Viverup.
4) En datter Karen, 14 år gammel, hjemme.
5) En datter Margrethe, 9 år hjemme.
6) En datter Anne, 7 år, hjemme.
7) En søn Niels, 2 år, hjemme.
Formynder for de umyndige børn: Den afdødes bror skovfoged Niels Nielsen ved Atterup.
Vurderingsmænd: Sognedfoged Anders Jensen fra Dalby Borup og Skovfoged Jens Jensen fra Bankevængehuset / Sognefoged Hans Jensen i Viverup og skytten Jens Jensen fra Jomfruens Egede.
Boet vurderet til 520 rdl. Boets underskud opgjort til 13 rdl.

 
Nielsen, Peder Fæstebonde i Estrupgaarden, Druestrup (I501101)
 
496

Adresse : Haslev, Haslev sogn / Druestrup, Sønder Dalby sogn fra omkring 1665 (gård nr. 1 i 1680/88 matriklen - Druestrupgården

Noter : Han nævnes (kendt) første gang ved sønnen Hans dåb i 1653. Han og konen Inger Jensdatter boede da i Haslev.
I 1655 var han fadder til den 29 år yngre søster Karen. Han boede da i Haslev.
I 1663 var han sammen med brødrene Lauritz (degnen i Haslev) og Christopher fadder til søsteren Sidses søn Hans i Store Linde. Han og brødrene boede da i Haslev.
Ved hans begravelse er oplyst at han havde været kirkeværge i Dalby sogn.
Både han og konen Inger Jensdatter var ofte med som faddere ved barnedåbe i Dalby sogn.
I 1667 var hans kone Inger fadder til Niels Christensens datter Bodil i Druestrup.
I 1683 var han fadder til degnens (Jens Christensen Hoffmmand) søn Anders.
I 1685 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) søn Olluf på Kielstrup.
I 1687 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) datter Karen på Kielstrup.
I 1690 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) søn Hans på Kielstrup.
1 1680 døde en Ole Larsens søn i Kæderup Hans Olsen på 24 år hos ham i Druestrup.
I 1688-matriklen er hans gård opført som nr. 1. Gl. hartkorn 9-3-0-0, nyt hartkorn 9-7-0-0. Gammel fæster Peder Pedersen.

Grete Therkelsen - fra Sædder kirkebog:
Laurits Jensen i Sædder søn Oluf døbt lætare 161685 blandt fadderne er Anders Olufsen i Druestrup og hans svoger som bor på Kielstrup (Lars Olsen, svigersøn!) og Anders Olufsens datter i Druestrup. Laurits Jensen fik døbt en datter Kirsten Esto mihi 1688 og blandt faddernne var Anders Olsen i Druestrup.
Denne Laurits Jensen kan jo være en bror til Anders Olufsens kone Inger Jensdatter eller hans kone kan være en Olufsdatter. Laurits Jensens quinde i Sædder beg 07.04.1702 (ingen alder eller navn er opgivet)
Laurits Jensen kan være den samme som Laurits Jyde i Sædder (jeg har ikke rigtig gennemskuet det endnu), men udfra følgende kan det være den samme person:
Laurits Jensen i Sædder søster Johanne Jensdatter trolovet 16.02.1698 med Niels Jensen. Forlovere Søren Hansen Tolstrup og Laurits Jyde i Sædder og Jens Christensen i Tolstrup.
Jeg har ikke fundet Laurits Jensen død endnu.
Lars Olsen datter døbt 1687 er der blandt fadderne en Ane Anders Jensens i Sædder sogn og by. Det var ham jeg kikkede efter, for at se om der er nogen forbindelse, da jeg fandt ovenstående. Der er en Anders Jensen i Sædder by som beg 17.08.1688 71 år ringer end 3 måneder og nogle dage

Fæstere på Druestrupgaard

Anders Olufsen.
Født 1626 død 1702
Fæster fra 1665 til 1702

Anders Olufsen var søn af Oluf Lauritsen i Haslev

Han fremgår af kirkebogen fra 1666, og både han og hans kone Inger ses jævnligt som fadder.

Den 23. feb. 1673 får de døbt sønnen Christian.

Anders fremgår af skattemandtalslisten for 11674.

I 1677 nævnes han med 2 skorstene, 1 bageovn, 2 kakkelovne og 1 bryggerskedel, 10 heste, 7 køer og 3 stude.

I 1679 blev Anders Olufsen´s fader Oluf Lauritsen begravet 79 år og 5 uger, og i 1692 blev Karen Hansdatter, Anders Olufsen´s kones moder begravet 86 år.

Han fremgår af skattelisten i 1699 med hustru, 1 søn og 1 pige.

Anders døde i 1702 og blev begravet den 12. august, og den 20 september samme år begraves Inger Jensdatter salige Anders Olufsens enke 73 år og 16 uger.

 
Olsen, Anders Kirkeværge og fæstebonde på Druestrupgaard (I501122)
 
497

Adresse : Kielstrupgården, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved folketællingerne 1787 og 1801 var hun muligvis malkepige på Jomfruens Egede, Øster Egede sogn.
Skifteeprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 510-511, 517-518. Dødsanmeldelse og registrerings- og vurderingsforretning den 2. maj 1823 / skifte den 30. december 1823 efter Tjenestepige Ellen Hansdatter på Kielstrupgården. Hun var blevet fundet død på marken.
Arvinger - hendes søskende:
1) En bror husmand Anders Hansen i Vispingehuset ved Jomfruens Egede.
2) En bror husmand Ole Hansen i Jenstrup, Bregentved gods.
a) Dennes søn: Gårdmand Hans Olsen i Dalby.
3) En søster Ane Hansdatter, gift med Husmand Peder Olsen i Nielstrup.
4) En søster Marie Hansdatter, gift med husmand Lars Sørensen ved Gisselfeldt.
5) En søster Maren Hansdatter, gift med husmand Niels Pedersen i Babberup.
b) En søn af denne: Husmand Niels Nielsen i Babberup (deltog på moderens vegne ved skiftet).
Vurderingsmænd: Sognefoged Hans Jensen i Viverup og Jens JJensen fra Jomfruens Egede.
Boet vurderet til 20 rdl. Der blev afholdt auktion over boet hvilket indbragte 37 rdl. Boets overskud opgjort til 2 rdl.
I 1813 havde hun boet ½ år hos broderen Anders Hansen, for hvilket han fik 15 rdl.

 
Hansdatter, Ellen (I501148)
 
498

Adresse : Matr.nr. 1, Jenstrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 311-313. Registrerings- og vurderingsforretning den 13. juli / skifte den 10. august 1786 efter gårdmand Ole Hansen i Jenstrup.
Enke: Anna Andersdatter - med lavværge Anders Hansen / Jens Christensen.
Arvinger - børnene:
1) Jens Olsen, 5 år gammel.
2) Niels Olsen, 3 år gammel..
3) Mette Olsdatter, i 8. år.
4) Karen Olsdatter, 1 år gammel.
På de umyndiges vegne: Deres farfar Hans Olsen i Jenstrup
Vurderingsmænd: Christian Christiansen fra Jomfruens Egede og Søren Ibsen fra Jenstrup.
Boet vurderet til 181 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 226 rdl.

 
Hansen, Gårdmand Oluf (I501138)
 
499

Adresse : Matr.nr. 1, Jenstrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Hun var levende ved skiftet efter sønnnnen Anders i april 1831.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 657-659, 685-687 (nr. 45). Dødsanmeldelse den 7. november 1831 / registrerings- og vurderingsforretning den 14. november 1831 / skifte den 29. februar 1832 efter gårdmand Jens Christensens enke Ane Andersdatter i Jenstrup. Hun var død den 4. november.
Arvinger:
Børn med hendes 1. mand Ole Hansen:
1) En søn Niels Olsen, myndig, indsidder i Jenstrup.
2) En søn Hans Olsen, gårdmand i Dalby, død og efterladende sig:
a) En søn Ole Hansen, 17 år gammel.
b) En datter Maren Hansdatter, 15 år gammel.
c) En datter Ane Hansdatter, 9 år gammel.
d) En søn Hans Hansen, 7 år gammel.
e) En søn Jørgen Hansen, 5 år gammel.
f) En datter Ane Margrethe Hansdatter, 8 år gammel.
3) En datter Mette Olsdatter, gift med gårdmand Niels Jørgensen i Tågerup.
4) En datter Karen Olsdatter, var gift med indsidder Martin Hansen i Jenstrup, død og efterladende sig:
a) En datter Maren, 18 år gammel.
b) En søn Hans, 16 år gammel.
c) En søn Ole, 13 år gammel.
d) En søn Anders, 10 år gammel.
Børn med Jens Christensen:
5) En søn Christen Jensen, myndig og kældermand på hjørnet af Frederiksberggade og Halmtorvet i København. (Han mødte ikke til registringsforretningen trods tilsigelse).
Ved dødsanmeldelsen nænvt at skifterne efter de 2 afdøde sønner Anders og Ole Jensen ville blive inddraget.
6) En afdød søn Anders Jensen.
7) En afdød søn Ole Jensen
Vurderingsmænd: Sognefoged Christopher Larsen i Dalby og Poul Jensen i Ås.
Boet vurderet til 87 rdl. Gården var br&arændt om sommeren, derfor var der næsten intet indbo.
Sønnen Oles indbo vurderedes til 9 rdl.
Sønnen Anders indbo var også brændt ved ildebranden. Han havde 150 rdl. indestående i Sprarekassen i København.
Selve skiftet omfatter både Jens Christensen og Ane Andersdatter.
Boets overskud opgjort til 171 rdl. efter Jens Christensen og 103 rdl. efter Ane Andersdatter.

 

 
Andersdatter, Anne (I501139)
 
500

Adresse : Matr.nr. 6, Babberup, Sønder Dalby sogn

Noter : Kilde: Trolovelsen 1740, hvor hans stedfar Peder Nielsen i Dalby var forlover.
Ved skiftet efter moderen i 1754 var han i Babberup.
I 1756 var han forlover for steddatteren Maren Nielsdatter.
I 1758 var han forlover for Bodil Olsdatter (2276) i Babberup.
Muligvis nævnt i Öeders efterretninger 1771. Han var da 56 år, gift med en kvinde p på 60 år, begges 1. ægteskab. Konen burde være i 2. ægteskab!
I Majvangs bog om Dalby sogn (bind 3 side 122) står Lars Olufsen som fæster på gården matr.nr. 6a i Babberup indtil 1777.Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 286-287. Registrerings- og vurderingsforretning den 2. maj 1777 / skifte den 27. juni 1777 efter afgangen gårdmand Lars Olesen / Lars Olufsen i Babberup.
Enke: Inger Christensdatteer - med lavværge Anders Olsen.
Arvinger: Ingen nævnt - skiftet underskrevet på arvingernes vegne af Ole Larsen.
Vurderingsmænd: Johannes Hansen i Babberup og Lars Pedersen i Frenderup.
Boet vurderet til 106 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 202 rdl.
Enken fik lov til at beholde 2 dyner, 2 puder, et par lagner, en lille gryde og et par andre småting.
Gården blev overleveret til Jens Nielsen (Kommentar: Der var svigersøn, gift med Birthe Larsdatter).

 
Olufsen, Lauritz (I501155)
 

      «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ... 363» Næste»