Match 2,601 til 2,650 fra 27,665
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2601 |
Elisabeth Thomædatter.Anders Pederssøns Hustru i Høybye,døde i Barns Nød og blev ei forløst.Liigp.32 Aar | Thomasdatter, Elisabeth (I13354)
|
| 2602 |
Elise Eiler død efter Barselsgang 31 Aar.
Borgelig Artillerist Knud Thorsens afg. Hustru fra Store Kjøbmagergade 54.
Begravet på Assistens Kirkegaard
Opslag 214 dfs | Eiler, Lorentze Elisabeth Margrethe (I501592)
|
| 2603 |
Ellen Christensen - 140
(f. 12 August 1848 - † 30 Maj 1919)
Levnedsforløb
Gift med Magnus Vilhelm Stobbe-41den 16. Juli 1880. Flot og statelig dame. Gemte konsekvent i en dragkiste skuffe gaver til blandt andet sønnen Peter Olufs børn fra Vester Egesborg. Meget hjælpsom overfor alle både indenfor som udenfor hendes omgangskreds. Datter af Sognefogden i Snesere Sogn Christen Pedersen (f. ? - † 11 Juni 1879) der havde 25 år jubilæum den 28. Maj 1878 og var gift med Maren LarsDatter (f. 1806 - † 7 Januar 1892) der blev 86 år gammel.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html | Christensen, Ellen (I13094)
|
| 2604 |
Ellen Hansdatter i Ørløse 65 aar, opslag 172 | Hansdatter, Elline (I24459)
|
| 2605 |
Ellen Marie Stobbe-34
(f. 1 September 1853 - † 21 November 1944)
Levnedsforløb
Gift med Ole Olsen-47 den 17. September 1887. Fik kun et barn, Oluf Frederik Stobbe Olsen-48 født den 1. Januar 1888. Tog sin niece Marie Petersen-36 (barn af Peter Stobbe-9 og Kirsten HansDatter-22) til sig, da Kirsten døde den 13. Oktober 1892. Marie var da ½ år gammel, født 25 Marts 1892, Ellen var da selv 39 år.
Boede fra 1915 i huset Aldersro sammen med manden Ole Olsen, på den anden side af vejen igennem Sølperup by indtil Ole dødee, herefter sammen med broderen Peter Stobbe indtil 1939. Ellen flyttede tilbage til gården i 1940 hvor hun boede yderligere 2-3 år hos barnebarnet Johannes og Olga. De sidste måneder boede hus hos plejebarn Marie Stobbe Poulsen i Svennerup.
Huskes som et venligt menneske dog bestemt, med en mængde gammelt og fint tøj. Helt op i 30erne var hun stadig klædt i sort fra top til tå, med mange skørter, alt fra forrige århundred.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html
| Stobbe, Ellen Marie (I13120)
|
| 2606 |
Ellen MogensDaatter sal: Peder Christensens Encke fra Ulstrup ægteföed i Næsbye var hiemme hos sine Forældre indtil hun var 23 Aar kom siden ud at tiene paa adskellige stedet, sidst paa Næsbyeholm, der kom hun i Ægteskab, först med Mads Pedersen, sidst med Peder Christensen Gaardmand i Ulstrup effter hans död, sad hun stedse Encke men i svag tilstand, thi hun var stedse incommoderet med hefvelse og huller i hendes been, offte sengeliggende, til sidst blef hendes been lægte, men sygdommen flytte op i legemet, hvor paa hun omsider döde gammel omtrent 76 Aar.
s. 435 | Mogensdatter, Ellen (I18984)
|
| 2607 |
Ellen Sofie Stobbe-78
(f. 28 November 1910
Levnedsforløb
Født og opvokset på gården Arythsminde i Vester Egesborg. Startede som 6 årig at malke køer. Under sommerens høst ofte alle 15 køer. Husker den første skoleskovtur i 1922 med den første romantiske erindring med den 4 år ældre Lærer Andersens søn Stig. De elskende sad på en sten i buskadset og holdt hinanden i hånden. Ellen pudsede ved ene senere lejlighed hans sko af bar af glæde.
Den første tur med damptog Ellen Sofie-78 havde med sin far Peter Oluf, var til broderen Redaktør Johannes-73, med dampfærge over begge bælter til Skjern i 1920. Kom på Haslev Højskole sidst i 20erne, fortsatte 3½ år for at blive sygeplejeske i Næstved på Amtssygehuset til 30-50 kroner om måneden. Træf Vilhelm-340 på Den Udvidet Højskole sidst i 30erne. Han var da på Hospitalet i Nykøbing Sjælland. Han ringede blandt andet ned for at checke at Ellen var hjemme og tog da toget for at blive afhentet på Lov Station. Det lykkedes Vilhelm at "overtale" hende til ægteskab den dag, den 17 Oktober 1937. Efter at have passet Hans Peter Hansen-144, nogle uger inden han døde i Januar 1939, flyttede hun til til Riiskov ved Århus indtil hun blev gift den 23 Juli 1939 hvor der var stor fest på gården i Vester Egesborg i lejet telt opstillet i haven. Richard Wøldike-343 spillede violen fra verandaen.
Ankom som bestyrer med husbonden til Århus Sømandshjem sommeren 1939, Havnegade 20, en 3 etages bygning med plads til 35-45 gæster. Ejet af Den Danske Sømands Mission.
Tiden under krigen var stærkt præget af 3 børnefødsler og de sidste 2½ år hvor tyskerne havde overtaget Sømandshjemmet med 50 beboere. Hjemmet var totalt raceret efter krigen og behøvede omfattende renovering betalt af missionen og den danske stat. Tyskerne havde dog betalt leje i perioden. Det sidste år før krigens afslutning boede familien i KFUM Soldaterhjem i Klostergade hvor kvarteret blev alvorligt bombet 1½ måned før afslutningen. Grete blev født en måned for sent som følge af den medicin som den højgravide Ellen behøvede for at stoppe veer under de daglige episoder i beskyttelsesrum.
Stillingen i Tårs blev ansøgt hos kommunen blandt 28 ansøgere som passede fint til Vilhelms uddannelse. De flyttede bopæl og arbejdsplads i 1955 til det kommunale "Tårs Syge- og Alderdomshjem". Ellen savnede længe det usædvanlige internationale familiære forhold hun havde haft med de mange gæster på Sømandshjemmet. Men Tårs bød på nye udfordringer Alderdomshjemmet havde 54 beboere der alle trængte til pleje. Boede på hjemmet indtil de flyttede til huset på Tykskovvej i 1963 da forældrene døde. Hvor Ellen stadig boede i 1995. Savnede et dagligt gøremål efter pensionering som 65 årig og fortsatte på Hjørring sygehus i tiden fra 75-83. Kørte hertil i bil i øvrigt indtil en alder af 82 år.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html | Stobbe, Ellen Sofie Sygeplejerske (I13111)
|
| 2608 |
Ellen Stephensdatter Enke efter Gaardmand Jens Hansen af Næsbye 71 Aar | Stephensdatter, Ellen (I18882)
|
| 2609 |
eller 1904 | Rasmussen, Jens Peter Jørgen Smith Fisker i Skovshoved (I13779)
|
| 2610 |
Eller efter 1930, idet hans forældre i FT 1930 ingen døde børn opgiver. Jeg finder ham ikke i FT eller som fadder | Andersen, Anders Mikael (I22973)
|
| 2611 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957
Carl August Bjorn
Køn: Mand
Fødsel: Cirka 1881
Ankomst: 13. mar. 1915
New York, New York, United States
Afgang: Bergen
Skib: Bergensfjord
Alder: 34
Sidste faste adresse: Kristiania, Norway
Nationalitet: Denmark
Ægteskabelig stilling: Gift
Slægtning i hjemland: Louise Bjorn (Hustru)
Kontakt til slægtning i USA.: Elfrida De Lyon (Friend) | Bjørn, Carl August uægte (I11321)
|
| 2612 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957
Erick Thomsen
Køn: Mand
Fødsel: Cirka 1828
Prussia
Ankomst: 1882
New York, New York, United States
Skib: Westphalia
Alder: 54
Sammen med Hustru Bertha, børn: Jens 8, Engel 7 og Maren 5 år.
Tyskere der immigrerer til USA
Erick Thomsen
Køn: Mand
Fødsel: Cirka 1828
Oprindelse: Prussia
Afgang: Hamburg & Havre
Ankomst: 29. mar. 1882 New York
Alder: 54
Skib: Westphalia
Transit: Staying in the USA
Rejse: Steerage
Destination:
USA
Bopæl: U
Beskæftigelse: Farmer
Læsefærdighed: U
| Familie (F2643)
|
| 2613 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957
Marie Magdalene Rytz
Køn: Kvinde
Fødsel: Cirka 1892
Ankomst: 1926
New York, New York, United States
Alder: 34
Slægtning i hjemland: Dorthea Kondrup (Mor)
Kontakt til slægtning i USA.: Frederik Rytz (Ægtemand)
| Kondrup, Marie Magdalene (I9342)
|
| 2614 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957 - Carl Vilhelm Jungsbøll
Skib: United States Ankomst: 1. juli 1925:
1. Class Dishwasher
FT 1925 København, Elmegade:
Jungsbøll, Carl Vilhelm M 1. jan. 1906 U logerende, musikstuderende
FT 1940 København, Vesterbrogade 132 A, 3.:
Jungsbøll, Carl Vilhelm Overhoved 1. jan. 1906 F Musiker, restaurant
Petersen, Oda Ingeborg Louise 16. maj 1908 U Musiker | Jensen, Carl Vilhelm Musiker (I16632)
|
| 2615 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957:
Navn Knud Stoltze
Køn Mand
Fødsel Cirka 1896
Denmark
Ankomst 1928
New York, New York, United States
Skib Hellig Olav
Alder 32
Slægtning i hjemland Benedicte Stoltze (Mor)
Skal til Riverton, Wyoming - farmer
FT 1920 Riverton, Fremont, Wyoming, USA:
Stultze Carl Head M 30 Divorced
Stultze Knud Brother M 24 Single
FT 1930 Riverton, Fremont, Wyoming, USA:
Navn Knud Stoltz
Køn Mand
Fødsel Cirka 1896
Denmark
Bopæl 1930
Riverton, Fremont, Wyoming, USA
Alder 34
Ægteskabelig stilling Single
Indvandring 1915
Race Hvid
Sprog Engelsk
Fars fødested Denmark
Moders fødested Denmark | Stoltze, Knud Vinter farmer i Wyoming (I14210)
|
| 2616 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957:
Skib: United StatesAnkomst: 26. dec. 1914
Knud og Annie De Lony
Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957:
Navn Annie De Lony
Køn Kvinde
Fødsel Cirka 1884
Ankomst 7. nov. 1923
New York, New York, United States
Afgang Copenhagen
Skib Oscar Ll
Alder 39
Sidste faste adresse Cophenhagen, Denmark
Nationalitet Denmark
Ægteskabelig stilling Gift
Slægtning i hjemland Helen Marx
Kontakt til slægtning i USA. Knud De Lony (Ægtemand)
FT 1920 USA, Butler, Ohio:
Overhoved Knud Delony 32
Kone Anna Delony 35
Datter Helen Delony 4 år, 2 måneder
Datter Anna Delony 2 år, 10 måneder
Søn Carl Delony 1 år, 1 måned
FT 1930 Birkerød, Kildebjergvej 22:
De Lony, Knud Kristian Frederik Overhoved 25. mar. 1887 Ingeniør
De Lony, Luni Hustru 14. mar. 1884
De Lony, Helle Florence Datter 17. okt. 1917
De Lony, Anni Vilhelmine Datter 5. feb. 1917
De Lony, Karl Ferdinant Søn 19. nov. 1918
Viet 1914, 3 børn
FT 1940 København, Rasmus Raksvej:
De Lony, Annie Hustru 14. mar. 1884 Fhv. Sygeplejerske, Nu rentepenge "Passer mit hus".
De Lony, Helen Florence Child 17. okt. 1915
De Lony, Annie Wilhelmine Child 5. feb. 1917
De Lony, Carl Ferdinand Child 19. nov. 1918
| Familie (F500363)
|
| 2617 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Georg Emil Max Knøsteer
Køn: Mand
Fødsel: Cirka 1925
Denmark
Ankomst: 1948
New York, New York, United States
Skib: Florida
Alder: 23
Georg Emil Max Knøster
Fødsel: Cirka 1924
Denmark
Ankomst: 1954
New York, New York, United States
Skib: Argentina
Alder: 30
| Knöster, Georg Emil Max Maskinmester (I8714)
|
| 2618 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Navn Eigil Verner Johansen
Køn Mand
Fødsel Cirka 1900
Ankomst 20. april 1922 New York, New York, United States
Afgang Copenhagen
Skib Hellig Olav
Alder 22
Nationalitet Denmark
Clerkassistent/kontormedhjælper
har ikke fundet ham i FT i USA eller DK, men han dør i Køge. | Johansen, Ejgil Verner (I23621)
|
| 2619 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Navn Knud Messerschmidt
Køn Mand
Fødsel Cirka 1888
Ankomst 13. april 1916 New York, New York, United States
Afgang Copenhagen
Skib Frederik VIII
Alder 28
Sidste faste adresse Cophenhagen, Denmark
Nationalitet Denmark
Ægteskabelig stilling Single
Slægtning i hjemland ??? Messerschmidt (Far)
Kontakt til slægtning i USA. (Ven)
FT 1921: Gift med Fanny fra Sverige | Messerschmidt, Knud Christian William Disponent, Prokurist i Birkerød, Forvalter i Dansk Rør- og sanitets..., Hønseriejer i Vedbæk (I14383)
|
| 2620 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Navn Leif Eigil Mathiesen
Køn Mand
Fødsel Cirka 1915
Ankomst 15. dec. 1931
New York, New York, United States
Afgang Cophenhagen, Denmark
Skib Nevada
Alder 16
Nationalitet Danish
Linje 4
Form Type Crew List/ Messedreng | Mathiesen, Leif Eigil (I15721)
|
| 2621 |
Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Navn Oluf Thorkild Frederiksen
Køn Mand
Fødsel Cirka 1906
Ankomst 1. aug. 1924
New York, New York, United States
Afgang Copenhagen
Skib Hellig Olav
Alder 18
Sidste faste adresse Cophenhagen, Denmark
Nationalitet Denmark
Ægteskabelig stilling Single
Slægtning i hjemland Mrs Frederiksen (Mor)
Kontakt til slægtning i USA. Mr Fred Frederiksen (Bror) | Frederiksen, Oluf Thorkild Detailhandler i Kbh. Formodentlig ugift og barnløs (I18203)
|
| 2622 |
Elna Brodthagen (født Elna Lund Hansen 21. maj 1909 i København, død 30. april 2009 i Humlebæk) var en dansk skuespiller.
Brodthagen blev uddannet fra Skolescenens Elevskole i 1929, og kom efterfølgende til Odense Teater og senere Aalborg Teater. Blandt hendes roller var Snapse-Jenny i Laser og pjalter. I 1960 kom hun til Aarhus Teater, hvor hun var frem til 1970 og blandt andet havde rollen som fru Biedermann i Biedermann og brandstifterne samt mor Karen i Elverhøj. Efter at have været ved flere scener i København blev hun fra 1981 knyttet til Det Kongelige Teater. | Hansen, Elna Lund Skuespillerinde. Uægte (I26026)
|
| 2623 |
Else Bruun har skrevet om sin farfars kusine Anna Hansen: Hun var født i Næstelsø. Hendes barndomshjem lå ved gadekæret, og var i min barndom beboet af Annas broder Hans Frederik, som tante Anna bekymrede sig meget om. Han var aldrig kommet videere end til Næstelsø og havde vel ernæret sig som daglejer hos bønderne. Der var endnu en søster, omend kun en halvsøster, Karen, som blev gift med en hælfabrikant i Næstved. Tante Anna var ligesom farfar begavet over gennemsnittet, hvad de begge to var bevidste om. Anna var ugift hele livet, men jeg husker hun i forblommede vendinger gjorde os klart, at hun i sin ungdom havde mistet sin forlovede, og forblev ham tro hele livet. Barndomshjemmet var meget fattigt. Faderen havde tuberkulose og døde ung, hvorefter moderen sad enke i huset ved gadekæret med børnene, så de er tidligt sendt ud for at tjene til føden. Moderen giftede sig igen og fødte Karen, men da har Anna sikkert allerede været ude at tjene. Hun havde i al fald malket køer på gården overfor oldemors hus, hvor Søren Hansen boede. Denne del af sit liv har tante Anna aldrig fortalt mig om, men farfar var meget politisk bevidst og forstod malende at beskrive elendigheden på landet i slutningen af 1800-talletet. Også han havde været ude at tjene inden han kom i håndværkerlære. Anna tog senere til København, hvor hun tjente i huset hos ”bedre folk”. Jeg har ikke rede på, hvor mange familier hun nåede at være faktotum hos. To navne husker jeg, fordi d de stadig holdt kontakt til hende, da hun som folkepensionist levede i Næstved: Kjems og Rehlings. Det var Lærerfamilier, hvor både mand og kone var udearbejdende. Anna var så i husmoderens sted, dvs passede børnene, mens de var små, holdt huseet og lavede mad til daglig. Finere madlavning forstår jeg mig ikke på, husker jeg, hun sagde. Dermed mente hun vel, at der var kogekone, når der kom gæster i hjemmene. Det var ingen luksus i de dage. Heller ikke i min barndom. Arbejdskraften vavar billig. Om sommeren boede familien Rehlings i Tisvilde. Jeg ved, vi havde en masse billeder fra Tisvilde hegn, af huset, af tante Anna, der henter vand ved brønden, osv. Tante Anna var knyttet til Vartov, Borups Højskole og Højskoleforeningen i København. Hvad jeg ved om hendes liv, har jeg fra hende selv. Hun tilbragte altid et par uger om sommeren hos os i Eggeslevmagle, og vi besøgte hende i hendes lille elendige kvistlejlighed i et baghus ud mod Jernbanen i Næstved. En anden uge var hun hos en kusine i Snesere, og hun havde da også kontakt med sin halvsøster Karen, som boede i en stor villa i udkanten af Næstved. De sidste år tilbragte hun på et plejehjem. Ikke et stort et, som vi kender dem i dag. Det var en stor villa, hvor hun havde et lyst og venlig værelse med skrå vægge. Der var hun glad for at være. Jørgen og jeg besøgte hende nogle gange i slutningen af 50-erne, når vi på vej til Eggeslevmagle gjorde ophold i Næstved. Når jeg har lyst til at skrive lidt om tante Anna, er det, fordi bun er eksempel på en kvinde, som ikke bare fandt sig til rette i det mønster, som var hende tiltænkt fra fødselen i landalmuen i slutningen af 1800-årene. Hun kunne have fundet sig en mand i landsbyen sat en børørneflok i verden, gået på arbejde hos bønderne. når der var arbejde at få. Slidt sig krumbøjet som alle generationerne før, for til slut at ende i en grav på Næstelsø kirkegård. Hun tog sit liv i sin egen hånd. Det var hende, der valgte hvem huhun ville tjene. Det blev ikke de rige hjemmegående fruer i Gentofte eller Hellerup, men det vi vil kalder kulturradikale miljøer, hvor hun kom til at udgøre en nødvendig del af familien i en tid før børnehaver og fritidshjem var opfundet. Hun er egentlig ikke så langt fra faster Aase, der en generation senere arbejdede sig ud af det mønster, der var hende tiltænkt. Tante Anna var tilfreds med det liv, hun fik. Hun havde familiær stilling, var en påskønnet del af familien, hvor hun varr. Hun levede mellem kultiverede mennesker, som respekterede hende. I min poesibog skrev hun hele Chr Richardts digt: "Derfor kan vort øje glædes ved et billedes farvepragt", som er en pris til den kunst, hvis formål det er, at åbne vore øjne for poesien og skønheden i det daglige menneskeliv. Jeg forstod det som en programerklæring, som noget betydningsfuldt i hendes liv, hun gerne ville give videre til mig. I konfirmation forærede hun mig det lange smalle maleri, som hænger over dragkisten. Det er signeret Ring. Det er et godt billede. Smag havde hun også.
Kilde H. H. Bruun http://www.werelate.org/wiki/Person:Anna_Hansen_%2839%29 | Hansen, Anna Jensine barnløs (I3251)
|
| 2624 |
Else Hansdatter inds. hos U: Hans Nielsen i Orup 80 Aar gl:
Opslag 6 dfs.
Der er i hele Fakse Herred ikke andre døde ved navn Else Hansdatter efter 1801, som aldersmæssigt bare svarer nogenlunde til denne Else Hansdatter.
Hvorfor hun er indsidder hos Hans Niels i Orup er ikke godt at vide. Der findes ingen Else Hansdatter i samme alder i Roholte sogn i FT 1787 og 1801.
I 1746 er der i St. Elmue en Jens Jensen, der får sin søn døbt Hans. Så der er vel en mulighed for, at enten Jens eller Else er født i Roholte sogn. | Hansdatter, Else (I4750)
|
| 2625 |
Else Marie Andersen - 30
(f. 7 Februar 1795 - † 18 April 1887)
Levnedsforløb
Datter af den afdøde Ole Andersen, den rige møller fra Køge. Den 19 årige Else Marie må være faldet for den 5 år ældre Magnus Stobbe-21, gymnastiklærer og soldat i flot uniform, for pigen Caroline er født kun 3 måneder efter ægteskab.
Det første barn er født i Køge, før de i 1815 flyttede til Helleds Mølle. Formentlig boede de hjemme hos hendes velhavende mor Kirsten. Else Marie holdt ingen kirkegang og derfor er Ole Tias hjemmedøbt på Helledes mølle.
Madam Stobbe fortsatte som fæster på Helledes mølle efter mandens død og en jordlod på omtr. 12 tdr. land mod en årlig afgift på 100 Rd årligt. Samt 1/8 af kongetiende for Stykholt og Lille-marken omtr. 5 skpr. byg. I fæstebrevet af 28 Juli 1842 forbydes det hende på det strengeste at fiske og jage. Mølleriet, der indtil de seneste år er blevet drevet af sønnen Lars Stobbe, tiltog i flere år, man da Tappernøje Dampmølle i 1847 opførtes omtrent midt i sognet, mistede Helledes Mølle efterhånden som godt al søgning og ved fæsteindens død skal Møllen nedlægges, da der nu tillige ikke er tilstrækkelig vandkraft til dens drift.
Oldemor var en "fornem" Dame ud af en rig møllefamilie. Hun blev altid tituleret "Madam Stobbe" - Frabedte sig at blive tiltalt med "du". Hun blev meget gammel, 91 Aar. Kresten Stobbe-41 har en dunkel Erindring om at have set hende stående i Døren til Møllerhuset, som 4 Aarig.
Ligeledes har Emmy Stobbe-306 set billede af Madam Stobbe engang i 1940erne hvor hun sidder og strikker på et eller andet. Dette billede var kendt af flere så sent som i 1980erne dog uden nogen gjorde sig anstrengelser for at skaffe det.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html | Olsdatter Andersen, Else Marie Fæster af Helledes Mølle (I13019)
|
| 2626 |
Else Rasmusdatter: I 1706 var hun - "Mandens Moder, Else Hansis i Frenderup" - gudmor til sønnen Peder Hansens datter Sophia Amalia i Nyrupgården.
I 1716 var hun fadder til Anders Larsens datter Else i Rode.
I 1717 var hun gudmor til Thomas Hansens søn Søren i Dalby
Hans Christensen: Visse oplysninger om ham og familiesammenhænge fra Leif Pedersen, Haslev.
I 1716 var hans kone Else fadder til Anders Larsens datter Else i Rode | Familie (F943)
|
| 2627 |
Emigrerede til USA i 1917.
Søger om statsborgerskab og bevilges dette d. 1. januar 1940. | Larsen, Willy Aksel Stoltze Automekaniker (I500174)
|
| 2628 |
Emigrerer til USA, hvor hun gifter sig. | Christiansen, Anne (I6268)
|
| 2629 |
Emigreret til Usa i 1910
Indkaldelsesregistrering til 1. Verdenskrig Mellem 1917 og 1918 : Fremont County, Wyoming, United States
Ansøgt om Amerikansk Pas 1919 i Nebraska, United States
Bopæl: Riverton i Wyoming ml. 1910 og 1919
FT 1920 Riverton, Fremont, Wyoming, USA:
Stultze Carl Head M 30 Divorced
Stultze Knud Brother M 24 Single | Stoltze, Carl Frederik Landmand i USA, Gårdejer, detailhandler i Danmark (I14207)
|
| 2630 |
En antagelse idet Gerda er enke i FT 1940, men derfor kan han jo godt være i live i USA | Smith, Christian Richard Lingerihandler i Kbh. Merchadiser i USA, tvilling (I15470)
|
| 2631 |
En mulig kone til denne Marcus Jensen?
Skifte:
Kirsten Pedersdtr i Bieshuus 7 Aug 1777 pg 175
HUSB: Marcus Jensen hmd
CH: Hans Jorgensen hmd i Orslev, Ottestrup gods
Jens Marcusen gmd i Kiullerup, Spanagger gods
Susana Jorgensdtr = Peder Skraders i Udgangshuuset, Bregentved gods
Maren Jorgensdtr = Jorgen Larsen inds i Orslev, Ottestrup gods
[Giesegaard-Ottestrup gods; Bk 1, 1764-1816; film 41172] | Jensen, Marcus Indsidder i Tjæreby (I502970)
|
| 2632 |
En mulighed?
FT 1801 Hansted, Egebjerg:
Andersen, Jens 45 Jordløs huusmand samt snedker og tømermand
Nielsd, Johanne 43
Jensdatter, Maren 6
Jensd, Ellen Cathrine 4
Jensdatter, Karen 3 | Familie (F6565)
|
| 2633 |
Enarmet soldat skabte frygt i Nordenbro
Nogle mener, at danskerne vandt over slesvig-holstenerne i borgerkrigen 1848, 49 og 50. Her er historien om en af taberne. Han var langelænder.
De tysksindede i Slesvig og Holsten havde gjort oprør for at løsrive hertugdømmerne fra det danske monarki. Dette var sket i forbindelse med politiske uroligheder i såvel Danmark, Slesvig-Holsten som i det øvrige Europa.
Den nye danske krigsminister A.F.Tscherning fik mobiliseret en hær på 11.000 mand. Der var en del frivillige, men de fleste af soldaterne var værnepligtige fra landbobefolkningen – denne befolkningsgruppe havde dengang stadig som den eneste værnepligt.
I april 1848 rykkede den danske hær ned gennem Sønder Jylland i deres røde uniformsjakker med hvide remme overkors på brystet, højpuldede hatte med kokarder og blå bukser. En mindre del af styrken blev i mellemtiden sejlet til Als.
Den danske hær stødte sammen med den noget mindre slesvig-holstenske ved landsbyen Bov ved Flensborg. Det blev en dansk sejr.
Næste gang hærene mødtes, havde slesvig-holstenerne fået undsætning fra Preussen og fra en tysk forbundshær, og styrkeforholdet var nu helt til tyskernes fordel. Det skete ved et blodigt slag ved Slesvig by.
Ved den lejlighed fik Tscherning lejlighed til at se, hvorledes de sårede blev behandlet. Han "kunne ikke undlade at ytre nogen tvivl, om der ikke var gået noget rask til værks med at afsætte lemmer." "Anden slags helbredelse havde man ikke tid til, hævdede lægerne." Danskerne trak sig tilbage dels til Als og dels op gennem landsdelen.
Sidst i maj gjorde danskerne fremstød over Alssund via et brohoved på Sundevedsiden, den 28.maj blev der kæmpet ved Nybøl. Tyskerne lavede en modoffensiv, ved kampene ved Dybbøl den 5.juni var 5.Linie Infanteri-Bataillon (senere kaldet Sjællandske Livregiment) i forreste række. På dansk side var der 100 døde og 280 sårede. Det var formentlig ved Dybbøl, at soldat nummer 130 fra 5.Linie Infanteri-Bataillons 2.kompagni blev såret i højre arm. Om man kunne have undgået at amputere armen ved skulderen kan ikke siges, men krigen var helt forbi for Christen Larsen Bromand fra Magleby på Langeland. Krigshandlingerne fortsatte til 26.august, hvor der blev indgået en våbenhvile på 7 måneder.
Spækhøkerbevillingen
Hjemme i Magleby sogn fik den 27-årige krigsinvalid 5 rigsdaler månedligt i pension fra staten. I begyndelsen af 1849 blev han gift med den et år ældre Anne Larsdatter og søgte kommunen om bevilling som spækhøker i sognet. Desuden var sogneforstanderskabet – den tids sogneråd - så venlige at skaffe det unge par et par værelser som fribolig i kommunens nyoprettede fattigarbejdsanstalt ved Nordenbro, mens ansøgningen endnu var uafgjort.
Spækhøkerbevillingen drejede sig om tilladelse til at have udsalg i mindre portioner af smør, flæsk, rugbrød, øl, kogeærter, hjemmegjorte lys, hjemmebrygget eddike, tørfisk, spegesild fra Bagenkop såvel som soda, olie, tran, salt, tobak, kaffe og sukker.
Sogneforstanderne havde ikke overvældende tillid til Christens evner som forretningsmand og var kun indstillet på, at han skulle have en midlertidig bevilling på et år. På den anden side var Christen, hans kone og deres eventuelle børn forsørgelsesberettigede i Magleby kommune, derfor gik man alligevel positivt ind i sagen.
Ansøgningen blev sendt til herredsfogeden Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten, som med sin indstilling sendte den videre til den endelige afgørelse hos amtmanden for Svendborg amt. Von Schmidten lagde ikke fingrene imellem i sin kommentarr: "da ansøgeren er mig bekendt som en til drik og svir i høj grad forfalden person, vil det vist være såre betænkeligt at tilstå ham den attråede bevilling". Som det var forudsigeligt blev amtets afgørelse negativ: "ansøgningen kunne på grund af omstændighederne ej bevilliges".
Husspektakel
I løbet af de følgende måneder gik det op for Anne, at manden hun havde giftet sig med ikke længere var den samme, som hun havde lært at kende før krigen. Christen var blevet bitter, han begyndte at drikke tæt og blev ofte voldelig overfor hende, ligesom han ofte generede de øvrige i anstalten. Opsynsmanden og sogneforstanderskabet forsøgte sig med formaninger, men det hjalp ikke. En foreløbig kulmination på problemerne fandt sted lørdag 16. marts 1850.
Efter at have drukket sine rede penge op havde Christen solgt sin langpibe til træskomand Rasmus Christiansen i Nordenbro for 8 mark og også drukket en del af disse penge op. Hen under aften kom han hjem, endnu mere beruset end han plejede.
Anne var ved at lave mad. Det uundgåelige familieskænderi udartede sig. Christen smed gryden med kogte kartofler efter hende og smadrede derved nogle tallerkener. Anne flygtede ud af værelset ud på gangen, ind gennem et rum overfor, hvor beboeren den 58-årige fallerede tømrer Jakob Møller så forbavset til, og videre ind i et rum, der blev beboet af den yngre men gangbesværede Frederik Krøl, hans kone og børn. Anne fik sat slåen for døren, inden Christen et øjeblik efter var fremme og s sparkede på døren med sine tunge træsko og forsøgte at bryde den op, mens han råbte: "Luk op, jeg vil have min kone". Frederik Krøl, der ikke var nogen modig mand og allerhelst ville blandes helt udenom stridighederne, svarede, at han ikke havde Christens kone.
I første omgang gik Christen, men kort efter kom han tilbage igen ret sikker på, at han var blevet narret. I mellemtiden havde Frederik Krøl fået Anne ud ad vinduet ud til vejen, hvor hun tog flugten ind mod Nordenbro. Da Frederik Krøl åbnede døøren, hvor slåen faktisk allerede var blevet ødelagt ved Christens første angreb, blev han mødt med et slag i brystet, men slog igen med den karte, som han havde bevæbnet sig med og vægrede sig med sin krykke. Frederik Krøls kone løb efter hjælp, men anstaltens opsynsmand var allerede på vej hidkaldt af spektaklet, og han formåede at få skilt de stridende.
Bod og bedring
Anne Larsdatter var væk i et par dage, men kom igen tilbage om mandagen. Dagen efter holdt formanden for sogneforstanderskabet forpagter Fritz Hunderup fra Holmegård og sognefogeden Niels Pilegaard fra Nordenbro forhør på anstalten for at få opklaret, hvad der var sket. Først ville Christen ikke udtale sig til de to, men da protokollen var underskrevet, dukkede han op og var indforstået med at forklare sig. Han bekræftede det, vidner allerede havde fortalt, men lovede bod og bedring: ""han fortrød, hvad der var passeret og bad om, at dette måtte tilgives ham, idet han lovede at slig uorden ingensinde mere fra hans side skulle finde sted og at han herefter ville føre et ordentligt og kristeligt levnet, i særdeleshed afholde sig fra svir og druk". Formanden og sognefogeden tilgav - det var vel også nemmere end at gå videre til politiet med sagen.
I maj måned var den gal igen. Da sogneforstanderskabet holdt møde i skolen i Nordenbro, dukkede Christen op to gange i stærkt beruset tilstand. Sogneforstanderne fik ham begge gange lempet ham ud "ved at vise ham den overbærenhed, man viser fulde folk". Da han dukkede op tredje gang ved slutningen af det langvarige møde, var han mindre fuld, men mere ondskabsfuld. Hunderup måtte simpelthen smide ham ud af lokalet. Derefter fortsatte han sit råberi ude på vejen. Man kan gætte på, at fornærmelserne har drejet sig om sogneforstandernes uformåenhed i almindelighed og den manglende spækhøkerbevilling i særdeleshed.
Sogneforstanderskabet anmeldte sagen til politiet, idet man ønskede, at Christen blev straffet. Den nye herredsfoged og politimester Hans Carl Sager – von Schmidten var i mellemtiden afgået ved døden - lod ham slippe med en alvorlig påtale.
Hustruvold
Nogle måneder senere flyttede Anne Larsdatter fra sin voldelige mand ind til en veninde i Nordenbro, hvis mand var fraværende, idet han var tjenestekarl i Haugbølle i Humble sogn. Sammen med en møllersvend fra Kinderballe mølle opsøgte Christen en aften de to kvinder, og forsøgte at tvinge dem til at servere brændevin. Da dette ikke lykkedes, kastede de to drukkenbolte sten ind gennem vinduerne.
På et senere tidspunkt måtte kvinderne flygte fra huset af frygt for at blive overfaldet af Christen. Dette lykkedes dem ikke, da Christen næste gang dukkede op, men da nåede gårdmanden Hans Pilegaard og mølleren Mathias Mogensen at befri kvinderne fra overgreb.
En aften midt i december kom Christen atter, han slog Anne i hovedet med en kalkkost og sparkede hende, efter at hun var faldet omkuld. Han slog hendes rok i stykker og trampede på resterne.
Sognefogeden Niels Pilegaard, der også var sogneforstander, henvendte sig til sin overordnede politimester Sager for at få stoppet Christen. Noget som også provokerede sogneforstanderne var, at Christen havde saboteret undervisningen i skolen i Nordenbro, så lærer Jeppesen havde været nødt til at afbryde undervisningen.
Sager kaldte i et svar til sogneforstanderskabet det skete for "private fornærmelser", og ville ikke tage affære, ud over at give Christen et pålæg om at holde sig fra sin nu fraseparerede kone. Sogneforstanderne klagede til amtmanden, som dog gav politimesteren medhold.
Frosset ihjel
Et af de problemer, sogneforstanderskabet havde med Christen, var naturligvis den uorden, han skabte på arbejdsanstalten. Derfor blev han sagt op, men fik med kommunens hjælp fra 1.maj 1851 husly hos husmand Niels Nielsen i Nordenbro - senere boede han til leje hos en anden husmand.
Han var tilsyneladende ikke længere det store problem for sogneforstanderne. I de følgende år nævnes han i alle tilfælde ikke længere i sogneforstanderskabets forhandlingsprotokol. I hvor høj grad, han var et problem for sin tidligere kone eller andre, må stå hen i det uvisse. Givetvis var han stadig et problem for sig selv.
Om morgenen 18.februar 1861 blev Christen Larsen Bromand fundet frosset ihjel på en mark. Han blev 39 år gammel.
Noter:
"Sogneforstanderskaber" blev indført med en forordning i 1841. I forbindelse med en lovændring i 1867 blev de "omdøbt" til sogneråd.
1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling. En landarbejders årsløn kunne svare til 100 rigsdaler. Nogle borgere i landet fik mange gange mere andre væsentlig mindre – ligesom i vore dage.
| Larsen, Christen Uægte (I500200)
|
| 2634 |
Endnu en datter, navn og data kendes ikke, men gftenavnet er Zahle. MH | Familie (F4312)
|
| 2635 |
Endvold Rasmusens daatter Elizabeth i Tierebye, gl: 3 uger. Til kirchen blef gifvet 8 skilling som kirche værgen Oluf Rasmusøn i Thersløv til sig haver annammet, opslag 52 | Enevoldsdatter, Elizabeth Barnløs (I23546)
|
| 2636 |
Endvold Rasmusens datter Anne Catharine i Tierebye, Birgitte Hans Rasmusens i Bierid bar hinder, faddere vare Jens Pedersen, Christen Olsen, Anne PedersD: Karen Peders, Christo: Larsens alle i Tierebye och Hans Rasmus i Simmendrup, opslag 36 | Enevoldsdatter, Anne Catharine (I23547)
|
| 2637 |
Endvold Rasmusens datter Elizabeth i Tierebye Mad: Else Margarethe Mag: Aaebyis i Thersløf bar hinder, fadd: Anders Kromand och Niels Madsøn i Thersløv, Hans Rasmus: i Bjerid, Peder Christophers daatter Dorothe i Tierebye och Jens Lavis datter Anne ibid: opslag 52 | Enevoldsdatter, Elizabeth Barnløs (I23546)
|
| 2638 |
Enekemand, almisselem fra Tjæreby fattiggaard, opslag 23 | Pedersen, Hans Arbejdsmand (I25893)
|
| 2639 |
Enekmand og pige. opslag 98 | Familie (F5884)
|
| 2640 |
England & Wales, Dødsregister, 1837-2005 | Erck, Hans Marius (I23811)
|
| 2641 |
England & Wales, Ægteskabsregister, 1837-2005 | Familie (F7240)
|
| 2642 |
England & Wales, Ægteskabsregister, 1866-1920 & 1984-2005
Tynemouth, Northumberland, England
okt.-nov.-dec. 1904
FT 1930: Viet 1902.
FT 1940: Viet 29/9 1900
Ikke nemt at gætte, hvilken dato, der er korrekt
| Familie (F500450)
|
| 2643 |
Enke af afgangne Anders Rasmussen Ravnekier og Lem af Odense Hospital som døde d. 11the Janu: omtrent 80 Aar gl:
Opslag 152 dfs
Der findes ikke en Mette Jørgensdatter født i Nordby mellem 1700 og 1710. Den eneste Mette Jørgensdatter, er Karen Jørgensdatters søster.
Det er derfor en antagelse, at denne Mette gifter sig med sin afdøde søsters mand. | Jørgensdatter, Mette (I5877)
|
| 2644 |
Enke efter ?? Spielmann, 69 aar. opslag 90 | Stoltze, Elisabeth Maria (I501334)
|
| 2645 |
Enke efter afdøde Indsidder i Luinge Christian Lindberg. 82 Aar.
Opslag 560 dfs | Clemmensdatter, Maren (I32)
|
| 2646 |
Enke efter afdøde Murer Peter Andreas Fischer. Boende i Maglemer under fattigvæsnet. 84 Aar. Aldersrentenyder | Christiansdatter, Bodel (I5158)
|
| 2647 |
Enke efter Boelsmand Kristen Jeppesen af Ørskov, 85 år. Alderdomssvækkelse. Opslag 204 dsf | Pedersdatter, Karen (I343)
|
| 2648 |
Enke efter Carl Johansen Smed af Næsbye. 70 aar.
| Rasmusdatter, Ellen (I19090)
|
| 2649 |
Enke efter Fisker Lars Jørgensen (mand. nr. 2) 72 aar, opslag 8 | Bendtsdatter, Kristiane (I21825)
|
| 2650 |
Enke efter forhenværende kirkeværge Peder Larsen og paa aftægt hos hmd. Frederik Jensen af Tyvelse. 88 aar. opslag 14 | Boesdatter, Mette (I19225)
|
|