Maren Madsdatter f. 26 feb. 1850 Roskilde Domsogn d. 3 jul. 1907 Skalstrup: Stoltze & Saltoft

1850 - 1907 (57 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Maren Madsdatter
Født	26 feb. 1850	Roskilde Domsogn
Døbt	11 apr. 1850	Hjemmedøbt
Køn	Kvinde
Død	3 jul. 1907	Skalstrup
Begravet	8 jul. 1907	Vor Frue Kirke, Roskilde
Person-ID	I17770	stoltze-saltoft
Sidst ændret	4 jul. 2025

Familie Peder Andreasen, Husmand i Skalstrup, f. 15 mar. 1853, Tjæreby, Roskilde , d. 6 okt 1894, Aversi (Alder 40 år)

Gift 27 apr. 1878 Vor Frue Kirkse, Roskilde

Notater

Ægteskab og samliv
Hvor og hvornår Peder og Maren mødtes, ved vi ikke. Vi ved kun, at de begge boede i Skalstrup ved deres
vielse, så mon ikke det var her, de løb ind i hinanden?
Efter vielsen boede de i Skalstrup, Vor Frue sogn, og på et eller andet tidspunkt mellem vielsen og 1901 har
de købt et hus – matrikel nr. 5. En søgning på nettet viser, at denne matrikel ligger på Skalstrupvej nr. 6
(2017).
De fik 3 børn sammen:
Peder Martin f. 1879, Niels Johannes f. 1883 og Anders Herman f. 1890.
Ved FT1890 var han på Landboskolen i Tune. Her gennemgik han et kursus i gymnastik for delingsførere –
ikke delingsførere i hæren, men som gymnastikleder.
Peder døde i en arbejdsulykke. Han var midlertidig fyrbøder på et damptærskeværk på gården Assendrup i
Aversi sogn, og døde ved betjening af maskinen. Ulykken blev beskrevet i Roskilde Dagblad den 9. oktober
(se næste side).
Roskilde Dagblad 10-10-1894

Oversættelse af ulykke:
Et sørgeligt ulykkestilfælde, hvorved en ung rask mand her fra egnen mistede livet, indtraf i lørdags middags.
Husmand P. Andreasen i Skalstrup her ved Roskilde, der havde plads som fyrbøder ved (hr) Højers Damtærskeværk fra Skovsbo, var i lørdags middags beskæftiget ved tærskeværket i byen Aversi ved Haslev. Da, medens maskinen arbejder, går en rem løs, og P. Andreasen vil sætte remmen fast, medens maskinen er i gang.
Derved skete ulykken. Maskinremmen har formodentlig fået fat i P. Andreasens tøj, og et øjeblik efter lå den
ulykkelige med knust baghoved og frygtelig forrevet i ansigtet og med højre arm afreven lige til albuen. Døden
påfulgte næsten øjeblikkelig. Den afdøde blev kun 42 år gammel; han efterlader sig hustru og 3 børn.
Maren sad i uskiftet bo efter Peder og blev boende i deres hus i Skalstrup; hun ernærede sig med noget
husgerning og arbejde i haven og ved landbruget, men knap 13 år efter Peders død døde også Maren.

Roskilde Dagblad den 6. juli 1907
I skiftet efter Maren ses det, at huset var 6 fag. Et fag er muren mellem to bindinger (lodrette stolper) i et
bindingsværkshus og er i Danmark typisk 1,5 m. Huset har altså været ca. 9 m langt.
Det var egentlig vurderet til 600,- kroner, men blev solgt for 450,- kroner, indboet blev solgt på auktion og
indbragte 170 kroner og 75 øre. Herudover havde Maren i Roskilde Sparekasse et indestående på 195 kroner
og 17 øre.
Når udgifterne til begravelse m.v. var betalt, fik hver af de 3 børn 97 kroner og 1 øre

Sønnen Niels
I maj 1905 forlod han Danmark og rejste til USA. Han ses i udvandrerdatabasen, hvor det fremgår, at han
skulle til La Salle:
I passagerlisten for ankomne til Ellis Island ser vi ham med følgende oplysninger:
Af passagerlisten fremgår det endvidere, at hans endelige destination var en ven i Magnolia, Philadelphia.
Da moderen døde i 1907, nævnes han som arving:
Sønnen Niels Johannes Andreasen, Farmer, Danneville, Williams Co., North Dakota, USA
så han var altså nu hverken i La Salle eller Magnolia men derimod i North Dakota. Han blev boende i USA, og
han ses på ”Registration Card” i forbindelse med, at USA gik ind i første verdenskrig:
Nu boede han i Westby, Sheridan, Montana
og hans nærmeste relation er angivet som
Hemming C. Anderson samme steds.
Han hed egentlig Hemming Christian Andreasen,
men det har ikke været muligt at finde nogen
forbindelse rent familiemæssigt mellem Niels og
Hemming i Danmark.
Hemming var født 15-07-1877 i Kværkeby sogn,
Ringsted.

Niels blev boende i Westby, Sheridan, og han ses i folketællingerne der. I 1920 boede han hos Hemming, men
10 år senere var han logerende hos en Jens Jensen; Niels var stadig ugift.
Den 20-03-1942 blev han registreret som værnepligtig i forbindelse med anden verdenskrig:
Der opgives nu en Hans O. Hanson som kontaktperson.
Den 14-04-1950 var der igen folketælling i Westby; Niels boede der stadig – og var stadig ugift. Her tabes
sporet af Niels, men mon ikke han døde i Westby?

Sønnen Anders
Den 19-09-1913 blev han i Tystrup kirke gift med Ingeborg Marie Hansen. På dette tidspunkt var Anders
savværksarbejder, så mon ikke det har været på Vinstrup savværk. De slog sig ned i Tystrup sogn, og ved
FT1930 oplyses det, at der i ægteskabet var 3 levende og 2 døde børn.
De boede på matr.nr. 27a med de 3 levende børn, som ved FT1930 var Kaj Harry 14 år, Svend Aage 10 år og
Ejner Alfred 6 år.
Anders blev kun 56 år. Han døde på Sct. Elisabeth hospital i Næstved den 03-03-1947. I kirkebogen oplyses
dødsårsagen som paresis cordis, altså hjertelammelse – men dødsattesten angiver Encephalitis chronica som
dødsårsag; det er kronisk hjernebetændelse.
Anders blev begravet på Tystrup kirkegård.
Ifølge gravstenen levede Ingeborg mange år endnu; hun døde
først i 1972 og blev begravet ved siden af Anders – som åbenbart
blev kaldt Herman.
Både Anders og Peder boede altså i Tystrup, så mon ikke de har
set en del til hinanden? Om de havde kontakt til Niels i USA, ved
vi ikke.

Kilde: Inger Sørensen, tipoldebarn

Børn

+	1. Peder Martin Andreasen, Præstegårdsforpagter i Tystrup, f. 24 aug. 1879, Roskilde , d. 3 nov. 1951, Slagelse Sygehus (Alder 72 år)

Sidst ændret 4 jul. 2025

Familie-ID F5507 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Marens historie
Heller ikke i Marens familie var børneflokken stor. Forældrene fik 5 børn, hvoraf 2 var dødfødte og 1 døde
som kun 2-årig. Marens helsøskende var:
Dødfødte tvillingepiger født 17-02-1841
Ane Madsdatter født 28-12-1842
Maren Madsdatter født 31-12-1845, død 12-02-1847 af hjernebetændelse
Tvillingerne og Ane blev født i Marbjerg, Fløng sogn, men familien flyttede til Lidtgodthuse, hvor så de 2
Maren blev født.
Da Maren var 6 år, døde moderen af kræft, og faderen giftede sig herefter med Margrethe Andersdatter.
Hun bragte sin datter Anne på 6 år med ind i ægteskabet.
Den 18-09-1857 fik faderen og stedmoderen datteren Anne Margrethe Madsen.
Lidtgodthuse lå på det man kaldte Roskilde Mark. Det var en bebyggelse i den østlige udkant af Roskilde.
Lidtgodthuse forsvandt gradvis i takt med udbyggelsen af Roskildes nye østlige bydel Trekroner.
Et af de sidste huse, der var tilbage af bebyggelsen
Lidtgodshuse.

Det vides ikke, hvornår bebyggelsen helt forsvandt.
Ved FT1870 ses hun som tjenestepige hos gårdmand Anders Jensen i Marbjerg, Fløng sogn. Ved faderens død
i 1875 tjente hun hos Jeppe Sørensen i Skalstrup.
Søsteren Ane
Ved FT1860 var hun tjenestepige hos gårdejer Niels Olsen i Ågerup, Ågerup sogn. I maj 1861 forlod hun Ågerup sogn og tog til Himmelev sogn, hvor hun skulle tjene hos Niels Pedersen i Himmelev.
Hun ankom til Himmelev den 06-05-1861 og allerede den 02-08-1861 blev hun gift i Himmelev kirke. Hun var
kun 19 år, mens brudgommen Lars Andersen fra Marbjerg i Fløng sogn, var 25 år. Hvor og hvornår de mødte
hinanden, vides ikke, og det har pt. ikke været muligt at find dem i FT1870 – men ved FT1880 var de i Slæggerup i Ågerup sogn. Lars var murer.
Lars var født i Sengeløse, og de må have slået sig sig ned der efter brylluppet, for den 14-09-1861 kom deres
søn Anders til verden i Sengeløse.
De har været i Slæggerup i hvert fald fra december 1863, for de fik 9 børn født i Slæggerup:
10-12-1863: Ane f. 1863, Maren f. 1866, Karen f. 1868, Peder f. 1870 (død 1874), Margrethe f. 1874, Johanne
f. 1876, Kirstine f. 1878, Marie f. 1881 og Mads Peder f. 1885.
Datteren Karen var kun 11-12 år ved FT1880, men hun ses ikke hjemme hos sine forældre, så det er formentlig
hende, der er den 11-årige tjenestepige Karen Andersen hos gårdejer Peder Olsen i Ågerup.
De blev boende i Slæggerup by. Ved FT1890 var sønnen Anders trods sine 28 år stadig ugift og boede hjemme;
han var skomager.
11 år senere – ved FT1901 – var sønnen Anders stadig ugift og boede hjemme hos forældrene, som boede
på matr. 3b i Slæggerup.
Ved FT1906 var Anders stadig ugift og hjemme, men nu var også datteren Margrethe komme hjem. Trods
sine 32 år var også hun stadig ugift.
Halvsøsteren Anne
Faderen døde i 1875, og ved FT1880 ses hun sammen med sin moder på Roskilde mark. Moderen døde i
1889; det har ikke været muligt at finde Anne Margrethe herefter.
Ægteskab og samliv
Hvor og hvornår Peder og Maren mødtes, ved vi ikke. Vi ved kun, at de begge boede i Skalstrup ved deres
vielse, så mon ikke det var her, de løb ind i hinanden?
Efter vielsen boede de i Skalstrup, Vor Frue sogn, og på et eller andet tidspunkt mellem vielsen og 1901 har
de købt et hus – matrikel nr. 5. En søgning på nettet viser, at denne matrikel ligger på Skalstrupvej nr. 6
(2017).
De fik 3 børn sammen:
Peder Martin f. 1879, Niels Johannes f. 1883 og Anders Herman f. 1890.
Ved FT1890 var han på Landboskolen i Tune. Her gennemgik han et kursus i gymnastik for delingsførere –
ikke delingsførere i hæren, men som gymnastikleder.
Peder døde i en arbejdsulykke. Han var midlertidig fyrbøder på et damptærskeværk på gården Assendrup i
Aversi sogn, og døde ved betjening af maskinen. Ulykken blev beskrevet i Roskilde Dagblad den 9. oktober
(se næste side).
Roskilde Dagblad 10-10-1894

Oversættelse af ulykke:
Et sørgeligt ulykkestilfælde, hvorved en ung rask mand her fra egnen mistede livet, indtraf i lørdags middags.
Husmand P. Andreasen i Skalstrup her ved Roskilde, der havde plads som fyrbøder ved (hr) Højers Damtærskeværk fra Skovsbo, var i lørdags middags beskæftiget ved tærskeværket i byen Aversi ved Haslev. Da, medens maskinen arbejder, går en rem løs, og P. Andreasen vil sætte remmen fast, medens maskinen er i gang.
Derved skete ulykken. Maskinremmen har formodentlig fået fat i P. Andreasens tøj, og et øjeblik efter lå den
ulykkelige med knust baghoved og frygtelig forrevet i ansigtet og med højre arm afreven lige til albuen. Døden
påfulgte næsten øjeblikkelig. Den afdøde blev kun 42 år gammel; han efterlader sig hustru og 3 børn.
Maren sad i uskiftet bo efter Peder og blev boende i deres hus i Skalstrup; hun ernærede sig med noget
husgerning og arbejde i haven og ved landbruget, men knap 13 år efter Peders død døde også Maren.

Roskilde Dagblad den 6. juli 1907
I skiftet efter Maren ses det, at huset var 6 fag. Et fag er muren mellem to bindinger (lodrette stolper) i et
bindingsværkshus og er i Danmark typisk 1,5 m. Huset har altså været ca. 9 m langt.
Det var egentlig vurderet til 600,- kroner, men blev solgt for 450,- kroner, indboet blev solgt på auktion og
indbragte 170 kroner og 75 øre. Herudover havde Maren i Roskilde Sparekasse et indestående på 195 kroner
og 17 øre.
Når udgifterne til begravelse m.v. var betalt, fik hver af de 3 børn 97 krone og 1 øre.
Kilde: Inger Sørensen, Oldebarn

Maren Madsdatter

Peder Andreasen, Husmand i Skalstrup

Peder Martin Andreasen, Præstegårdsforpagter i Tystrup