Notater


Match 501 til 550 fra 18,134

      «Forrige «1 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 363» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
501

Adresse : Matr.nr. 6, Babberup, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved trolovelsen 1735 var hun af Babberup. Den ene af forloverne var en Christen Andersen, der navnemæssigt kan være hehendes far. Hans bopæl ikke indskrevet.
Eneste mulige dåb i Sønder Dalby sogn: Christen Andersen i Druestrup fik døbt en datter Inger i 1710.
I 1744 var hun - "Inger Christens Datter Laurs Olssöns Huustrue i Babberup" - fadder til broderen Anders´ datter Maren i Høsten.
I 1746 var hun - "Inger Christens Datter Laurs Olssöns Huustrue i Babberup" - fadder til broderen Anders´ datter Karen i Høsten.
Ved skiftet efter hendes 2. mand Laurits Olufsen i 1777, hvor der var et dundrende underskud, fik hun lov til at beholde 2 dyner, 2 puder, et par lagner, en lille gryde og et par andre småting.

 
Christensdatter, Inger (I501156)
 
502

Adresse : Væverhsuet, Øster Egede sogn / Atterup, Øster Egede sogn / Dalby, Sønder Dalby sogn / Viverup, Sønder Dalby sogn

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1819; hun var da gift med indsidder Hans Nielsen i Tågerup (Dalby eller Alslev sogn?).
Ved folketællingerne 1840 og 1845er hun opført som Christiane Christiansdatter.
Ved hendes død oplyst at hun var ddød under et kort ophold i Bårse. Det har været hos sønnen Rasmus Hansen og hans familie.
Ligeledes ved hendes død oplyses det, at hun var født i Væverhuset i Øster Egede sogn. Det er ikke korrekt. Hendes forældre var i 1779 i Fakse.

 
Thorsdatter, Christiane (I501106)
 
503

Adresse : Væverhsuet, Øster Egede sogn / Atterup, Øster Egede sogn / Dalby, Sønder Dalby sogn / Viverup, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved sønnen Rasmus´ dåb boede han og konen som indsiddere i Væverhuset ved Jomfruens Egede - muligvis hos hendes forældre.

 
Nielsen, Hans (I501105)
 
504

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn / Kongsted, Kongsted sogn i 1816 / Svennerup, Kongsted sogn

Noter : Ved folketællingen 1787 opført som Thor Christian. Efternavnet Lorentzen brugt ved datteren Ingers dåb 1782.
I 1778 var han vurderingsmand ved skiftet efter Maren Hansdatter (16023) i Viverup - hans initialer da skskrevet I: C S !?
I 1803 var han forlover for datteren Inger i Øster Egede sogn - han underskrev sig da "Kristian (K: T: S:) Thorsön"
Han døde som tjenestekarl i Svennerup i 1819 - skiftet under Lystrup (i afskrift af Aurelia Clemons):
Thor Christiansen tienestekarl i Svenderup gaard, 5 Jun 1819, pg 93 97
CH: Hans Thorsen i Nyemarkhuset (dod) (? Hans Christian Wilhelm )
CH: Christian Wilhelm Hansen or Christian Hansen Wilhelm
Christiane Thorsdtr = Hans Nielsen inds i Taagerup
Inger Thorsdtr = Niels Thomasen hmd i Wallerup?/Wirverup?/Waverup
guard: Christopher Andersen hmd i Svenderup.

 
Lorenzen, Thor Christian (I501107)
 
505

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn

 
Christiansdatter, Cathrine Marie (I501108)
 
506

Noter : Kilde: Niels E. Jensen, Løve - hjemmeside 2003: I 1745 lod klosterskriveren på Vemmetofte fremlægge landstingslysning og stævning på 2 unge karle, der ved pinsetid, da udskrivning titil militær tjeneste fandt sted, var rømt fra deres husbond. Der blev også lyst efter dem fra prædikestolen, men ingen vidste noget. Ikke engang Morten Hansen, der var far til den ene af karlene. Han vidste intet om, hvor sønnen var eller hvorhen han var rejst. Han vidste blot, at det ikke var ham, der havde givet ham rejsepenge. Sagen blev pådømt ved Stevns-Faxe herred iflg. forordningen af 4/2 1733
Kilde: Berlingske Politiske og Averttissementstidende 1752 No. 38 side 4 12. Maj : Michael Johannes Lorentzen Forvalter og Closterskriver ved det Høyadelige Frøcken Closter Vemmetrofte lader herved (da et ordentlig proclama ey kand bekostes) som skifte Forvalter efter een bemelte Godses fæste Bonde i Vibede, navnlig Morten Hansen, som døde den 24 April sidstleden bekiendtgiøre, at skiftet efter bemeldte afg. Morten Hansen bliver foretaget i stervboet i Vibede udi Faxøe sogn Trygeveide amt i Siælland beliggende Onsdagen den 28. Junii om eftermiddagen kl. 2 slet, og samme tiid til ende bragt, thi advares saavel de som i dette fattige stervboe noget kunde have at fordre, tillige med dem, som til boet noget kand have aat skylde, som de, der efter denne afg. mand have nogen arve ret eller deres formyndere, og i sær end denne afg. Mands Søn navnl. Peder Mortensen (der er undvigt uden at skal have noget pas, og derfor ey viides, hvor er) at de samti. til bemelte tid og sted vil indfinde sig, da een hver skal vederfares den ret, som lovforsvarligt være kand, hvorimod de som forsømmer sin ret, og en til bestemte tiid indfinde sig, faaer at tilskrive sig selv skaden, som dem herved foraarsages.
- - -
Han er nævnt i skiftet efter datter Lisbeth Maria i 1749. Han havde da dennes to ældste sønnen Anders Andersen og Dorthe Jensdatter i pleje.

 

 

 
Hansen, Gårdmand Morten (I500532)
 
507

Peder Madtzen Rosenberg blev født omkring 1615 og døde den 8. april 1670 i Thisted i en alder af ca. 55 år.

1641 overtog Peder Madtzen Rosenberg stillingen som ridefoged på Ørum Slot efter broderen Anders Madtzen, der kom til Kalø som slotsskriver. Peder Madtzen blev 1641 desuden forvalter over Ørum Slot og Len. Den kendte genealog C. Klitgaard fortæller i Personalhistorisk Tidsskrift 1931 om epitafiet i Thisted Kirke visende præsten Sveder Poulsen Kitting i Thisted og hans Hustru Barbara Rosenberg. På epitafiet er anført årstallet 1632 i billedskærerarbejde, og ovenover årstallet er to skjolde med ægteparrets initialer og slægtsmærker (Rosenbergs et stiliseret Rosentræ). I epitafiets midterfelt er portrætmalerier af Sveder Kitting og Barbara Rosenberg, begge figurer knælende, og mellem deres hoveder er malalet Anno 1633 Ætatis suæ 52 Ætatis suæ 33. Dette betyder altså, at epitafiet er skåret 1632 og stafferet 1633, da Kitting var 52 år gammel og Barbara Rosenberg 33 år.

I et særtryk af Aarsskrift for Sorø Akademis Skole 1927-30 oplyser genealogen K. G. Olrik, at Barbara Rosenberg 15. november 1646 ægtede ridefoged til Ørum Slot Peder Madsen, idet der haves et bryllupsdigt, som kapellanen i Ingstrup-Hjejermeslev-Alstrup, Christen Christensen Hammer, dengang "offererede" dette ægtepar, og Wibergs Præstehistorie har derfor nok ret i, at Barbara Rosenberg døde 2. Maj 1660: Tilførslerne i Thisted kirkebog er på denne tid meget mangelfulde.

"1653 udi Junni lod erlig oc welachte Mand Peder Madtzen, Kong. Maytz. Ridefoged til Ørum, Indvoner oc Tolder udi Tidsted dette Epitafium paa ny renovere", står der på epitafiet, og samtidig lod han sit eget billede male på midterfeltet, knebet ind bag ved Sveder Kittings. Ved billedet af Peder Madtzen er der med afvigende bogstaver malet Anno 1653 Ætatis suæ 38. Peder Madtzen var altså født ca. 1615 og dermed 15 år yngre end Barbara Rosenberg.

Af en kisteplade i Thisted Kirke fremgår, at Peder Madtzen blev gift anden gang 20. marts 1661, og at han døde 8. april 1670. Hans hustru nummer to var Margrete Pederssdatter, født i Brøns i Slesvig 1630, død 20. april 1675. Hun var søster til ridefogeden til Vestervig, Dueholm og Ørum, senere ejer af Randrup og Kongstedlund Peder Pedersen Brønsdorph (1622-1701). I sisit første ægteskab havde Peder Madtzen ingen børn; i det andet ægteskab var der en søn og en datter. Datteren var Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662, død 1734; gift Aalborg 1677 meed Dr. med. Laurids Foss. Efter Peder Madtzens Død 1670 blev hans broder, borgmester Jens Madtzen i Odense formynder for Barbara Pedersdatter, der altså var opkaldt efter sin fars første hustru.

Peder blev gift meed Barbara Rosenberg den 15. november 1646. Barbara blev født omkring 1600 og døde den 2. maj 1660 i Thisted i en alder af ca. 60 år.

Peder blev derefter gift med Margrete Pedersdatter den 20. marts 1661 i Thisted. Margrete blev født i 1630 i Brøns Sogn Hviding Herred og døde den 20. april 1675 i en alder af 45 år.

Gammel Ørumgaard / Ørum Slot

Ørum sogn, Hassing herred, Thisted amt.

Umiddelbart forinden Hvidbjerg Å udmunder i Ørum Sø, ligger i det lave engdrag voldstedet af det gamle Ørum Slot. Oprindelig en holm i den senere delvis tørlagte sø, der ved en tværgrav er delt i to lave banker, en større i sydøst, hvor bygningerne har ligget, og en mindre i nordvest, hvorover adgangen var. En pælebro har sandsyn­ligvis ført mod vest, over til ladegården, der lå, hvor den nuværende gård er bygget. Hvornår Ørum Slot er anlagt og bygget, vides ikke, men det er rimeligvis sket i den tidlige middelalder. Det er sandsynligvis en misforståelse, når man har opfattet Ørum som gammel kongelig ejendom; da borgen i 1367 første gang nævnes, er den i privat be­siddelse, og intet tyder på, at den tidligere har været kongens. Bo Christiernsen Høg er den første, der nævnes som gårdens ejer. Han har imidlertid været en noget tvivlsom herre; således blev han sam­men med sine brødre lyst i band 1350, fordi de havde overfaldet og plyndret en del gejstligt gods. Han må dog senere have skikket sig, idet han var ridder, da han i 1367 skøder Ørum med et stort tillig­gende af gods til Valdemar Atterdag. Dette skøde blev senere, nemlig 1406, stadfæstet af hans søn Peder Høg til Tandrup. Under Valdemar Atterdags kamp med Hansestæderne benyttede en jysk herremand, Mogens Maltesen Juul, lejligheden til at storme slottet og ødelægge det; men da kongen havde fået fred med sine udenrigske fjender, kom turen til Mogens Maltesen, der ved påsketid 1373 måtte for­pligte sig til inden pinse at genopbygge og reparere slottet, så huse, grave, hegn, barfred og planker kom i samme stand som før over­faldet. Desuden forpligtedes han til at forsyne det med et nærmere specificeret forråd af våben og værge, proviant og inventar. Fra året 1568 foreligger, så vidt man kan skønne, en temmelig nøj­agtig opgivelse af lenets størrelse. Bøndergodset omfattede da 153 gårde, 81 bol og 162 huse samt 8 møller spredt over hele landsdelen. Da de kejserlige tropper 1627 rykkede ind i landsdelen, blev slot­tet hærget og udplyndret. Ved et syn, der afholdtes 1635, fandtes flere af bygningerne forrådnede, ødelagte og i faldefærdig stand, og der fandtes kun ved ladegården en bygning, som var nogenlunde brugelig, men som dog i høj grad trængte til reparation. Allerede tidligere var dog slottets bygninger meget forfaldne. I et missive af 1610 oplyses der således, at en del af husene er så forfaldne, at det er nødvendigt at nedbryde dem og opføre dem af ny, »såfremt nogen ellers uden stor livsfare skal kunne holde hus der«. Bygningerne var vistnok af bindingsværk, der endda tildels kun var lerklinet. I denne anledning ønskes der 500 dl. af lenets indtægter til de mest nød­vendige reparationer. 1644 blev egnen igen oversvømmet af fjender, og denne gang af svenskerne. Igen blev der umiddelbart efter deres bortrejse afholdt en synsforretning, og af denne fremgår det, at der nu var gjort så megen skade på det gamle slot, at det var aldeles utjenligt til frem­tidig brug. I hvor stort omfang skaderne blev udbedret, findes der in­gen oplysninger omom, men man tør sikkert gå ud fra, at det yderligere er blevet medtaget under svenskekrigene 1657- 60. Fra 1677 findes i Resens Atlas et billede af slottet og dets omgivelser. Det består da af fire sammenbyggede længer af bindingsværk, hvoraf den vestlige bebos af slottets herre; heri var porten, hvorigennem færdselen til omverdenen er foregået over en dæmning. Uden for slottet lå stald­gården, ladegården samt smedjen.1661 blev lenet et kongeligt amt, og gård og gods blev solgt. Kø­beren var Elisabeth Marselis, enke efter Hamborg-købmanden Albert Baltzer Berns, og hendes broder Leonhard Marselis. Købesummen for slot og gods med adelige friheder var 105.625 rdl., og samtidig erhvervedes birkeretten til Ørum for 600 rdl. Senere overtoges gården af Gabriel Berns, men da han døde og efterlod sig en betydelig gæld, overtog hans svoger Poul v. Klingenberg ejendommen i 1679. Poul von Klingenberg var født i Hamborg 1615 og blev i sin ung­dom uddannet til handelen hos købmandsfirmaet Berns. Han var en fremragende handelsmand og administrator, men han blev dog til sidst ruineret og henlevede sine sidste dage i fattigdom på sønnens gård Højriis; han døde 1690. 1685 havde sønnen justitsråd Poul v. Klingenberg overtaget Ørum med 41 tdr. htk., gods og tienden ud&shhy;gjorde 800 tdr. Foruden Ørum ejede han flere gårde, således Højriis på Mors, hvor han synes at have opholdt sig. Hvornår han har af­stået Ørum til sin søn justitsråd Henrik v v. Klingenberg, er ikke gan­ske klart, men denne ejede den ved sin død 1716, da den overtoges af hans enke Marie Charlotte Giedde, med hvem han 1713 var ble­vet gift i København. Ved hendes død solgte arvingerne 1738 gård og gods for 5.600 rdl, til major Jens Laasby de Moldrup, Vestervig, der med kgl. bevilling 1763 indlemmede Ørum med ialt 215 tdr. htk. i stamhuset Vestervig Kloster. 1748 nedbrød han det gamle Ørum Slot, der lå på det endnu bevarede voldsted; den nye gård blev opbygget vest herfor, hvor tid­ligere slottets ladegård lå. I den nuværende hovedbygnings mure er vistnok i betydelig grad genanvendt materialer fra den gaamle borg, både munkesten og — navnlig i kælderen — granitkvadre og pro­filerede sokkelsten, sandsynligvis stammende fra en nedbrudt ro­mansk kirke. Den hvidkalkede hovedbygning er i øvrigt et ganske enkelt, enetages bygningsværk med et omkring 1880 tilbygget korshus mod gårdspladsen. Kun i 25 år var Ørum indlemmet i stamhuset; dets gæld blev nem­lig efterhånden så stor, at Ørum måtte s&aaelig;lges, og ved auktion 1788 blev den købt for 26.000 rdl. af Chr. Fogh, der 1799 fik tilladelse til uden tab af hovedgårds-frihed at sælge godset. Han fik imidlertid ikke lejlighed til det påtænkte bortsalg, thi året efter solgte han gården til Niels Nielsen Schack fra Lemvig. Ved dennes død 1810 arvede datteren Bolette Schack gården, og ved hendes ægteskab med Fr. Vilh. Eyber blev det deres slægt, som i det 19. århundrede sad inde med gården. Frederik Vilhelm Eyber var fra Halberstadt i Preussen. Han kom her til landet 1803 og købte straks efter sin ankomst den vestre ho­vedparcel af Vestervig Kloster, som han solgte, da han 1809 blev gift med Bolette Schack. I Bested sogn ejede han en hedelod på ca. 35 tdr. Id., som han tog under behandling med mergling og anden jordforbedring, og her byggede han den nuværende gård Fuglsang, ligesom han byggede parcelgården Vilhelmsminde med 14 tdr. htk. Fr. Vilh. Eyber døde 1857. Sønnen L. F. Eyber overtog Vilhelmsminde, medens Ørum overtoges af sønnen C. F. F. Eyber, efter hvis død 1864 ejendommen deltes mellem sønnerne, således at Schack Eyber overtog Ny Ørumgaard, medens Christian Eyber fik hoved­parcellen, der nu kaldtes Gammel Ørumgaard, og hvis hartkorn ef­terhånden var reduceret fra 33 til 12 tdr. med et areal af 106 tdr. Id. 1901 købtes gården af hestehandler P. Rokkjær, hvis søn Niels 1918 afhændede den til Chr. Fuglsang, fra hvem den 1930 kom til M. C. Korsgaard til Tøttrupgaard. Han solgte den 1934 til Kr. Nieielsen Glud, efter hvis død ejendommen 1961 erhvervedes af den nuværende ejer Villum Hilligsøe. Til Gammel Ørumgaard hører nu 92 tdr. Id., medens Ny Ørumgaard, der tilhører Jens Hilligsøe, er på 106 tdr. Id. (Danske Slotte og Herregaarde)

 
Madtzen (Rosenberg), Ridefoged Ørum Slot Peter forvalter over Ørum slot og len (I500219)
 
508

Slægten Hase
Slægtebøgerne tillægger ofte denne gamle slægt navnet Gyldenhase, men den har selv, så vidt vides, kun kaldt sig Hase.
Dette navn optoges siden af en linje af slægten Bild, der på mødrende side nedstammede fra Haserne, jvf. nedenfor.
Til en tredie slægt synes væbneren Magnus Hasæ at høre, som 1373 var medudsteder af et fra Stubberup Kloster dateret brev,
thi hans sigil viser slægten Banners skjold.

  • har 1300 medbeseglet det Leide som Kong Erik gav den norske Konge og hans Medfølgere
 
Hase, Niels (I502041)
 
509

  • til Brahesborg (1854) — 1856 kammerherre, amtsrådsmedlem.
  • Kammerherre Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow (1811-69) til Brahesborg, adoptivsøn og formentlig søn af gehejmekonferensråd Willum Friderich Treschow (1786-1869) til Brahesborg (af foregående slægt), fik ved bevilling af 24. maj 1867 tillagt adelige rettigheder

 

 

 

Frederik Treschow til Brahesborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Gå til: navigation, søg

<>
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Frederik Treschow.

 

Frederik Treschow

Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow, født Rosenkilde (5. juli 1811 i Roskilde11. december 1869Brahesborg) var en dansk godsejer og kammerherre.

Han var adopteret søn af højesteretsadvokat og godsejer Frederik Treschow og Jensine Palæmona født Aagaard og overtog 1854 Brahesborg fra faderen. 1856 blev han kammerherre, og han var også medlem af Odense Amtsråd. 1867 blev han optaget i den danske adel.

26. mararts 1836 ægtede han i Garnisons Kirke Andrea Bjørn Rothe (3. juni 1814 i Rønne - 23. november 1885 i København), datter af kontreadmiral og kammerherre Carl Adolph Rothe og Benedicte født Ulfsparre de Tuxen. Børn:

  1. Carl Adolph Rothe Treschow (1839-1924)
  2. Benedicte Ulfsparre Treschow (4. januar 1841 på Brahesborg - 17. december 1917 i København), gift 1. gang med Carl David Withusen (1822-1874), 2. gang med Lorenz Frølich
  3. Frederik Vilhelm Treschow (1842-1876)
  4. Christian Rosenkilde Treschow (1842-1905)

Han er begravet på Gamtofte Kirkegård.

Kilder[redigér

redigér wikikode]

 
Rosenkilde adopteret Treschow, Kammerherre Frederik Vilhelm til Brahesborg (I500278)
 
510

Adelsbrev Kalmar 18/8 1444

Hans Mule, angives at være Søn af Borgermester i Odense Hans Mule, der skal være f. 1368(!) død 1439, selv f. 1387 (!), var 1425 og 1433 Raadmand i Odense-, fik 1433 tildømt den af ham beboede Gaard smst., besegler 1435 Skraaen for det Elende Gilde i Odense og kalder sig da Hans Hintzon, men i Sigillet, der viser et af en Vildmand holdt Skjold, hvori et fritstaaende Kors, Hans Mwle, var s. A. Borgermesteter, fik 18. Aug. 1444 i Kalmar Brev paa Frihed og Frelse med Skjold og Hjelm, beseglede 1451 et Brev til Vitterlighed, førende sit adelige Vaaben, og nævnes da foran Væbneren Hinse Brun, levede 17 Jan. 1466, g. m. Edele N. N., død før 1468, begge begr. i Graabrødre-Kirke i Odense, hvorfra deres Gravsten dog siden blev ført til Vor Frue Kirke

Christoffer, konge af Danmark etc., hertug i Bayern tildeler borgmester Hans Mule i Odense for de tjenester, han har gjort og han og hans efterkommere vil gøre Danmarks rige, ham og hans ægte efterkommere frihed og frelse som andre riddere og svend med skjold og hjelm. I skjoldet en halv hvid ulv i et rødt felt og på hjelmen en halv hvid ulv, som der her står malet, dog kongens og kronens frihed og rettighed uskadt og uforsømt på hans fri bonde og købstadgods

 

 

 
Mule, Borgmester i Odense Hans Knudssøn (Hintzon) Storkøbmand, Rådmand, Adlet (I500098)
 
511

Christoffer, om hvem der i en Slægtebog siges, at han havde flere børn, efter hvilken er kommen Jesper Friis og hans brødre, Fru Sidsel Henning Walkendorfs, Jomfru Karen Friis i Maribo, item Niels Friis, en lærd mmand i Roskilde.

Bror til Gamle Niels Friis : I. Led: Hovedlinjen til Lundbygaard, Hesselager og Ørbeklunde. - [Friis af Hesselager]

Gamle Niels Friis: medforseglede 1378 (Niells Frysis) et af Hr. Evert Moltke til Otte Strangesen udstedt Gældsbrev, 1381 (Nicholaus Friis) til Vitterlighed for Hartvig Hummersbüttels Skøde Paa Lykkesholm til Fikke Moltke og fører da et Egern i sit Segl

 

Friis af Hesselagers skjoldmærke var først af kun ét siddende,naturligt farvet egern i sølv. Senere 3 (2, 1) mod højre vendte sorte egern ligeledes i sølv. Hjelmtegnet et grønt træ mellem to modvendte sorte egern

 

 
Friis af Hesselager, Christopher Jensen (I500094)
 
512

Fritz Treschow til Fritzøe

Fritz Treschow (1841–1903) var sønn av Frederik Wilhelm Treschow. Han giftet seg i 1865 med Franziska Siegfriede Sophie «Fanny» Løvenskiold (1842–1924), datter av Adam Christopher Løvenskiold (1804–1886; sønn av statsråd Severin Løvenskiold) og Catharina Kirsten baronesse af Wedel-Jarlsberg (1815–1894).

Treschow var i sin tid en av Norges største industrimenn. Han stod for fornyelse av industrien under Fritzøe. Treschow fikk også bygget blant annet Laagen Dambsag og Larviks første elektrisitetsverk. Treschow la stor vekt på velferdstiltak som skulle forbedre arbeideres kår. Blant annet grunnla han i 1879 Fritzøe Arbeideres Sygekasse og i 1890 et pensjonslegat. Treschow gav også et større pengebeløp til utgravingen av Gokstadskipet.

 
Treschow, Kammerherre Frederik "Fritz" Wilhelm til Fritzøe (I500268)
 
513

Gift første gang med Marcus Mule

http://www.nermo.org/slekt/d0013/g0000024.html#I26183

ABT 1465 - AFT ER 11522

   * BIRTH: ABT 1465, Svendborg, Fyn

   * DEATH: AFT ER 1522 

-------------------- Fødsel Omk. 1465 Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted [2] Køn Kvinde Kaldenavn Maren Kottes Beskæftigelse købmand, stude- og øksenhandler REFN RN0789 Død Eft. 1532 Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted [2] Begravet Odensee, Vor Frue Kirke, Odense H, 1312 I Find alle personer med begivenheder på dette sted Person-ID I789 Aner pr. 27-08-2004 netto Sidst ændret 01 Sep. 2010

Far Thord Ipsen, f. Omk. 1435, Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted, d. Før 1530, Svendborg, Sunds H http://www.aastrup.de/tng/getperson.php?personID=I789&tree=TAAbrutto

About Thord Jepsen

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:a7RiTZ-qGUIJ:www.lillerosendal.dk/KristianHelmersen/fam000xx/fam00085.htm+%22thord+ibsen%22&cd=7&hl=no&ct=clnk&gl=no

Note: Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien. Thord Ibsen nævnes også som: Thoro Ipson. Han har sikkert været købmand i Svendborg

------------------

Det skal også lige nævnes, at den bekendte rådmand i Odense, Niels Kotte ifølge Poul Enemark var gift med Marine Tordsdatter, datter af Tord Jepsen fra Svendborg. Fra et tidligere ægteskab med Marcus Mule fra Odense havde hun en datter Mette, som blev gift først med Jørgen Bonde, søn af tidligere borgmester Peder Bonde, og senere med Herman Vale. Begge datterens ægtefæller optræder som oksehandlere i toldregnskabet for Assens 1519/20. Marine Kotte førte mandens forretning videre efter Niels Kottes død 1518 og havde i 1520-21 livlig handel med - navnlig klædeleverancer til - dronning Christine. Og skriver Poul Enemark videre i sin bog om Dansk Okseeksport 1450-1550, hun førte også oksehandelen videre. I Odense byfogedregnskab betalte hun told af 118 okser i foråret 1519.

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:lX1OWNziN5UJ:www.fynhistorie.dk/node/14379+tord+jepsen+svendborg&cd=1&hl=en&ct=clnk&source=www.google.com

 
Thordsdatter, Maren (I500161)
 
514

Konfirmeret i Haraldsted Kirke d. 6 maj 1868

 

 
Stoltze, Catrine Margrethe tvilling (I500010)
 
515

Note for Niels Lauridsen Kotte

-------------------------------------------------------------------------------- Niels havde fast bopæl i Odense, hvor han blev Raadmand og, som det fremgår af dronning Christines hofholdningsregnskaber, har han oparbejdet en ikke helt ubetydelig handelsvirksomhed. Fra Dronningens hofholdningsregnskaber:I 1507: "40 mr. gaff jeg (regnskabsføreren) Niels Kotti fore swort leidesk oc fore vesterlendesk og fore grofft klede oc fore mylekull (Trækul, brændt i en mile) og fore krigeske (holdbare) øble, oc war thet groffue klæde, som fadebordszqwi nnen Mette fick paa slottet 6 alne aff oc Kirstine 1 alne oc ½ till myn frves behoff, ther Kroger (skrædderens navn) sywdehenne nade then kobe". Også i 1507, står at der er betalt 12 mark for: "Nis Kotte fore itt sticke swort (et stk. sort) klæde, myn frues drenge finge kleder aff". I 1509 sælger han s sort leidisk klædestof sammen mend vesterlandsk og groft stof. I 1510 får Niels betaling for "2½ alne klede, en myn frues stalddreng fick till kiortell". Niels' forretninger med dronningen er nævnt 15 gange i årene 1504-1513. Det er uldstofferne fra Nederlandene der udgør størstedelen af leverancerne: Leidesk (fra Leyden), hagensk (fra Haag), nersk (fra Naarden i Nordhofland).

 

Sandvig skriver at Niels Kotte mistede sit adelsskab gennem giftemålet med Maren Thorsdatter (der var enke efter Marcus Mule). Men deres børn optræder senere i 1535 som adelsmænd, der skulle udruste heste til kongen.

 

Niels Kotte var Rådmand under følgende 4 borgmestre: Peder Bonde (1493-1512), Christen Mule (1496-1505), Mikkel Pedersen Akeleye (1506-1539) og Mikkel Mule (1528-1537).Ved Chr. II's retterting i Odense i 1514 deltog Niels Kott som dommer: "hvor da blandt flere andre også os elskelige Niels Kotte til Eskelund og kirkeværge tilVor Frue var nærværende for at dømme". Kilde: Poul Enemarks studier i Toldregnska b, bd.1. 1971, side 37.

http://www.lillerosendal.dk/KristianHelmersen/noter/ni1280.htm--------------------------------------------------------------------------------

--------------------

ejer af Hallegaard, mistede sit adelsskab på grund af sit borgerlige giftermål med Maren Ten Thordsdatter, født ca. 1470 gift 1. gang med Marcus Mule (nævnt 1486) broder til Christiern Mule

Født : Omk 1460 - - Død : 1518 Odense -

Alder : 58 Stilling : købmand, rådmand i Odense http://www.olifanten.dk/total.web/per00404.htm#0

Omk. 01-1460 Odense, Sankt Knuds Sogn?, Odense H, 1312 I [2] Køn Mand Kalldenavn Nis Kaldenavn Til Hallegaard og Eskelund Beskæftigelse Odense, Sankt Knuds Sogn?, Odense H, 1312 I rådmand, købmand, kirkeværge, stude- og øksenhandler Bopæl Fraugde Sogn, Hollufgård, Åsum H, 1312 I Fraugde Sogn, Hallegård/Hollufgård, Åsum Herred. REFN RN0788 Død 1518 Odense, Vor Frue Sogn?, Odense H, 1312 I [2] Begravet 1518 Odense, Vor Frue Kirke, Odense H, 1312 I

 
Kotte, Rådmand Niels Lauridsen af Hollufgaard og Eskelund (I500158)
 
516

Notes for Laurids Kotte Fra før 1532 til sin død købmand i Odense samt kreaturhandler (øksenhandler). Nævnes 1535 blandt de adelsmænd, der skulle udruste en hest. Laurids skal have ejet jord i Dalbby på Hindsholm , hvorfra hans farfader skulle være kommet (ubekræftet opl. fra Trap: Danmark) Notes for Karen Lauridsdatter (Spouse 1) Da hertug Ulrik av Mecklenburg drog til Danmark i anledning af datteren Sophies bryllup 20/0/6 1572 med Frederik II, blev han indlogeret hos "Karen Kotthis" - en av byens rigeste borgere (den tids gæstgiverier egnede sig ikke for standspersoner). http://www.look.no/anita/slekt/webcards/ps59/ps59_143.htm

til Dalby i Odense, købmand i Odense og antageligt også anparter i slægtens væbnergods, nævnt i en ejendomshandel 23 september 1532, sammen med sin bror Jørgen måtte han i lighed med andre adelige udruste hest med rytter 1535, nævnt også 1540, da han får brev på en arvet gård i Odense, sandsynligvis identisk med Laurends Scotte, der 1539 eksporterede 135 okser. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I23697&tree=2

Han kkaldes også Laurids III Kotte. Ud over købmandshandel har han levet af indtægter fra de arvede dele af Kotternes Væbnergårde ved Dalby på Nordfyn. Fra arkiverne: I 1532 bekræfter han en handlemellem Knuud Andersen i Anderup og Sct. Annæ Gilde i Odense. I 1535 var Laurids og hans broder Jørgen på listen over de adelsmænd, der skulle stille heste og ryttere til kongens krigstjeneste. De skulle tilsammen dog kun stille med 1 rytter og hest. I 1539 udfører han 135 stk. øsken via Haderslev (toldregnskaberne) I 1540 fik han og hans arvinger brev på et jordstykke, der lå ved Helliggejsts hovedport i Odense. Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien.

 
Kotte, Købmand Lauritz Nielsen af Odense og Dalby (I500160)
 
517

Eggert Friis rådmand i Svendborg 1502Eggert Friis rådmand i Svendborg 1502I 1496 var svendborgenserne Hans Goes (88 okser) og 14 dage senere Eggert Friis og Anders Pedersen (48 okser) på vej til Lybæk med stude. (P. Enemark: Dansk Oksehandel, bd. 1, s. 207. (2003). Og i et tingsvidne fra 1501 ses, at rådmand Eggert Friis af Svendborg fredlyste en jord, som alle Svendborgs indbyggere fik af "vor kæreste nådige herre" (Kong Hans), beliggende på Heldager mark til årlig fælles græsgang og overdrev. Eggert Friis fik en søn Niels, som 1544 var vikar i Roskilde, 1550 kantor. Han døde 6.1. 1557 og hans gravsten er bevaret.

Efter Niels Mogensens død indgår Christine Hansdatter nyt ægteskab med Hans Gaas den ældre. Og han er formentlig identisk med den Hans

 
Friis, Eggert Nielsen Væbner og Rådmand i Svendborg (I500086)
 
518

Christen Andersen.
Født 1673 død 1746.
Fæster fra 1702 til 1719.

Anders søn Christen blev gift omkring 1702 med Karen Pedersdatter, i hvert fald får han den første søn Anders døbt i 1704.

Det er min opfattelse, at han overtager fæstet efter faderen i 1702 og indtil ca 1718, idet han i hele denne periode jævnligt optræder som fadder i forbindelse med Druestrup.

Han fremgår af skattelisten i 1710 med 1 pige og i 1713 med 1 karl og 1 pige ansat.

Fra 1719 optræder han ikke mere, i stedet fremgår Peder Hemmingsen.

Christen døde i 1746

Karen døde i 1757 92 år gammel

 
Andersen, Fæster Christen af Druestrupgaard (I501240)
 
519

 Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 520. Dødsanmeldelse den 29. februar 1824 efter husmand Niels Nielsens søn Niels i Babberup - omtrent 1 år gammel.
Han eller en bror født den 17. marts 1822.

 
Nielsen, Niels (I501093)
 
520

 Marie Jensdatter Rosenberg blev født i 1654, blev døbt den 8. februar 1654 og døde omkring 1702 i en alder af ca. 48 år.

Marie Jensdatter Rosenberg fik bevilling til vielse uden trolovelse og lysning den 31. august 1675. I anledning af brylluppet blev der betalt tavlepenge - penge, indsamlet i kirken til sognets fattige.

Maries mand Jørgen Barchhausen stammede formentlig fra Westphalen, hvor hans famillie boede, men som den odenseanske rådmand Jesper Hansens tjener drev han 1651-52 224 okser gennem tolden ved Haderslev. På Jesper Hansens vegne stævnede han bønder for gæld. Han kaldtes også for Jørgen Tysk. Efter Jesper Hansens død nedsatte han sig som selvstændig købmand, og han ægtede Habakuk Kochs enke Alhed Kerschhoff, hvorefter han forekommer i talrige retssager om gæld, dels mod borgere, dels mod bønder. Han nævntes som kirkeværge for St. Knud 1666-1670 og som overformynder 1675. I hans senere år var han herredsfoged over Lunde-Skam herreder.

Jørgen Barchhausen ejede gård på Vestergade nordre side på hjørnet af nuværende Lille Gråbrødrestræde. Hr. Anders Christensen, sognepræst til Gråbrødre hospital tilskødede ham 17 fag hus i Gråbrødre Stræde fra hans eget porthus og nedad. De fattige lånte ham 200 rdl. mod pant i den gård på Vestergade "på hjørnet vesten for den gård Johan Schwarz nu ibor, sl. Laurids Gaas's arvinger tilhørende og østen for det stræde, som løber op til Graabrødre klosters port", som det beskrives i Odenses tingbog 28. juni 1680. Oplysningerne stammer fra Svend Larsens "Studier over det fynske Rådsaristokrati".

Marie blev gift med Jørgen Barchhausen i 1675. Jørgen blev født omkring 1628 og døde i 1709 i en alder af ca. 81 år.

• Jørgen Barchhausen var rådmand og senere herredsfoged i Lunde og Skam herreder på Fyn.

 
Rosenberg, Marie Jensdatter (I500232)
 
521

 Marie Jensdatter Rosenberg blev født i 1654, blev døbt den 8. februar 1654 og døde omkring 1702 i en alder af ca. 48 år.

Marie Jensdatter Rosenberg fik bevilling til vielse uden trolovelse og lysning den 31. august 1675. I anledning af brylluppet blev der betalt tavlepenge - penge, indsamlet i kirken til sognets fattige.

Maries mand Jørgen Barchhausen stammede formentlig fra Westphalen, hvor hans famillie boede, men som den odenseanske rådmand Jesper Hansens tjener drev han 1651-52 224 okser gennem tolden ved Haderslev. På Jesper Hansens vegne stævnede han bønder for gæld. Han kaldtes også for Jørgen Tysk. Efter Jesper Hansens død nedsatte han sig som selvstændig købmand, og han ægtede Habakuk Kochs enke Alhed Kerschhoff, hvorefter han forekommer i talrige retssager om gæld, dels mod borgere, dels mod bønder. Han nævntes som kirkeværge for St. Knud 1666-1670 og som overformynder 1675. I hans senere år var han herredsfoged over Lunde-Skam herreder.

Jørgen Barchhausen ejede gård på Vestergade nordre side på hjørnet af nuværende Lille Gråbrødrestræde. Hr. Anders Christensen, sognepræst til Gråbrødre hospital tilskødede ham 17 fag hus i Gråbrødre Stræde fra hans eget porthus og nedad. De fattige lånte ham 200 rdl. mod pant i den gård på Vestergade "på hjørnet vesten for den gård Johan Schwarz nu ibor, sl. Laurids Gaas's arvinger tilhørende og østen for det stræde, som løber op til Graabrødre klosters port", som det beskrives i Odenses tingbog 28. juni 1680. Oplysningerne stammer fra Svend Larsens "Studier over det fynske Rådsaristokrati".

Marie blev gift med Jørgen Barchhausen i 1675. Jørgen blev født omkring 1628 og døde i 1709 i en alder af ca. 81 år.

• Jørgen Barchhausen var rådmand og senere herredsfoged i Lunde og Skam herreder på Fyn.

 
Barchhausen, Rådmand Jørgen Herredsfoged i Lunde og Skam herreder, Fyn (I500233)
 
522

 Pernille Jensdatter Rosenberg blev født i 1651 i Nyborg, blev døbt den 3. oktober 1651 i Nyborg Kirke og døde den 1. april 1691 i Guldbjerg Sogn, Skovby Herred i en alder af 40 år.

I sit første ægteskab med præsten Niels Bang, der var søn af biskoppen, havde Pernille Rosenberg mindst et barn, sønnen Jens Madsen Bang, der døde i en ung alder. Pernille Rosenbergs anden ægtemand Jacob Hjort kaldte den Anna Bang, der den 6. marts 1693 blev gift med ridefogden Jens Rasmussen, for sin "hjerte-kære datter" - muligvis er denne Anna også Pernille og Niels Bangs barn. Som Holger Hansen skriver i sin artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1906 "Indskrifter I Dalum Kirke", ville man vente at finde Anna Bang indført i Guldbjerg kirkebog, hvilket hun ikke blev. Kirkebogen er ført så dårligt i Niels Bangs tid, lige indtil han fik Jaacob Hjort som kapellan, at præstens datter godt kan være blevet glemt; han har vel tænkt, at han godt kunne huske datterens fødsel uden nødvendigvis at indskrive den. I øvrigt blev sønnen Jens heller ikke skrevet ind i kirkebogen. Jacob Lauritsen Hjort blev 10. november 1683 udnævnt til kapellan hos præsten Niels Bang i Guldbjerg Sogn med ret til at efterfølge ham. Hr. Niels var svag og døde ikke længe efter, og onsdag den 18. februar 1685 ægtede Jacob Hjort enken, "den ærdyderige Matrone" Pernille Jensdatter Rosenberg. Da Pernille Rosenberg døde, skrev Jacob Hjort i kirkebogen: "1691 d. 1. April derefter Kl. 7 om Morgenen døde mig til megen Graad og Græmmelse min hjerteallerkæreste yndigste Hustru Pernille Jensdatter Rosenberg i hendes Alders 39 Aar fem Maaneder 4 Uger og to Dage. Lad mig ogsaa komme snarlig til dig, o min Jesu, mig længes nu r ret inderlig." Jacob Hjort trøstede sig da nogenlunde, da han allerede den 25. juli ægtede Mette Bang, født i Bogense. Jacob Hjort giftede sig endnu en gang i 1703, men skulle til dette ægteskab have kgl. bevilling. Med Jacob Hjort havde Pernille Rosenberg fire børn Niels, Lauritz, Jens og Pernille Maria.

Pernille blev gift med Niels Nielsen Bang, søn af Niels Bang, den 23. juli 1673 i Odense. Niels blev født i 1647 og d&oslasash;de i 1684 i en alder af 37 år.

• Niels Nielsen Bang var sognepræst til Guldbjerg og Nørre Sandager sogne i Odense Amt.

Pernille blev derefter gift med Jacob Lauridsen Hjort, søn af Laurits Madsen og Maren Clausdatter, den 18. februar 1685 i Guldbjerg Sogn, Skovby Herred. Jacob blev født den 18. juli 1655 i Ejlby Sogn, Skovby Herred på Fyn, blev døbt den 25. juli 1655 i Ejlby Kirke og døde i 1711 i en alder af 56 år.

• Jacob Lauridsen Hjort var Magister, sognepræst til Guldbjerg og Nørre Sandager sogne på Fyn.

 
Rosenberg, Pernille Jensdatter (I500227)
 
523

Anna Jensdatter Rosenberg blev født i 1661 og blev døbt den 29. november 1661.

Anna Rosenbergs mand Peder Carstensen blev dimitteret fra Odense Skole, immatrikuleret ved Københavns Universiteet den 19. juli 1660 og udvalgt til privat praeceptor (skolemester) for Mag. Christian Steenbuch. Baccalaureus-graden (den laveste akademiske grad) fik han den 20. april 1666 af Johannes Zoega. Peder Carstensen var først personlig kapellan hos
sin fader. 1670 blev han dennes efterfølger som kapellan ved Skt. Hans kirke i Odense og samtidig sognepræst til Højby Sogn. 1681 blev Peder Carstensen udnævnt af kongen til sognepræst ved Skt. Hans kikirke efter magister Bech og indsat af magister Ludvig Stoud den 5. juni 1681. Peder Carstensen blev den 2. maj 1682 magister philosofiæ ved dr. Ole Borch. Peder Carstensen var gift 1. gang med Sophie Lauridsdatter Risbrich, der døde 1681.

Anna blev gift med Peder Carstensen, søn af Christen Lorentzen og Anne Sabine Nicolaisen Brandt, den 22. august 1683. Peder blev født den 26. oktober 1640 og døde den 16. april 1688 i en alder af 47 &arining;r.

• Peder Carstensen var magister og blev sognepræst ved Sct. Hans Kirke i Odense.

Anna blev derefter gift med Mads Jacobsen Hvid. Mads døde i 1706.

• Mads Jacobsen Hvid var magister, sognepræst til Sct. Hans Kirke i Odense.

 
Rosenberg, Anne Jensdatter (I500135)
 
524

Cathrine Riegelsen enke i Nykiobing, dod i Kiobenhavn            25 Jun 1779   pg 119
HUSB:    Johan Henrich Schou praest (dod)
CH:      Oeconomus Schow i Vegheahuuset/Vaysenhuuset, Khvn
         Wendele Cathrine Schow = C. Christensen forvalter i Nyekiobing
       &nbssp; Else Dorthe Schow = sl. Lytven/Lytken i Khvn, Frederiks Hospital
         Dorthe Margrethe Schow
         Mathias Albret Schow
? M.A. Schov , Soren Schow Christensen , Johan Henrich Christensen
gd: Jochum Brun sognepraest
wgd: Johan Laursen
[Ods Herreds Provsti skifteprot; Book 2 1768-1807; FHL film 49423]

 
Regelsen, Catharina (I501584)
 
525

Mads Jensen Rosenberg blev født 1648 i Nyborg, blev døbt den 3. september 1648 og døde den 18. april 1680 i Viby Sogn Bjerge Herred Odense Amt i en alder af 32 år.

Mads Jensen Rosenberrg blev student fra Odense 1668 og den 30. marts 1674 beskikket til sognepræst i Viby. G. Strøm fortæller om hr. Mads i Samlinger til Fyens Historie 1873: I marts 1674 sendte Mads Rosenberg en ansøgning til kongen, hvori han fortalte, at han for nogle år siden "lod sig høre af kongen" og fik løfte om et præstekald; men ”hidtil er altid nogen kommen ham forud”, hvorfor han nu beder om embedet i Viby. Biskop Jens Bircherod roser hr. Mads og kalder ham for en meget behagelig og opbyggelig prædikant, desuden forfattede Jens Bircherod et latinsk vers til ære for Mads Jensen Rosenberg.

Mads Rosenbergs bryllup med borgmesterdatteren Maren Knudsdadatter fandt sted på Odense Rådhus "i en høifornemme og anseelig Forsamling". Maren Knudsdatter døde i barselsseng, to dage før sin far, hvorefter Hr. Mads giftede sig med Anna Olufsdatter Dyrhof, som formodentlig overlevede ham. Deres Navne blev indskrevet på et stort messing dåbsfad, som Anna og Mads Rosenberg i 1678 skænkede til Viby Kirke. Man ved ikke, om der var børn i Mads Rosenbergs andet ægteskab, men med sin første hustru fik Mads tre døtre Pernille, Inger og Maren.

• Mads Jensen Rosenberg blev 30 Mar. 1674 beskikket som sognepræst i Viby Sogn Odense Amt.

Mads blev gift med Maren Knudsdatter (Seeblad), dadatter af Knud Knudsen og Inger Andersdatter Schäffer, den 12. august 1674 på Odense Rådhus. Maren blev født i 1647 og døde den 25. juli 1677 i barselsseng i Viby Sogn, Odense Amt i en alder af 30 år.

Mads blev derefter gift med Anna Olufsdatter Dyrhoff.

 
Rosenberg, Sognepræst i Viby, Fyn Mads Jensen (I500222)
 
526

Mieszko 1., d. 992, hertug af Polen af slægten Piast. Det lykkedes i perioder for Mieszko 1. at samle de fleste områder med polsktalende befolkning under sit herredømme. I 964 kæmpede han med den vendiske stamme veleterne om Forpommern og sluttede i 984 en traktat med den tyske kejser Otto 3., hvori Mieszko gik med til at betale ham tribut. I 966 lod Mieszko sig døbe, og to år senere blev kristendommen officielt indført i Polen med oprettelsen af et bispesæde i Poznań. I 990 erobrede han Schlesien og Małopolska med Kraków fra tjekkerne

 
Dagon, Storhertug og konge Mieszko 1. af Polen (I502363)
 
527

Noter : Der er en samtidig Hans Olsen (gift med Karen) i Høsten og en Hans Olsen i Dalby.

 
Olsen, Hans (I501137)
 
528

Noter : Fiktiv person. Denne Jens har formentligt haft tilnavnet Jyde, Jens Jyde. To af hans sønner har dette tilnavn.
Han må have været gift flere gange - alle børnene kan aldersmæssigt ikke være fællesbørn med Karen Hansdatter. 1. kone kan have hedder Inger eller Johanne jvf. døtrene i ægteskabet med Karen Hansdatter.

 
Jyde, Jens (I501124)
 
529

Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1762. Han var da 39 år gammel. Han skulle da overtage gården i Viverup.
Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1771. Han boede da i Viverup.
I 1783 var han forlover for datteren Inger.
Muligvis en datter Birthe Olsdatter; gift med gårdmand Andreas Ibsen i Værløse, Fakse sogn.

 
Larsen, Oluf (I501507)
 
530

Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820. Han var da 2 år gammel, hjemme.

Ved folketællingen 1834 var han muligvis tjenestedreng på Jomfruens Egede, Øster Egede sogn. Han kan også have været tjenestekarl hos gårdmand Peder Larsen i Babberup, Sønder Dalby sogn.
Ved folketællingen 1840 var han muligvis tjenestekarl enten på Jomfruens Egede eller hos gårdmand Holger Christensen i Atterup.
Ved vielsen i 1842 var han tjenestekarl på Jomfruens Egede. Hans forlover var da smed Ole Christiansen i Atterup, der er gift med en Ane Pedersdatter født i Dalby sogn - sandsynligvis søster til Niels Pedersen.

Han er sandsynligvis født 13. februar 1815 som søn af gmd? Peder Nielsen og Ellen Nielsdatter i Druestrup. Denne er vaccineret i 1816. JA.

 
Pedersen, Niels (I501166)
 
531

Noter : Hun er ikke født i Sønder Dalby sogn. Kan være født i moderens hjemsogn Hårlev.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, side 187. Skifte den 15. november 1754 efter Inger Olufsdatter, som boede og døde i Dalby.
Enkemand: (Gårdmand) Peder Nielsen.
Arvinger - hendes børn:
1) Anders Olufsen i Babberup.
2) Lars Olufsen i Babberup.
3) Hans Olufsen i Jenstrup.
4) Maria Olufsdaatter, var gift med Steffen Jakobsen i Høsten. Hun var død efterladende sig 2 pigebørn for hvem faderen var formynder.
Samt
5) Ellen Pedersdatter, gift med Lars Nielsen i Hejede.
6) Niels Pedersen, her på stedet.
Peder Nielsen ville overlade alt på gården til sønnen Niels Pedersen og sørge for at den gæld, der måtte være, blev betalt.
Der blev ikke registreret eller vurderet.

 
Olsdatter, Inger (I501119)
 
532

Noter : Kilde til fulde navn: Hendes begravelse i 1702 (Inger Jens Daatter sl: Anders Olsens Efterleverske, 73 Aar og 16 Uger gammel).Ved ældste søn Hans´ dåb i 1653 er hendes navn også oplyst.
I 1667 var hun - Anders Olsens kone, Inger fadder til Niels Christensens datter Bodil i Druestrup.
Se også manden Anders Olsen.

 
Jensdatter, Inger (I501123)
 
533

Noter : Kilde: Datteren Ingers trolovelse 1726.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, side 117. Skifte den 24. maj 1736 efter Olle Hansen som boede og døde i Viverup hos sin søn Lars Olsen hvor han havde undertag.
Arvinger - udover sønnen Lars - er ikke nævnt.
Vurderingsmænd: Niels Larsen i Hejede og Niels Jensen i Atterup.
Han havde en sort hoppe på 20 år og en brunhjelmet ko.
Udgifterne i forbindelse med begravelsen er beskrevet nøje:
Præsten for ligprædikenen 2-4-0 rdl.
til degnen 1-0-0 rdl.
for kisten at oppende? 0-1-0 rdl.
for jorden og klokkerne 0-4-0 rdl.
1½ tønde &oslaash;l 2-0-0 rdl.
12 potter brændevin 1-3-0 rdl.
1½ lispund fersk kød 0-4-2 rdl.
1 lispund saltfisk 0-3-0 rdl.
1 pund tobak 0-0-10 rdl.
1 snes æg 0-0-6 rdl.
alter og salt 0-1-0 rdl
I alt 9-5-11 rdl
Ifølge kontrakt mellem far og søn af 13. juni 1722 skulle Ole Hansen selv svare skat af den jord, han havde til sit undertag - skatterne beløb sig til i alt godt 13 rdl.
Underskud i boet på 7-4-13 rdl.

 
Hansen, Ole (I501133)
 
534

Noter : Kilde: Dattersønnen Jørgen Olsen i Viverups dåb 1685.
Sandsynligvis Ellen, gift med Peder Olsen i Lille Linde, Hårlev sogn.

 
Ellen (I501135)
 
535

Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004.
Ved datteren Cathrine Maries dåb 1745 var hendes søster gudmor - uden navns nævnelse.
Hun er muligvis flyttet til Kongsted i ægteskabet med Jens Larsen.
Ved folketællingen 1801 boede hun, 83 år gammel og i 3. enkestand hos datteren Cathrine Christiansdatter og hendes mand Christian Thorsen i et markhus (Væverhuset?) i Øster Egede sogn.

 
Hansdatter, Karen (I501497)
 
536

Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004.
Ved trolovelsen i 1706 var han fra Dalby. I 1707 var han fadder til Jens Madsen Heydes datter Kirsten; han boede da i Hejede.
I 1708 var han fadder til Ole Larsens søn Anders i Jenstrup - Ole Larsen var født på Kielstrupgården.

 
Olsen, Hans (I501201)
 
537

Noter : Kilde: Hendes begravelse 1692 (Karen Hansdatter, Anders Olsens kvindes moder, 86 år gammel).

 
Hansdatter, Karen (I501125)
 
538

Noter : Kilde: I 1710 var hun - "Birthe Ole Hansens i Viberup" - gudmor til datteren Inger Olsdatters og Ole Larsens søn Peder i Jenstrup.
I 1695 var hun, Ole Hansens kone i Viverup gudmor til den ene af Christen Ladefogeds tvillinger i Karise sogn. Den ene datter Apollone begravedes hellig 3 kongersdag 1696; da oplyses forældrenes navne til Christen Nielsen og Anne Pedersdatter i Jørslev.
I 1701 var hun, Ole Hansens kone i Viverup gup gudmor til Christen Broks søn Jørgen i Jørslev, Karise sogn. Hendes navn opgives da til Berte Pedersdatter.
I 1721 var hun - "Oluf Hanssöns Kone Berte af Viverup" - gudmor til Lorentz Grønborgs datter Ellen i Alslev. Karise/Alslev kirkebog.

 
Pedersdatter, Birthe (I501134)
 
539

Noter : Kilde: Introduktionen efter sønnen Olufs fødsel 1749 og Öeders efterretninger 1771.
Hun er muligvis konfirmeret i 1742 i Dalby kirke - "Karen Andersdaatter Babberup".
Mulig bror: Lars Andersen (20782) i Kongsted - hans kone Maren var gudmor til datteren Anna i 1754.

 
Andersdatter, Karen (I501116)
 
540

Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev - 2005 (biografi for Niels Rasmussen på Kjelstrupgården, Dalby sogn).
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 47-48. Skifte den 20. april 1726 efter afgangen Lars Pedersen, som boede og døde i Frenderup i Dalby sogn på Egede gods.
Arvinger - hans efterladte børn:
1) Peder Larsen i Frenderup.
2) Maren Larsdatter, gift med Mads Nojesen i Rode på Egede gods.

 
Pedersen, Laurs (I501476)
 
541

Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev / Kilde: Skiftet efter søsteren Sidsel i 1742. Hun var da død; arvinger (der var ikke noget at arve) var hendes børn Anders, Maren og Kirsten. Børnene Olluf og Karen er ikke nævnt.
I 1681 var hun - "Karen Anders Olsens Datter" i Druestrup fadder til Jørn Hansens søn Hans i Druestrup.

 
Andersdatter, Karen (I501121)
 
542

Noter : Kilde: Skiftet efter konens mosteren Sidse Andersdatter i 1742.
Han overtog antageligt faderens fæstegård i Viverup i 1722; han havde faderen på aftægt ved dennes død i 1736 - da nævnt en kontrakt imellem dem dateret juni 1722.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 110-111. Registrerings- og vurderingsforretning den 29. marts 1762 / skifte den 20. april 1762 efter gårdmand Lars Olsen i Viverup. HaHan var død den 28. Marts.
Enke: Maren Larsdatter, som også lå syg ved registreringen den 29. marts - med lavværge Jørgen Rasmussen.
Arving - deres fælle børn:
1) Ole Larsen, 39 åg;r gammel.
2) Peder Larsen, 30 år gammel.
Sønnen Ole skulle overtage fæstet af gården.
Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen af Atterup og Jens Jensen i Ås / Peder Jensen i Viverup.
Boet vurderet til 288 rdl.

 
Olsen, Laurits (I501211)
 
543

Noter : Kilde: Skiftet efter moderen i 1754; hun var da død; havde været gift med Steffen Jakobsen, efterladende sig 2 pigebørn.

 
Olufsdatter, Maria (I501157)
 
544

Noter : Kilde: Skiftet efter mosteren Sidse Andersdatter i 1742; hun var da gift med Hans Olsen i Viverup.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 256. Skifte den 4. juli 1771 efter afgangen Maren Larsdatter i Viviverup. Hun var død den 26. juni.
Arvinger - hendes 2 efterladte børn - begge fuldmyndige:
1) Ole Larsen, bosiddende i Viverup.
2) Peder Larsen, bosiddende i Viverup.
Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen fra Atterup og Peder Sørensen i Viverup.
Boet vurderet til 13 rdl. Sønnerne delte i enighed.

 
Larsdatter, Maren (I501212)
 
545

Noter : Kilde: Trolovelsen 1709, hvor han var ungkarl af Dalby.
I 1707 var han fadder til søstersønnen Jens Olsen i Jenstrup.
I 1718 var han fadder til Christen Andersens datter Mette i Druestrup.
I 1737 var han forlover i Dalby ved trolovelsen mellem Christen Andersen i Dalby og enken Kirsten Nielsdatter i Jenstrup.

Skifteprotokollen, Bregentved gods, folie 102-106. Registrerings- og vurderingsforretning den 4. juli 1742 / skifte den 28. august 1742 efter gårdmand Jørgen Olsen i Dalby, der var død den 3. juli.
Enke: Johanne Ibsdatter - med lavværge Monsr. Niels Ursin i Dalby (degnen).
Arvinger - hans efterladte 4 børn, 3 døtre og 1 søn:
Af 1. ægteskab med Karen Larsdatter:
1) Ellen Jørgensdatter, 30 år gammel, gift med Ole Jensen i Alslev på hans Majestæts Tryggevælde gods.
2) Anne Maria Jørgensdatter, 28 år, gift med Ole Larsen i Jørslev på Juelinge gods.
3) Birte Jørgensdatter, 17 år gammel, tjenende i Jørslev hos hendes svoger Ole Larsen. Formynder gårdmand Peder Nielsen i Dalby på Egede gods.
Af 2. ægteskab med enken:
4) Jens Jørgensen, 1 år gammel. Formynder substitutten Sr. Peder Hofman i Dalby.
Vurderingsmænd: Jensen Hansen af Frerslev og Niels Pedersen af Dalby.
Overværende:
Boet vurderet til 146 rdl.
Der var 20 rdl. i indestående mødrende arv til de 3 døtre.
Gården - der var 2-længet: Stuelængen, 21 fag. Østre Længe, 14 fag.
Skyldig folkeløn: Forrige tjenestekarl Niels Nielsen, 12 rdl. nuhavende tjenestekarl Lars Sørensen, ½ års løn 8 rdl. Pigen 1 års løn 5 rdl. Tjenestedrengen Hans Laursen, 1 års løn 5 rdl.
Begravelsen: Ligkisten 2-4-8 rdl., 1 lagen 1-3-0 rdl., 1 skjorte 1 rdl.
Boets sammlede udgifter 158 rdl.

 
Olsen Snedker, Jørgen (I501203)
 
546

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1762; han var da 30 år gammel.
Nævnt i skiftet efter moderen i 1771, han boede da i Viverup.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 272. Registrerings- og vurderingsforretning den 22. september 1773 / skifte den 14. oktober 1773 efter afgangne husmand Peder Larsen i Viverup.
Enke: Kirsten Larsdatter - med lavværge hendes far Lars Hansen i Rode.
Arving - datteren:
1) Mareren Pedersdatter, 2 år gammel.
Født værge og formynder for datteren: Hendes farbror Oluf Larsen i Viverup.
Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen fra Atterup og ? Borresen fra Viverup.
Boet vurderet til 46 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 64 rdl.

 
Larsen, Peder (I501510)
 
547

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820; hun var da 14 år gammel, hjemme.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 570. Dødsanmeldelse den 30. marts 1828 efter tjenestepige Karen Pedersdatter hos gårdmand Jens Christensen i Jenstrup.
Forældrene levede og arvede uden skifte.

 
Pedersdatter, Karen Barnløs (I501162)
 
548

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820; hun var da 16 år gammel, tjenende hos gårdmand Peder Nielsen i Viverup

 
Pedersdatter, Malene (I501161)
 
549

Noter : Palne Ovesen Hase kyndte 1423 løsen på Dyrnæs og det øvrige til hr. Elef Elefsen pantsatte gods

********************
H.Illum Petersen: Linå sogns Historie side 57
Dynæs:
Den første ejer af Dynæs i Historisk tid er Ridder Aage Hase den ældre. Han var kristoffer !!`s mand. Men efter dennes død går han over til grev Gert. Han faldt i kampen ved Randers natten til lørdag 1 april 1340 på grevens side som hans mand.
1334 gavde kan samlet sit gods i Gjern Herred, idet "Oluf Eskildszen" pantsatte sit "Gods i Hatterup(Haarup) udi Gjernherrit til herr Aagge Hasze". i dette gods er sikkert indbefattet Dynæs. Da Aage Hase faldt på grevens side, blev hans gods inddraget af Kong Valdemar Atterdag, Det er muligt, at Niels Ebbesen har inddraet Dynæs, før han drog mod Lundenæs i Vestjylland.
Vi kan regne memed, at Ridder aage Hase har ejet Dynæs fra 1334 til 1340, da Borgen overtages af Kong Valdemar. At Kongen har overtaget denne, viser, at Dynæs har været en betydelig og tidssvrende fæstning, som ikke måtte overlades til enhver, den måtte kun besiddes af Kongens betroede mænd.
år 1360 tilskøder Valdemar Atterdag Dynæs til Palne Jonsen Munk. I de ældste danske arkivregistre findes anført:
"Konning Waldemars skøde och gaffue bref paa Dyrnæs och Dyrnæs fang til Palle Jonszen ridder under datum Laurentij martyris 1360" - Hans hustru hedder Margrethe Jacobsdatter. Han døde 1365. Efter palle Jonszen Munk følger ridder Aage Hase den yngre som ejer af Dynæs 1365-1401. Aage Hase var vist en brodersøn af Niels Ebbesen. Han blev gift med Palne Jonsens datter Elne, med hvem han fik Dynæs. Aage Hase pantsatte Dynæs Gods til Ridder Eluf Elufsen, som vist boede på Dynæsborg. Den næste ejer af Dynæs var Lauritz Hvass til Ormstrup, gift med en datter til Eluf Elufsen. Da hans kone døde, giftede han sig med Thore Muus, datter af Erik Muus på Silkeeborg. Med hende får han også Silkeborg. Lauritz Hwass var en rig mand og forstod at holde fast på, hvad han havde fået fingre i. Hann blev muligvis slået til Ridder i kalmar 1397. Han døde 1430. Nu sidder Fru Thore som enke med de stsore godser Dynæs, Silkeborg og Ormstrup. Hun gifter sig 1434 med Ove Ovesen Daa, kaldet Lange Ove. i 1435 tilskriver fru Thore Aarhus-bispen Ulrik Stygge alt sit gods i Laven, Dynæs og 2 gårde i Mollerup. Lange Ove blev nu bispens lensmand på Silkeborg. Lange Ove bekræfter sin hustrus overdragelse af sit gods til biskop Ulrik Århus 1436. Nu glider Dynæs over i Gejstlige hænder indtil 1536.Hvornår Dynæsborg forfaldt vides ikke, men det er sandsynligt, at det må være sket omkring år 1500, måske før.

 
Ovesen Hase, Palne (I502008)
 
550

Noter : Vaccineret 1816 af Dettmer - iflg. konfirmationen.
Ved vielsen i 1831 var hun tjenestepige på Jomfruens Egede.

 
Pedersdatter, Ane (I501164)
 

      «Forrige «1 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 363» Næste»