Skjalm Tokesøn Hvide f. 1034 Fjenneslev d. 1113 Fjenneslev: Stoltze & Saltoft

1034 - 1113 (79 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Skjalm Tokesøn Hvide
Født	1034	Fjenneslev
Køn	Mand
Død	1113	Fjenneslev
Begravet	Fjenneslev Kirke
Person-ID	I319	stoltze-saltoft
Sidst ændret	25 jul. 2015

Far	Toke Skjalmsen Trylle, f. Ca. 975, d. Vendsyssel
Notater	◦Intet andet dansk Slægtnavn fra Middelalderen har den Klang i danske Øren som Hvide'rnes. For den almindelige Bevidsthed ståer dets Bærere ikke alene som den ubetinget mest berømte, men også som den ældste og talrigste af vore MiddelaldersSlægter. Hvad Berømmelsen angåer, da ville Navnene Skjalm Hvide, Absalon, Esbern Snare, Andreas Sunesen osv. utvivlsomt stedse sikkre den Forrangen, takket være Saxo Grammaticus, men ligesom Slægtens Ælde til en vis Grad har taget Skade, idet vor Tids Hstorikere afvise den Slægten tidligere tillagte Nedstamning fra Sagnhelten Palnatoke, saaledes har der også med Hensyn til dens Talrighed og Udbredelse dannet sig en overdreven Forestilling paa Grund af den Omstændighed, at Slægtens noksom bekjendte Begravelse, Sorø Kirke, efterhånden tillige blev sidste Hvilested for talrige Medlemmer af dens kognatiske Sidelinier, der så fik Plads i Flæng med Mandslinierne i de netop paa Mindesmærkerne i Sorø byggede genealogiske Optegnelser over Skjalm Hvides Afkom. Det mest iøinefaldende af disse Mindesmærker, den oftere omhandlede Skjolde-frise, skulde desuden i den Skikkelse, hvori den nu er kommen til os, ikke ved sine heraldiske Oplysninger bidrage til at sondre mellem Agnater og Kognater. Da den tilllægger Helbrødre indbyrdes forskjellige Vaabenmærker (jvf. f. Ex. Esbern Snares og Oluf Glugs Sønner), lader en Svigersøn føre sin Svigerfaders Vaaben (f. Ex. tillægger den selve Esbern Snare hans tredie (!) Hustrus Fader, Hertug Guttorms Vaaben) og tildeler Agnater og Kognater eet og samme Vaaben (jvf. Niels Mule og Niels Falster), skulde Skjoldefrisen egentlig nærmest kunne tjene som Bevis paa, at arvelige Slægtvaaben overhovedet ikke vare i Brug i det 13. Aarh., men herimod taler rigtignok igjen den Omstændighed, at den lader det Vaaben, som den tillægger Skjalm Hvide selv: en stribet Falk i et fem Gange tværdelt Skjold, i en enkelt Linie gaae i Arv i hele fem Slægtled, altsaa fører arveligt Slægtvaaben tilbage lige til Midten af det 11. Aarh.(!). Skade, at netop dette Falkevaaben ellers er absolut ukjendt i den danske Heraldik. Af Skjoldefrisen, hvis Kildeværdi er tvivlsom, såvel af Hensyn til dens Oprindelse som til senere Tiders Forvanskninger, der nu ikke lade sig kontrollere, vilde det falde vanskeligt at udfinde et fælles Slægtmærke for Skjalm Hvides Ætlinge paaandslinien; men gaae vi til en anden mere paalidelig Kilde, de gamle Sigiller, komme vi til det Resultat, at ialtfald Efterkommerne af Skjalm Hvides Søn Ebbe alle maa antages at have ført det af Hvidt og Blaat fem Gange tværdelte Skjold, der ellers er bedst kjendt som den til Hvide-Slægten paa det Nøieste forbundne Æt Galens Mærke. Videre kunne vi foreløbig ikke komme, sålænge der ikke er fundet et eneste Sigil tilhørende agnatiske Descendenter af Skjalm Hvides øvrige Sønner, men da Galen - Vaabnet kjendes tilbage til den første Halvdel af det 13. Aarh., er det tilladtt tro, at dette Mærke har været det fælles Slægtvaaben for hele Skjalm Hvides Æt, Vist er det ialtfald, at der intet tilforladeligt Vidnesbyrd haves om, at Slægtens Mandslinie har ført noget af de andre forskjellige Våben, som forekomme i Skjoldefrisen, hvorimod disse vides at tilhøre helt andre Middelalders-Slægter (Saltensee, Due, Rani, Hviding, Ulfeld, Udsen osv.), der sandsynligvis alle have kognatiske Forbindelser med Skjalm Hvides Æt. Det Vaaben med en springende Hjort, som tillægges Erkebisp Absalon, og som bl. A. findes paa den pragtfulde Grav-sten, som Abbed Henrik Christiernsen Tornekrands i det 16. Aarh. lod lægge paa Erkebispens Grav, skyldes uden Tvivl den i Slægten Tgenhus eller Tinhuus opbevarede Tradition om, at denne Slægts Stamfader var en Søstersøn af Erkebispen, thi Hjorten er Tinhuus'ernes Skjoldemærke. Her følger nu en Slægttavle over Mandslinierne efter Skjalm Hvide, dog undtagen Ebbe Skjalmsens, der tidligere er meddelt under Slægten Galen. Disse Linier uddøde alle før Ebbe Skjalmsens, saaledes at Ebbes Sønnesøns Sønnesøns Sønnesøn Stig Jurrissen, der nævnes 1343, saavidt skjønnes, har været den sidste Ætling paa Mandslinien af Skjalm Hvides Slægt (jvf. D. A. A. 1893 S. 156). Henregnes imidlertid Våbenfællerne, de fortrinsvis med Navnene Galen og Litle betegnede Slægter, til Skjalm Hvides Mandslinie, hvortil de formodentlig høre, skjøndt kun en kognatisk Forbindelse nu lader sig paavise, føres Mandslinien ned til ved Aar 1520, da ogsaa denne Linie uddøde enten med Anders Galen eller med Peder Jakobsen Stygge; det er uvist, hvem af disse to, der levede længst. Slægttavlen er hentet fra de af Langebek opstillede Tabeller i Scriptores Rerum Danicarum IV. Til Skjalm Hvides Æt har man forhen henregnet den berømte Marsk Stig Andersen skønt hverken denne selv etter hans nærmeste Efterkommere førte Hvide-Navnet. Efter at Kong Frederik I. havde rettet sin bekjendte Henstilling til den danske Adel omntagelsen af faste Slægtnavne antog en enkelt Linie af Marskens Efterkommere virkelig Navnet Hvide, hvad der ganske vist tyder paa , at der i den har været bevaret en Tradition om en Slægtforbindelse med den gamle Skjalm Hvide-Æt. En saadan Forbindelse kan nu ogsaa for Spindesidens Vedkommende paavises, thi Marskens Hustru var en Sønnedatters Datterdatter af Skjalm Hvides Sønnesøn Toke Ebbesens og sidstnævntes Broder Sune Ebbesen skal have været Farmoders Morfaders Fader til Marskens tredie Hustru, og dennes anden Hustru synes ligeledes at have været knyttet til Hvide-Slægten. Marsken selv har muligvis ogsaa været det, men rigtignok heller neppe paa Mandslinien; thi det fem Gange tværdelte Skjold, der, som oven anført, nærmest synes at være Skjoldemærket for Hvide - Slægten, træffes ingensinde blandt Marskens Ætlinge. De føre Alle som Een en syvoddet Stjerne og have altsaa sandsynligvis fælles Oprindelse med Gyldenstierne'r, Pors'er og andre jydske Ætter, der føre samme Mærke. Rigtignok fore Gyldenstierne'rne til Hjelmtegn to Arme holdende et med Paafuglefjer besat Speil og Pors'erne to Arme holdende en Stjerne, hvorimod der tillægges Marsk Stigs Slægt to hvide Vinger; men disse Vinger fremstilles i Slægtens Sigiller som to med Paafuglefjer besatte Skjæme (jvf. hosstaaende Afbildning, efter den yngre Marsk Stigs Sigil), der noget nærme sig Gyldenstierne'rnes Speil, og de sidste Generationer af Slægten føre slet ikke Vingerne, men derimod ganske samme Hjelmtegn som Pors'erne. Disse Sidste førte Stjernen Sølv i blaat Felt, og ganske saaledes vare ogsaa Vaabenfarverne for Marskens Slægt, hvorimod Gyldenstierne'rne, saaledes som allerede Navnet antyder, førte en Guld-Stjerne i blaat Felt, men det er værd at lægge Mærke til, at der i Slægtens svenske Linie er bevaret en Tradition om, at ogsaa den oprindelig førte en Sølv-Stjerne, som først i det 15. Aarh. blev forandret til en Guld-Stjerne, og at den svenske Linies Stamfader, den ældre Hr. Erik Eriksen var den første, som foretog denne Forandring. Medens nu en Slægtforbindelse mellem den yngre Hvide-Slægt og Gyldenstierne'rne sikkert maa søges før Marsk Stigs Levetid, er det derimod ikke usandsynligt, at Pors'erne nedstamme fra en af de yngre Sønner af Marsken eller af hans ældste Søn; ti Navnet Stig er lige betegnende for begge Slægter. Dette Navn , eller rettere sagt det deraf dannede Patronym havde forøvrigt ligesom enkelte andre (Maltesen, Strangesen osv.) en Tilbøilighed til at gjøre selve det berømte Hvide-Navn Bangen stridig som Slægtnavn; i den ene Linie af Slægtens sidste Generationer synes det ialtfald at være bleven brugt i to Slægtled i Træk, hvorpå forresten også haves Exempel fra et par andre Slægter, der førte det (Krognos og Ulfeldt) I Reglen angives det, at Jakob Hvide til Rødkilde var Slægtens sidste Mand, men det er urigtigt. Såvidt skønnes kan, var den bekendte Søhane Otte Stigsen den sidste af Marsk Stigs Slægt. Kilde: Dansk Adels Årbog 1898 Noter: ◦Til Eskebjerg
Familie-ID	F124	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Signe Haraldsdatter, d. 1086, Fjenneslev

Børn

	1. Mogga Skjalmdatter, f. ca. 1070
	2. Sune Skjalmsøn, f. Ca. 1070
	3. Asser Røg Hvide, f. Ca. 1080, d. 1151, Sorø (Alder 71 år)
	4. Cecilie Skjalmdatter Hvide, f. Eft. 1166
	5. Toke Skjalmsøn Hvide, f. ca. 1170
	6. Ebbe Skjalmsøn, Høvedsmand, f. Ca. 1085, d. 1150, Sorø (Alder 65 år)
	7. Margrethe Skjalmdatter, f. Før 1201

Sidst ændret 25 jul. 2015

Familie-ID F122 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Kilde:
◦C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. VIII, side 194:

Hvide, Skjalm, -1102- Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H.avde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de g grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd. For øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivl-somt om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o.1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø.
Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidse nedstamme mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon, Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandledeledes til Fjendskab, voldte "Hvide-Ætten" ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i Roskilde Nonnekloster. Hans Olrik.
__________
Første gang omtalt, da han kæmpede en drabelig kamp i striden mellem Svend Estridsen og den norske konge Harald Hårderåde ved Nivås udmunding på Hallands kyst i 1062.
Nævnt igen i 1095, da han er på hævntogt til Juhlin for at hævne broderens ( Auden) død, som følge af sørøveres overfald på broderen under sejllads mellem Sjælland og Falster. I 1101 bliver Skjalm udnævnt til høvedsmand over hele Sjælland og Rüen.
Lod kirken i Jørlunde bygge.
Skjalm Hvide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skjalm Hvide, født før 1062, død ca. 1113 var Sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide slægt. Søn af Toke Trylle (Hvide).
Sammen med Svend Estridsen deltog han i slaget ved Niså i 1062 hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Flygtede senere.
Rejste omrking 1100 sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder.
Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsøn (Hvide). Fik desuden børnene Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsøn (Hvide. Alle med hustruen Signe.
..
Thi de var af stor Slægt af Marianne Johansen og Helle Halding + Dk. Adel Årsbøger + Fra Hvide til Hundevad af Per Andersen

Skjalm Tokesøn Hvide

Toke Skjalmsen Trylle

Signe Haraldsdatter

Mogga Skjalmdatter

Sune Skjalmsøn

Asser Røg Hvide

Cecilie Skjalmdatter Hvide

Toke Skjalmsøn Hvide

Ebbe Skjalmsøn, Høvedsmand

Margrethe Skjalmdatter