Ludvig Mylius, Barber, Politibetjent i København, uægte f. 6 maj 1812 Fødselsstiftelsen, Kbh. d. 7 maj 1848 Almindeligt Hspital i Kbh.: Stoltze & Saltoft

1812 - 1848 (36 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Ludvig Mylius
	Bliver muligvis adopteret Erichsen, da han bruger dette navn ved vielse, dåb af børn og begravelse. Finder ingen dokumentation for adoption.
Suffiks	Barber, Politibetjent i København, uægte
Født	6 maj 1812	Fødselsstiftelsen, Kbh.
	Anonym fødsel.opslag 244
Døbt	9 maj 1812	Fødselsstiftelsen, Kbh.
	Han bliver døbt Ludvig Mylius uden efternavn. Dette var ikke ualmindeligt ved anonyme fødsler, og hvis ikke det pågældende barn bliver adopteret/kommer hjem til familien, går det gennem livet uden efternavn.
Køn	Mand
Død	7 maj 1848	Almindeligt Hspital i Kbh.
	s. 26 40 aar gammel politibetjent, gift.
Begravet	12 maj 1848	Vor Frelser Kirke, Kbh.
	s. 118
Person-ID	I20755	stoltze-saltoft
Sidst ændret	10 dec. 2021

Familie Josephina Fridericia Matthiesen, f. 24 mar. 1808, Tønder , d. 5 mar. 1877, København (Alder 68 år)

Gift 2 dec. 1831 Vor Frue Kirke, Kalundborg

Vidner: Ulæselige. opslag 33

Notater

FT 1834 Kalundborg:
Erichsen, Ludvig Mylius 24
Mathisen, Josephine Frederikke 24
Dorris, Ane Sophie 1
Petersen, Mette Christine 18

FT 1840 København, Christianshavn, Strandgade:
Erichsen, Ludevig Emilius 31 Politibetjent
Mathisen, Josephine Frederike 31 Hustru
Erichsen, Anne Sophie Doris 7
Erichsen, Theodor Lauritz 5
Berezen, Anna Katrine 20

FT 1845 København, Prinsensgade:
Ludvig Milius Eriksen Mand 37 1808 Gift Pulithibetjent
Josephine Frederike Mathisen Kvinde 37 1808 Gift Hans kone
Ane Sophie Dores Eriksen Kvinde 12 1833 Ugift Deres barn
Laurets Eriksen Mand 10 1835 Ugift Deres barn
Ema Lovise Frederike Eriksen Kvinde 6 1839 Ugift Deres barn
Peter Hendrik Eriksen Mand 3 1842 Ugift Deres barn
Henriette Lovise Boch Kvinde 17 1828 Tjenestepige

FT 1855 København
Frederikke Mathiesen Kvinde 47 1808 Enke(mand) Enke efter Politibetjent Eriksen
Theodor Lauridz Eriksen Mand 20 1835 Ugift Hendes søn
Emma Lovise Eriksen Kvinde 15 1840 Ugift Hendes barn
Peter Hendrik Eriksen Mand 13 1842 Ugift Hendes barn
Julie Teresia Eriksen Kvinde 8 1847 Ugift Hendes barn

Om slægten Erichsen:
https://www.myerichsen.net/exhibits/erichsen.pdf?fbclid=IwAR0kdimPdjK2sgWaTErrr0xvtZdPtw0jJgxxAUetiGci0GGusjgWb8Vo8JY

Børn

+	1. Ane Sophie Doris Eriksen, f. 5 okt 1833, Skibbrogade, Kalundborg , d. 12 maj 1875, Sölvesborg, Sverige (Alder 42 år)
	2. Theodor Lauritz Erichsen, Barber, Arretsforvarer i Ringkøbing, Barnløs, f. 12 jun. 1835, Kalundborg , d. 7 aug. 1897, Ringkøbing (Alder 62 år)
	3. Heinrich Frederich Erichsen, Barnløs, f. 8 apr. 1837, Kalundborg , d. 15 apr. 1837, Kalundborg (Alder 0 år)
	4. Petrea Andreasine Erichsen, Barnløs, f. 10 maj 1838, Kalundborg , d. 11 maj 1838, Kalundborg (Alder 0 år)
+	5. Emma Louise Frederikke Erichsen, Ejerinde af Bocks Fotografiske Atelier, f. 16 mar. 1840, Christianshavn , d. 7 dec. 1920, Sankt Knudsgade 4, Ringsted (Alder 80 år)
+	6. Peter Henrich Erichsen, Politibetjent i Ringkøbing, Dannebrogsmand, f. 30 maj 1842, Christianshavn , d. 21 apr. 1911, Ringkøbing Sygehus (Alder 69 år)
	7. Julie Sandrine Theresia Erichsen, f. 18 jan. 1847, København , d. Eft. 1870 (Alder 22 år)
	8. Laura Antoenette Erichsen, Barnløs, f. 10 apr. 1848, Prindsensgade 305, Christianshavn , d. 29 apr. 1848, København (Alder 0 år)

Sidst ændret 6 dec. 2021

Familie-ID F6439 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Nedenstående er fra en familikrønike, der findes ingen dokumentation for, at det påståede er et faktum:
Side 40:

"Han er søn af købmanden, økonomen, redaktøren Mendel Levin Nathanson. Ganske vist ikke i ægteskabet
med hans kone Esther. Men med deres tjenestepige Marianne Margrethe Henningsen.

" Mine oplysninger om Anna margrethe Hennings: https://stoltze-saltoft.dk/getperson.php?personID=I20815&tree=1 "

Dåbsattesten i Landsarkivet oplyser blot, at 1812 6. juni fødtes på Den kongelige Fødselsstiftelse under nr.
4287 og 9. september døbtes samme sted Ludvig Mylius som søn af patient nr. 427/1812.
De mangelfulde oplysninger om barnets forældre er vel taget af hensyn til Nathanson og hans familie, der
var kendte skikkelser i datidens København.
Nathanson kom fra et jødisk, borgerligt miljø i Altona, hvorfra hans mormor i 1795 hentede ham til
København. Han talte jiddisch og lidt tysk, men lærte sig hurtigt dansk, fransk og tysk, kom i
købmandslære hos sin morbror og blev hans bogholder kun 15 år gammel. Karrieren blomstrede om kap
med forretningen, indtil kursfald i 1819-20 satte et midlertidigt punktum. Firmaet måtte træde i
betalingsstandsning med en gæld på fem millioner. Nathanson forsøgte at drive forretningen videre, men
opgav endeligt i 1831 og slog ind på et andet, familiært spor: Økonomi.
Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende,
der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.
Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder
til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om
dagen, da han gik 20 år efter .
Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og
bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter
Nansen.
Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.
Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig
Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.
Sin uægte søn slap han aldrig af syne.
Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den
private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der
stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år
får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut.
"Det manglede på lysten."
Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende
kone, Josephine.
De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt
og barberstue.
Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.
Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han
har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i
Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med
kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit
naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved
Christianshavns Politikontor omkring 1840.
Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille
seddel fra barnebarnet Asta Bock:
"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var
deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade,
men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital,
hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."
Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel
Levin Nathanson blev født uden for ægteskab den 6 maj 1812 Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25,
København. Han blev døbt den 9 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København.
Han var i 1831 barber i Kalundborg. Ludvig blev gift den 2 december 1831 i Vor Frue, Kalundborg, med
Josephine Frederikke Mathiesen, datter af Hans Mathiesen og Catharina Dorothea Heyn.335
Han og
Josephine Frederikke Mathiesen er registreret i folketællingen i 1834 som boende i Skibbrogade 209,
Kalundborg.336
Han og Josephine Frederikke Mathiesen er registreret i folketællingen i 1840 som boende
i Strandgade 49, Christianshavn, København.337
Han og Josephine Frederikke Mathiesen er registreret i
folketællingen i 1845 som boende i Prinsensgade, Christianshavn, København.338
Han var i 1845
politibetjent i København. Han døde den 2 maj 1848 i Store Kongensgade 136 (Wildersgade 45),
Christianshavn, København, i en alder af 35 år åreladt i forkert åre under behandling for forkølelse. Han
blev bisat fra Vor Frelser, København, den 7 maj 1848.339"

Kilde: Slægten Erichsen
https://www.myerichsen.net/exhibits/erichsen.pdf?fbclid=IwAR2pA3DFl8v23hUG-u6AwGWOVduvkjI8bwTPvXIPyUQ68QnjFGRTGTeE3oA

Ludvig Mylius, Barber, Politibetjent i København, uægte

Josephina Fridericia Matthiesen

Ane Sophie Doris Eriksen

Theodor Lauritz Erichsen, Barber, Arretsforvarer i Ringkøbing, Barnløs

Heinrich Frederich Erichsen, Barnløs

Petrea Andreasine Erichsen, Barnløs

Emma Louise Frederikke Erichsen, Ejerinde af Bocks Fotografiske Atelier

Peter Henrich Erichsen, Politibetjent i Ringkøbing, Dannebrogsmand

Julie Sandrine Theresia Erichsen

Laura Antoenette Erichsen, Barnløs