Toke Skjalmsen Trylle

Mand ca. 975 -


Personlige oplysninger    |    PDF

  • Navn Toke Skjalmsen Trylle 
    Født Ca. 975 
    Køn Mand 
    Død Vendsyssel Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I328  stoltze-saltoft
    Sidst ændret 25 jul. 2015 

    Far Skjalm Tokesen 
    Familie-ID F125  Gruppeskema  |  Familietavle

    Notater 
    • ◦Intet andet dansk Slægtnavn fra Middelalderen har den Klang i danske Øren som Hvide'rnes. For den almindelige Bevidsthed ståer dets Bærere ikke alene som den ubetinget mest berømte, men også som den ældste og talrigste af vore MiddelaldersSlægter.
      Hvad Berømmelsen angåer, da ville Navnene Skjalm Hvide, Absalon, Esbern Snare, Andreas Sunesen osv. utvivlsomt stedse sikkre den Forrangen, takket være Saxo Grammaticus, men ligesom Slægtens Ælde til en vis Grad har taget Skade, idet vor Tids Hstorikere afvise den Slægten tidligere tillagte Nedstamning fra Sagnhelten Palnatoke, saaledes har der også med Hensyn til dens Talrighed og Udbredelse dannet sig en overdreven Forestilling paa Grund af den Omstændighed, at Slægtens noksom bekjendte Begravelse, Sorø Kirke, efterhånden tillige blev sidste Hvilested for talrige Medlemmer af dens kognatiske Sidelinier, der så fik Plads i Flæng med Mandslinierne i de netop paa Mindesmærkerne i Sorø byggede genealogiske Optegnelser over Skjalm Hvides Afkom.
      Det mest iøinefaldende af disse Mindesmærker, den oftere omhandlede Skjolde-frise, skulde desuden i den Skikkelse, hvori den nu er kommen til os, ikke ved sine heraldiske Oplysninger bidrage til at sondre mellem Agnater og Kognater. Da den tilllægger Helbrødre indbyrdes forskjellige Vaabenmærker (jvf. f. Ex. Esbern Snares og Oluf Glugs Sønner), lader en Svigersøn føre sin Svigerfaders Vaaben (f. Ex. tillægger den selve Esbern Snare hans tredie (!) Hustrus Fader, Hertug Guttorms Vaaben) og tildeler Agnater og Kognater eet og samme Vaaben (jvf. Niels Mule og Niels Falster), skulde Skjoldefrisen egentlig nærmest kunne tjene som Bevis paa, at arvelige Slægtvaaben overhovedet ikke vare i Brug i det 13. Aarh., men herimod taler rigtignok igjen den Omstændighed, at den lader det Vaaben, som den tillægger Skjalm Hvide selv: en stribet Falk i et fem Gange tværdelt Skjold, i en enkelt Linie gaae i Arv i hele fem Slægtled, altsaa fører arveligt Slægtvaaben tilbage lige til Midten af det 11. Aarh.(!). Skade, at netop dette Falkevaaben ellers er absolut ukjendt i den danske Heraldik.

      Af Skjoldefrisen, hvis Kildeværdi er tvivlsom, såvel af Hensyn til dens Oprindelse som til senere Tiders Forvanskninger, der nu ikke lade sig kontrollere, vilde det falde vanskeligt at udfinde et fælles Slægtmærke for Skjalm Hvides Ætlinge paaandslinien; men gaae vi til en anden mere paalidelig Kilde, de gamle Sigiller, komme vi til det Resultat, at ialtfald Efterkommerne af Skjalm Hvides Søn Ebbe alle maa antages at have ført det af Hvidt og Blaat fem Gange tværdelte Skjold, der ellers er bedst kjendt som den til Hvide-Slægten paa det Nøieste forbundne Æt Galens Mærke.
      Videre kunne vi foreløbig ikke komme, sålænge der ikke er fundet et eneste Sigil tilhørende agnatiske Descendenter af Skjalm Hvides øvrige Sønner, men da Galen - Vaabnet kjendes tilbage til den første Halvdel af det 13. Aarh., er det tilladtt tro, at dette Mærke har været det fælles Slægtvaaben for hele Skjalm Hvides Æt, Vist er det ialtfald, at der intet tilforladeligt Vidnesbyrd haves om, at Slægtens Mandslinie har ført noget af de andre forskjellige Våben, som forekomme i Skjoldefrisen, hvorimod disse vides at tilhøre helt andre Middelalders-Slægter (Saltensee, Due, Rani, Hviding, Ulfeld, Udsen osv.), der sandsynligvis alle have kognatiske Forbindelser med Skjalm Hvides Æt.

      Det Vaaben med en springende Hjort, som tillægges Erkebisp Absalon, og som bl. A. findes paa den pragtfulde Grav-sten, som Abbed Henrik Christiernsen Tornekrands i det 16. Aarh. lod lægge paa Erkebispens Grav, skyldes uden Tvivl den i Slægten Tgenhus eller Tinhuus opbevarede Tradition om, at denne Slægts Stamfader var en Søstersøn af Erkebispen, thi Hjorten er Tinhuus'ernes Skjoldemærke.

      Her følger nu en Slægttavle over Mandslinierne efter Skjalm Hvide, dog undtagen Ebbe Skjalmsens, der tidligere er meddelt under Slægten Galen. Disse Linier uddøde alle før Ebbe Skjalmsens, saaledes at Ebbes Sønnesøns Sønnesøns Sønnesøn Stig Jurrissen, der nævnes 1343, saavidt skjønnes, har været den sidste Ætling paa Mandslinien af Skjalm Hvides Slægt (jvf. D. A. A. 1893 S. 156). Henregnes imidlertid Våbenfællerne, de fortrinsvis med Navnene Galen og Litle betegnede Slægter, til Skjalm Hvides Mandslinie, hvortil de formodentlig høre, skjøndt kun en kognatisk Forbindelse nu lader sig paavise, føres Mandslinien ned til ved Aar 1520, da ogsaa denne Linie uddøde enten med Anders Galen eller med Peder Jakobsen Stygge; det er uvist, hvem af disse to, der levede længst.
      Slægttavlen er hentet fra de af Langebek opstillede Tabeller i Scriptores Rerum Danicarum IV.

      Til Skjalm Hvides Æt har man forhen henregnet den berømte Marsk Stig Andersen skønt hverken denne selv etter hans nærmeste Efterkommere førte Hvide-Navnet. Efter at Kong Frederik I. havde rettet sin bekjendte Henstilling til den danske Adel omntagelsen af faste Slægtnavne antog en enkelt Linie af Marskens Efterkommere virkelig Navnet Hvide, hvad der ganske vist tyder paa , at der i den har været bevaret en Tradition om en Slægtforbindelse med den gamle Skjalm Hvide-Æt. En saadan Forbindelse kan nu ogsaa for Spindesidens Vedkommende paavises, thi Marskens Hustru var en Sønnedatters Datterdatter af Skjalm Hvides Sønnesøn Toke Ebbesens og sidstnævntes Broder Sune Ebbesen skal have været Farmoders Morfaders Fader til Marskens tredie Hustru, og dennes anden Hustru synes ligeledes at have været knyttet til Hvide-Slægten. Marsken selv har muligvis ogsaa været det, men rigtignok heller neppe paa Mandslinien; thi det fem Gange tværdelte Skjold, der, som oven anført, nærmest synes at være Skjoldemærket for Hvide - Slægten, træffes ingensinde blandt Marskens Ætlinge. De føre Alle som Een en syvoddet Stjerne og have altsaa sandsynligvis fælles Oprindelse med Gyldenstierne'r, Pors'er og andre jydske Ætter, der føre samme Mærke. Rigtignok fore Gyldenstierne'rne til Hjelmtegn to Arme holdende et med Paafuglefjer besat Speil og Pors'erne to Arme holdende en Stjerne, hvorimod der tillægges Marsk Stigs Slægt to hvide Vinger; men disse Vinger fremstilles i Slægtens Sigiller som to med Paafuglefjer besatte Skjæme (jvf. hosstaaende Afbildning, efter den yngre Marsk Stigs Sigil), der noget nærme sig Gyldenstierne'rnes Speil, og de sidste Generationer af Slægten føre slet ikke Vingerne, men derimod ganske samme Hjelmtegn som Pors'erne. Disse Sidste førte Stjernen Sølv i blaat Felt, og ganske saaledes vare ogsaa Vaabenfarverne for Marskens Slægt, hvorimod Gyldenstierne'rne, saaledes som allerede Navnet antyder, førte en Guld-Stjerne i blaat Felt, men det er værd at lægge Mærke til, at der i Slægtens svenske Linie er bevaret en Tradition om, at ogsaa den oprindelig førte en Sølv-Stjerne, som først i det 15. Aarh. blev forandret til en Guld-Stjerne, og at den svenske Linies Stamfader, den ældre Hr. Erik Eriksen var den første, som foretog denne Forandring.
      Medens nu en Slægtforbindelse mellem den yngre Hvide-Slægt og Gyldenstierne'rne sikkert maa søges før Marsk Stigs Levetid, er det derimod ikke usandsynligt, at Pors'erne nedstamme fra en af de yngre Sønner af Marsken eller af hans ældste Søn; ti Navnet Stig er lige betegnende for begge Slægter. Dette Navn , eller rettere sagt det deraf dannede Patronym havde forøvrigt ligesom enkelte andre (Maltesen, Strangesen osv.) en Tilbøilighed til at gjøre selve det berømte Hvide-Navn Bangen stridig som Slægtnavn; i den ene Linie af Slægtens sidste Generationer synes det ialtfald at være bleven brugt i to Slægtled i Træk, hvorpå forresten også haves Exempel fra et par andre Slægter, der førte det (Krognos og Ulfeldt)
      I Reglen angives det, at Jakob Hvide til Rødkilde var Slægtens sidste Mand, men det er urigtigt. Såvidt skønnes kan, var den bekendte Søhane Otte Stigsen den sidste af Marsk Stigs Slægt.

      Kilde: Dansk Adels Årbog 1898

      Noter:
      ◦Til Eskebjerg
    Børn 
     1. Skjalm Tokesøn Hvide,   f. 1034, Fjenneslev Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1113, Fjenneslev Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 79 år)
    Sidst ændret 25 jul. 2015 
    Familie-ID F124  Gruppeskema  |  Familietavle